introsekvenserne gennem fingeraftrykket, der ses i ultranær <strong>som</strong>baggrund i sort og blåt og antyder de kringlede gange, ad hvilke detteher skal forløbe (fig. 3). Designet visualiserer, hvordan thrillerens idé:Plottet tvister og snor sig i forbrydelsens labyrint. Fingeraftrykketpeger samtidig hen mod den unikke, en<strong>som</strong>me morder, der har sat sitfingeraftryk på gymnasieeleven Nanna Birk Larsen, og samtidig pågodt, gammeldags politiarbejde <strong>som</strong> det, der skal løse gåden.I Forbrydelsen II er det identitetstegnet, der danner ledemotiv isignatursekvenserne. Men der er ikke noget navn indgraveret, der stårbare Danmark. Dødemandsbrikken eller hundetegnet peger påmennesker med samme status – soldater – og minder om deresdødelighed. Foruden juristen Anne Dragsholm, der var rådgiver forForsvarsministeriet, drejer det sig om den professionelle soldat AllanMyg Poulsen, der overvejer genudsendelse, de tidligere soldater DavidGrüner og Lisbeth Thomsen samt Præst – alle mænd og kvinder medtilknytning til en bestemt ”hændelse” i Afghanistan.Fig. 3: Fingeraftryk i ultranær ogholdopstilling <strong>som</strong> lige så mange vejegennem forbrydelsen. Lanceringmaterialefra DRs website om Forbrydelsen I, 2007.Foto: DR.Allerede fra begyndelsen knyttes identitetstegnet sammen med afmagt– vi ser i et glimt på Anne Dragsholms hylde en statuette afRetfærdighedens gudinde Justitia, der har hovedet omviklet af denlænke, <strong>som</strong> tegnet hænger i. Magtens udøvere er altså afmægtige, deindtager på forskellige tidspunkter rollen <strong>som</strong> både bødler,mellemmænd og ofre. Signatursekvensernes ikoniske funktion iForbrydelsen III er mere diffus. Vi ser et udefinerbart udsnit af etskibsskrog eller andet rustent metal. Metallet matcher den rungendelyd, <strong>som</strong> præger optakten til første episode af Forbrydelsen III.Lyddesignet betyder meget i en serie, der er så visuelt mørklagt <strong>som</strong>Forbrydelsen, og her emmede det af ekkolyd. Lyden af tomhed bliversenere fulgt op i det forladte bådebyggeri i Vestjylland, hvor dengennemgående efterforsker Sarah Lund (Sofie Gråbøl) og hendes nyemakker Mathias Borch fra PET (Nikolaj Lie Kaas) bliver lukket inde.Også på Retsmedicinsk Institut (afsnit 3) og de hjemløses tilholdssted iKøbenhavn runger tomheden (afsnit 6 og 7). Emilie og Carl har skaffetsig et fristed, <strong>som</strong> de voksne ikke kender oppe på loftet, og helt i trådmed transit- og transporttemaet har de døbt det ”Mellemrummet”.Hertil trækker de sig tilbage, når de voksne skændes.At havne, fragtskibe og containere er velegnede <strong>som</strong> arnested forforbrydelser ved vi fra The Wire (HBO, 2002-08), og det er den lære,der effektfuldt omsættes i Forbrydelsen III, der fra første færdfokuserer på transittens rum. Første location – det menneskeforladte,godstømte, udrangerede fragtskib – passede uhyggeligt godt til drabetsmodus og satte stemningen for resten. At det handlede om nogetelementært, blev angivet af det nøgne menneske. At handlingen ellerdet kompleks af handlinger, drabene på skibet hang sammen med,havde mytiske dimensioner, blev indvarslet af skibets navn: Medea. Ialle tilfælde er intro-, resumé- og signatursekvenserne mørke,stemningssættende og i pagt med noir-traditionens stil og effekter. Deudpeger væsentlige faktorer, <strong>som</strong> seeren skal være opmærk<strong>som</strong> på:fingeraftrykket, der er en labyrint, identitetstegnet, der angiverforbindelseslinjer og spor, og den rungende lyd i transitrummet, derpeger mod tomheden.Forbrydelsen I: Det lokale og det hjemligeIgennem <strong>hele</strong> Forbrydelsen er thrilleren blevet sammenkoblet medkrimi og politisk drama, men med forskellige accenter. Desudenhuserer melodramaet i forskellige doser i kulissen. Sammenfletningenaf thriller- og krimigenren med det politiske drama begyndte med detlokalpolitiske borgmestervalg i København i Forbrydelsen I. Også hervar der – <strong>som</strong> i Forbrydelsen III – kampagnebiler og spindoktorerinvolveret. Også her var der personlige kriser og skeletter i skabenehos politikerne. Og følgelig var det også her vanskeligt at kortlægge deenkelte politikeres færden på de kriminelle tidspunkter, hvilketstyrkede thrillerelementet: Plottet kunne <strong>hele</strong> tiden tage nye,uforudsete vendinger. Der var hensyn og misforståede hensyn, der varsmå og store løgne og bortforklaringer, tiltro og svigt. Selv omsandsynligheden måske ikke altid kunne stå for en nærmere prøvelse,var det godt tænkt, og godt overført fra en engelsk-amerikansktradition. Kombinationen, der i sin grundlæggende form blev lanceretmed Nikolaj Arcels film Kongekabale (2004), var innovativ i en dansktv-sammenhæng.Forbrydelsen I var enestående ved sin langt udstrakte forfølgelse af etenkelt drab – drabet på gymnasiepigen Nanna Birk Larsen gennemtyve afsnit. Det mest oplagte fortilfælde internationalt set var DavidLynchs Twin Peaks (ABC, 1990-91), hvis første sæson tilsvarendeudfoldede sig over et enkelt drab – drabet på Laura Palmer. Men hvorTwin Peaks i sin anden sæson mundede ud i en kaskade af mysterierog metafysik, der bragte agent Coopers rationelle verdensbillede tilsammenbrud, er Forbrydelsen fortalt på en måde, der nok skiftermellem de forskellige spor, <strong>som</strong> de kriminelle og de politiske trådelægger op til, men <strong>som</strong> også forstår at begrænse sig. Dramaturgien
