arbejdsmarkedet, det handler om fri abort, det handler om S.U., dethandler om en hel masse strukturelle elementer i det skandinaviskesamfund, <strong>som</strong> har gjort, at relationen mellem kønnene ser ud, <strong>som</strong>den gør i dag. At den frigørelse og selvrealisering, der er inden forkvindekønnet, den er lige 10 år længere fremme. Så hvis man henterden scene ud og siger, at her ser man den dobbelte historie, så vilman jo ikke sige, “nå, det ser man da virkelig”. Men i <strong>hele</strong> den mådeat fortælle scenen på ligger der en stor fortælling, der handler om envelfærdsstat og nogle muligheder, der har påvirket relationen mellemkvinde og mand.Med andre ord, er den dobbelte historie meget mere end bare endramaturgisk skabelon. Der er en klangbund <strong>hele</strong> vejen igennem vorespolitiske system og historie.Det er der nemlig.One visionEt tredje væsentligt begreb for jeres dramaproduktion er “one vision”.Ja.Man kender også begrebet “showrunner” inden for amerikansk tvdramatik.Jeg har forstået, at I mener noget lidt andet med den måde“one vision” bliver brugt inden for DR Fiktion. Vil du uddybe det?Man kan beskrive “one vision” på flere måder. Én vil være at sige, at vihelt grundlæggende tror på: 1. At vi arbejder med helt nyskrevetoriginal dramatik, <strong>som</strong> skrives på baggrund af ét menneske, <strong>som</strong> haren brændende fortælling i sig (fig. 3-4). Fordi vi tror på detudgangspunkt, at ét menneskes historie har en egenart, <strong>som</strong> kannoget ganske særligt. Det kan noget andet, end hvis historien skrives,og der så kommer 4-5 mennesker, der skriver videre på det, så er deren fare for, at grundfortællingen og ånden forsvinder. Det er ogsånoget af det, man ikke lægger mærke til, når man ser vores dramatik.Men når vi arbejder med præmissen og har den samme hovedforfatterog den grundlæggende fortælling i sig, så vil du kunne se det i hverscene. Hver scene afspejler på én eller anden måde grundpræmissen,fordi den er styret fra ét menneskes vilje, evne og nød til at skullefortælle en historie.Sven Clausen har givet udtryk for, at det nok nærmere skal beskrives<strong>som</strong> en “twin vision” (Redvall 2011, s. 188), fordi producentenssparrende rolle er ekstrem vigtig. At samarbejdet mellemhovedmanuskriptforfatter og producent er det afgørende. Er du enig iden udlægning?Det er et spørgsmål om ord igen. Producentens rolle er altid påhovedforfatterens præmis. Det er rigtigt, at producenten er inde ogtage en hel række valg, der har en stor indflydelse på, hvordan dette“one vision” kommer til udtryk, når den endelige tv-serie viser sig iform af et cast, en æstetik, og den måde tv-serien er skruet sammenpå. Men det er altid noget, der bygger på grundhistorien. Så det erikke en “twin vision”, for jeg vil hellere sige, at du harhovedforfatterens “one vision”, hvor alle omkring denne hovedforfatterhar til opgave at bringe den vision til virkelighed. Det er ogsåproducentens rolle. Men det er klart, at producenten er meget tæt påprocessen, fordi en producent er langt inde i maskinværkstedet. Det erogså producenten, der siger ”Hvorfor den karakter?”. Og ”Skal vi ikkedroppe den bikarakter, fordi fortæller den os noget om det, <strong>som</strong> ervæsentligt?” Så på den måde er producenten ofte den tættestesamarbejdspartner, hovedforfatteren har.Kan man sige, at producenten er med til at forankremanuskriptforfatterens idéer i forhold til nogle af de dogmer, der ernedfældet i afdelingen, <strong>som</strong> f.eks. den dobbelte historie?Fig. 3-4: Inden for længere serier <strong>som</strong>Borgen har hovedforfatteren haft ”onevision”, fx Adam Price, mens miniseriernegenerelt har haft en instruktør ved roret, fxPer Fly ifm. Forestillinger (2007). Foto:DFI/Billed- og Plakatarkivet. Signe Vilstrup.Ja, det kan man sagtens sige. Men der er også er en anden indgang til“one vision”, <strong>som</strong> er væsentlig. Jeg tror, at vi går meget længere iinteraktionen med den skabende forfatter i den måde, vi udviklervores tv-serier på, end man gør noget <strong>som</strong> helst andet sted i verden.Det er både “a blessing and a burden”. Der sker jo let det forhovedforfatterne, at de bliver en art solkonger, fordi vi skaber et rumrundt om dem, <strong>som</strong> er så specielt, fordi vi <strong>hele</strong> tiden går ind ogsparrer i forhold til, hvad de tænker, føler og oplever, fordi de krængerdet væsentligste ud, de har inde i sig, og måske kan tvivle på <strong>hele</strong>projektet i løbet af processen. Vi prøver jo at rumme dem i alt det ibestræbelsen på at få deres historie frem. Det er også for atunderstøtte tænkningen om, hvad “one vision” er, fordi selv i det herhus kan det være svært at forstå, hvad det er for en platform, viskaber for vores forfattere. ”Kan vi bare ikke få en anden, hvis haneller hun er besværlig?” Nej, det kan vi ikke.Så den måde I bygger et team op rundt omkring forfatteren er måske
