Gem/Ã¥ben hele nummeret som PDF - 16:9

Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt EnglishThrillerens kunst: Forbrydelsen I-IIIAf GUNHILD AGGERDansk tv-drama har i 2011 og 2012 været genstand for eninternational reception af omfattende dimensioner. Denneinteresse begyndte med Forbrydelsen. Den har især fokuseretpå den danske produktionsmodel og det fænomen, der erblevet døbt ’Nordic Noir’. I denne artikel vil nogle af despørgsmål, som den internationale reception rejser blive belyst.En kunst, som alle udgaver af Forbrydelsen har mestret inden forsamme noir-stil, er genreblandingens. Spørgsmålet er, hvilke genrerder er blevet blandet, i hvilke forhold og med hvilke perspektiver? Jegvil i det følgende karakterisere thrilleren som grundgenre såvel som degenrer, der indgår i blandingen, og diskutere, hvordan de indledendesekvenser spiller op til thrillerbetegnelsen. Derefter vil jeg vise,hvordan udviklingen i genrehåndtering fra første til sidste sæson sker– i samklang med dramaturgien. Jeg trækker i analysen på nogle af deindsigter, jeg i kortere form har formuleret i tre anmeldelser iKommunikationsforum (Agger 2012 b, 2009 og 2007), samt på minartikel ”Emotion, gender and genre: Investigating The Killing” (2011).Fig. 1: Tv-drama med undertekster somnyhed i The Guardian.Nordic NoirDet begyndte i England, hvor Forbrydelsen I og II i løbet af vinterenog foråret tiltrak sig omfattende opmærksomhed i betragtning af, atdet bare var et udenlandsk krimi-drama med undertekster. Dette blevfaktisk en nyhed i sig selv, som en overskrift i The Guardiansinternetudgave viser: ”The Killing puts torchlight on subtitled drama”(The Guardian d. 18.11.2011). Det fortsatte i USA, hvor Forbrydelsenvar blevet genindspillet som The Killing. Både i England og USA fikBorgen positiv omtale (fig. 1).Flere britiske og amerikanske journalister besøgte København for atfinde ud af, hvad ”opskriften” bag dansk tv-dramas internationalesucces var. The Guardians Maggie Brown fremhævede DR-drama som”the classiest, most efficient drama factory in world television” ogbetonede hovedreglen på følgende måde: “original drama dealing withissues in contemporary society: no remakes, no adaptations.” (Brown2012). The Guardian/The Observer dækkede dansk tv-drama intensivt,men mange andre fulgte op, fx Financial Times og Newsweek (Lloyd2012, Romano 2012). I Agger 2012 a) har jeg givet et kortsignalement af de dominerende holdninger, der kom frem i deninternationale debat – til sprog og undertekstning, til originaler oggenindspilninger og til, hvad det danske public service-grundlagbetyder sammenlignet med et kommercielt system.På et mere generelt plan fremhæver Barry Forshaw i sin guide til denskandinaviske krimi (2012) bindingen til den samfundsskabtevirkelighed som en af hovedattraktionerne. Genren indeholder i sinaktuelle udformning nogle socio-politiske indsigter, der omfatter “thecracks that have appeared in the social democratic ideal” (Forshaw2012, s. 2). Det er revner og sprækker, der illustrerer, at den harmoniog de idealer, som tidligere prægede Nordens image, er undernedbrydning.Forshaws pointe er, at de skandinaviske velfærdsstater på den måde idag kan tjene som en art spejl i UK. Det sker via en blanding afgenkendelse og forvrængning:But the appeal remains the same: we are shown a country which is different fromBritain – but not too different. The lure of the (slightly) exotic, plus a vague senseof schadenfreude that the wheels are coming off the utopian welfare-state bus.(Forshaw 2012, s. 8)