kom dermed til at modsvare labyrintens kringlede veje (fig. 4).Selv om det politiske niveau ikke er direkte involveret i dengrundlæggende forbrydelse, er der klare paralleller mellem politik ogforbrydelse. Ved den gamle overborgmester Bremers sygelejeoverdrager han sin viden om magtens indbyggede mekanismer til denkommende borgmester, Hartmann (Lars Mikkelsen), med ordene:"Husk, du skal leve med det". Det er det råd, han selv har glemt <strong>som</strong>overborgmester – og det er det råd, Hartmann også er nødt til atglemme, hvis han vil vælges. Man kan kun blive overborgmester vedat blive en Bremer-klon, og i længden kan det være dødeligt, <strong>som</strong>Bremers hjerteslag demonstrerer. Moralen fra Rådhuset er, at deringen vej går til magten uden om politiske 'mord' – både karaktermordpå andre og mord på en del af sig selv, nemlig sin egen moral.Fig. 4: Laura Palmer fra Twin Peaks.Frem for Rådhuset er forbrydelsens arnested Pernille og Theis BirkLarsens (Ann Eleonora Jørgensen og Bjarne Henriksen) kombinerendearbejdsplads og lejlighed på Nørrebro – hjemmet. Det uhyggeligeudstilles særlig grelt til Antons fødselsdag i episode 20. Alle, ogsåfamiliens skyggeonkel Vagn (Nicolaj Kopernikus), er samlet omkringfødselsdagsbordet, og de synger fødselsdagssang. Denne scene sætterfokus på den velkendte kliché og sandhed, at morderen er iblandt os.Det er én, <strong>som</strong> vi kender, men ikke kender til bunds.I forlængelse af introsekvenserne lægger den lange føljeton sig op adfilm noir-traditionen, dens forkærlighed for grålige og mørke nuancer,regnvåde locations, hvor asfalten spejler lygterne, og skævevinkler.Genrebevidstheden er også markeret af andre intertekstuellereferencer. Slutningen citerer således den afsluttende situation fraDavid Finchers thriller Seven (1995) i et parallel set-up, hvorforbryderens moral og tilrettelæggelse fører til selvtægt, og offeretbliver gerningsmand.Forbrydelsen II: Udenrigspolitik med hjemlige dimensionerGenrekombinationer, produktionsdesign og noir-stil går, <strong>som</strong> jeg harvist, igen i Forbrydelsen II, men plottet og dermed dramaturgien eranderledes.Kun den dubiøse drabschef Brix (Morten Suurballe) ertilbage på Politigården. Den desavouerede vicekriminalkommissærSarah Lund er blevet pasbetjent i Gedser og må hentes ind. Resten afpersongalleriet er skiftet ud. Det er et effektivt signal om en nybegyndelse - og dermed en anden seriekarakter end den, vi er vant tilfra andre fortsatte krimiserier <strong>som</strong> Wallander, Beck osv., hvor det eret fast persongalleri, også af velkendte bipersoner og særligepersonkonstellationer i afdelingen, der udgør det konstante element.En parallelopbygning mellem politik og forbrydelse er fortsat virk<strong>som</strong>,men med et andet fokus. Det kommunale miljø omkring Københavnsrådhus er skiftet ud med det landspolitiske omkring Christiansborg.Hvor fokus i Forbrydelsen I lå på at få opklaret det oprindelige mordpå gymnasieeleven Nanna Birk Larsen, er grundkonceptet iForbrydelsen II ikke blot parallellen, men den direkte sammenhængmellem politik og forbrydelse.Virkelighedsrelationen er ændret, så Forbrydelsen II henter en hel delmateriale fra virkeligheden og sætter det så sammen på en måde, derpasser ind i thriller-dramaturgien. I forbindelse med Danmarksengagement i krigen i Afghanistan har der været et righoldigtmateriale at øse af. På det politiske plan har vi en nytiltrådtjustitsminister, Thomas Buch (Nicolas Bro). Han vil gerne have et bredtforlig om en terrorpakke og dermed være ven med alle i stedet forkun med ”Folkepartiet”. Forliget modarbejdes imidlertid af en langrække løgne, fortielser og fordrejninger af sandheden, der hængersammen med en bestemt, to år gammel, mørkelagt sag. Kernen idenne sag er, at civile under indsatsen i Afghanistan er blevet dræbt afdanske soldater.De afsløringer, der efterhånden foregår på det politiske plan, har deresmeget håndfaste pendant i de mord, der konsekvent begås på danskesoldater med tilknytning til den dystre begivenhed i Afghanistan. Detgiver en ny rytme i dramaturgien, der læner sig op ad Agatha Christiesklassiske opskrift: En gruppe på et bestemt antal står sammen om atdække over en forbrydelse – men de enkelte individer bliver gradvistelimineret. Mange thrillere er bygget op over denne model, ofte ikombination med en kamp mod uret.Alle de følelser, der udspillede sig i Birk Larsen-familien i ForbrydelsenFig. 5: Parløb mellem efterforsker SarahLund (Sofie Gråbøl) og samarbejdspartner