én af de væsentligste karakteristika ved DRs dramaserier?Ja, vi er nede i nogle socialpsykologiske mekanismer. Lad mig give eteksempel: Jeppe Gjervig Gram. Han er én af de allerdygtigste“upcoming” forfattere (fig. 5). Han har et bagkatalog. Han kan sinbibel. Han kan sin Dante. Han kan sine kriminalromaner. Nu skal hanind og skrive en krimiserie om økonomisk kriminalitet. Han har sat sigindgående ind i Goldman Sachs brokers. Han er en kæmpe kapacitet.Han er lynende godt begavet, og han har beskæftiget sig med tvserier<strong>hele</strong> sit liv. Hans udfordring er, at han er ”for” dygtig. Han er forrationel. Når vi skal bygge et team op om Jeppe, så siger vi, at hanskal have en form for modspil, hvor der kommer én og sparker det<strong>hele</strong> i stykker. Derfor var han jo et fantastisk match med TobiasLindholm [de har arbejdet sammen på Adam Prices Borgen, red.]. Devar så forskellige. Tobias var ”gadedrengen” fra Næstved, der <strong>hele</strong>tiden huggede Jeppes perfekte konstruktioner i stumper og stykker. Såvi er enormt bevidste om at sætte vores forfattere sammen mednogen, der kan bringe det allerbedste frem i dem.Fig. 5: Jeppe Gjervig Gram. Foto:WalesOnline.Hvad med Sveistrup? Hvilke overvejelser har I gjort jer med ham?Jamen, Sveistrup har arbejdet meget sammen med Michael Horsten ogThorleif Hoppe. Og du skal næsten selv få ham til at fortælle om dendynamik, og hvad det er, de giver ham, for det der kendetegnerSveistrup og hans forfatterrum er, at det har været et ekstremt lukketforfatterrum. Jeg tror faktisk kun, at det har været Piv, <strong>som</strong> har fåetlov, og kun når hun er blevet kaldt derind.Det er velsagtens en smule risikabelt. Men det er jo interessant,hvordan man forholder sig til et sådan forfatterrum. Piv er vel dinrepræsentant i denne sammenhæng?100%.Hvornår blev det besluttet, at der skulle være 20 afsnit i sæson 1 afForbrydelsen?Det gjorde man upfront. Og fordi sæson 1 var sådan en stor succes, såblev der lavet endnu en sæson, og så ville man også en tredje sæson.Så Forbrydelsen faktisk er i 40 afsnit i alt. Så er der også nogleøkonomiske fordele ved at køre 20 afsnit i træk. Det gør vi fx også,når vi sætter den nye krimiserie i gang (arbejdstitel ”Follow themoney”), fordi vi sparer alligevel mange penge ved at træffe denbeslutning tidligt i forløbet. Selv om der en præmis, et karaktergallerimv, så starter du stort set forfra, når du løber en ny sæson i gang.Der er altså nogle stordriftsfordele. Hvornår blev beslutningen tagetom, hvem der var morderen i de forskellige sæsoner af Forbrydelsen?Det skal du spørge Søren om. Han har jo altid leget kispus. Jeg haraldrig helt gennemskuet det. Men jeg vil tro, at han har taget denvigtige beslutning om morderen, inden han gik i gang medmanuskriptet.Men han siger helt bevidst til dig: Jeg ved ikke, hvem morderen er,ikke?Jo, og det samme gør sig gældende for skuespillerne. Jeg kan sige, atvi havde læseprøve på tiende afsnit her i september, og <strong>hele</strong> holdetblev dybt overrasket over, hvem det var. Og det var nærmestkrisepræget. Men det er klart, at det giver et mere interessant spil, forhvis de fra starten af ved, hvor de skal ende, så har de en tendens tilat spille det, de skal ende på. Den manglende viden afspejler sig heltsikkert i det spil, du ser.Det giver en form for nerve i den måde, de skal lægge en replik, denmåde de skal tilrettelægge mimikken og blikretninger?Helt bestemt.Volumen og kontinuitetNu har vi talt om DR <strong>som</strong> forbillede på nogle punkter. Vi snakkede om“den dobbelte historie”, “one vision” og “crossover”. Er der andredogmer end de tre, <strong>som</strong> du vil fremhæve?Jeg tror, at der er flere elementer i det. Ud over det medteamdannelsen så er en anden væsentlig faktor, at vi har en volumenog en kontinuitet, der gør, at den serie, <strong>som</strong> Jeppe sidder og udviklerpå nu, først skal på skærmen i 2015. Det vil sige, at vi har enormtlange udviklingsforløb. Vi kan planlægge i lang tid. Vi kan sætte detbedste team. Vi kan få de bedste talenter, fordi vi ikke står i det derlimbo, <strong>som</strong> handler om, at man skal finansiere, og vente med at