Gem/Ã¥ben hele nummeret som PDF - 16:9

med halvanden million, som det plejede at gøre dengang, og så villedet have dykket og dykket og dykket, og halvdelen af seerne villehave stået på i afsnit 11 efter sommerferien, og de ville ikke haveholdt. Så ville der til afsnit 19-20 stykker, hvor mordet skulle opklares,komme flere på, det er klart. Det rent faktiske seertal fortæller, atsynspunktet ikke er rigtigt.Seertallene fortæller, at det folk bliver klar over i deres mellemgulv er,måske uden at blive klar over det oppe i deres hjerne, at her er nogetandet på færde. Her møder vi nogle mennesker. Her bliver viimpliceret i en borgmesterkandidat, som muligvis er inddraget. Herbliver vi impliceret i en flyttemand, hans kone og to små børn. Herbliver vi impliceret i en skoleklasse og en klasselærer af iranskafstamning osv. Det handler simpelthen om præcist det, Søren lovede,nemlig en sommerfugls vingeslag kan blive til en snestorm i New York.Og da morderen så bliver afsløret, så siger seerne ”okay, det var sådet”.Fra Forbrydelsen I til II til IIINår man så ser ud over Forbrydelsen til Forbrydelsen II og III. Kan duindvie os i nogle af de overvejelser, I har haft i forbindelse med atskulle omsætte den til en II’er og så igen til en III’er?Søren Sveistrups optagethed af Sofie Gråbøl som kunstnerinde, somskuespiller, men også som kvinde, og den specielle udstråling hun har,den specielle aura, der er omkring hende, den var der fra begyndelsenaf, men den optagethed af hende går hen og bliver næsten mereinteressant i II’eren. Hvor han i I’eren stadig står påflyttemandsfamilien, står på det politiske plot omkring rådhuset, derstår han i II’eren stærkere og stærkere på Sofie Gråbøl, som den han ivirkeligheden vil noget med. Det opstår også i en kunstneriskudforskningstrang. Det hænger sammen med, at allerede i Nikolaj ogJulie fører han meget lange samtaler med Sofie. Sofie har ganske storindflydelse på, hvordan det her udvikler sig, og der har hun sandeligogså i I’eren, men i II’eren og op til III’eren bliver det meget, megetinteressant for Søren ligesom at kunne få fat i det, der er hendesspecielle udstråling og gøre mere og mere ud af hendes karakter, ogdet er en meget stor oplevelse at være vidne til. Det er klart, at detafføder jo også et handlingsforløb, hvor han 1) koncentrerer sig omhende. Den makker, som dør i hendes første case… Det vil sige, at dennye makker, som hun får, får en stærk betydning, også fordi Sørenudvikler ham til at være morderen (fig. 2). Og det politiske plot –kommunalpolitikken i København går over og bliver landspolitik, oghan går ind i det spørgsmål, som optager os alle rigtigt meget, nemlighvad er vores forhold til krigen i Afghanistan, hvad var vores forhold tilIrakkrigen? Det vil sige det politiske aspekt og Danmark – for førstegang i mange, mange år – som krigsførende nation bliver etinteressant spørgsmål for ham, som han undersøger ved at tage enmand, som i virkeligheden er et løbsk missil, en jægersoldat, som harværet vidne til nogle ting i Afghanistan og simpelthen begynder at slåen soldatergruppe ihjel og med en konflikt, der simpelthen går helt opi forholdet mellem en forsvarsminister og en justitsminister og enstatsminister. Så man kan sige, at det politiske plot er skærpet. Plottetomkring Sofie Gråbøl og hendes problem bliver meget interessant: kanhun frelses, kan hun reddes? Det er jo absolut et udviklingstrin iforhold til de tyve første afsnit.Fig. 2: At gerningsmanden i Forbrydelsen IIbliver Lunds nye makker afspejler, at SarahLunds plads i fortællingen er blevet endnuvigtigere. Foto: DR.Hvad med overgangen fra tyve afsnit til ti afsnit? Hvordan kom I fremtil, at det var den mest hensigtsmæssige måde at tilrettelæggesæsonerne på efterfølgende?Der har formodentlig været noget praktisk produktionelt i måden atgøre det her på. Jeg tror måske også, at Søren har haft en trang tilsige ”hør her, jeg tør ikke det der tyve afsnits forløb mere. Det gikgodt 7-9-13, og vi havde alle mere eller mindre benspjæt om natten iforhold til ”holder publikum til det her?” Jeg tror heller ikke, at jeghavde meget lyst til det. Jeg var mere på at holde det på en 10’er.Med hensyn til III’eren kom det slet ikke på banen. Der var det bare 10afsnit og nichts weiter.UdtrykssidenSå vidt jeg kan forstå, så var det jo dig, der var ansvarlig for at fånedfældet de dogmer eller arbejdsprincipper, som indtil da (ca. 2004)havde været mere latent viden i afdelingen.Absolut, og de dogmer er selvfølgelig afgørende. Men hvis jeg må, viljeg gerne spole endnu længere tilbage, og sige, at jeg helt frabegyndelsen af var interesseret i, at vi skulle have så forskelligt etrepertoire som overhovedet muligt på den ene side. På den anden sideskulle jeg også finde en overskrift for alle de her forskellige genrer. Forat skabe en fælles forståelse for, hvad det var, vi lavede, fandt jegoverskriften ”Danmarksbilleder”. Denne DR-afdeling skulle kunne lavefiktion, der handlede om danskere, danskere i Danmark, i Europa i