Gem/Ã¥ben hele nummeret som PDF - 16:9

introsekvenserne gennem fingeraftrykket, der ses i ultranær sombaggrund i sort og blåt og antyder de kringlede gange, ad hvilke detteher skal forløbe (fig. 3). Designet visualiserer, hvordan thrillerens idé:Plottet tvister og snor sig i forbrydelsens labyrint. Fingeraftrykketpeger samtidig hen mod den unikke, ensomme morder, der har sat sitfingeraftryk på gymnasieeleven Nanna Birk Larsen, og samtidig pågodt, gammeldags politiarbejde som det, der skal løse gåden.I Forbrydelsen II er det identitetstegnet, der danner ledemotiv isignatursekvenserne. Men der er ikke noget navn indgraveret, der stårbare Danmark. Dødemandsbrikken eller hundetegnet peger påmennesker med samme status – soldater – og minder om deresdødelighed. Foruden juristen Anne Dragsholm, der var rådgiver forForsvarsministeriet, drejer det sig om den professionelle soldat AllanMyg Poulsen, der overvejer genudsendelse, de tidligere soldater DavidGrüner og Lisbeth Thomsen samt Præst – alle mænd og kvinder medtilknytning til en bestemt ”hændelse” i Afghanistan.Fig. 3: Fingeraftryk i ultranær ogholdopstilling som lige så mange vejegennem forbrydelsen. Lanceringmaterialefra DRs website om Forbrydelsen I, 2007.Foto: DR.Allerede fra begyndelsen knyttes identitetstegnet sammen med afmagt– vi ser i et glimt på Anne Dragsholms hylde en statuette afRetfærdighedens gudinde Justitia, der har hovedet omviklet af denlænke, som tegnet hænger i. Magtens udøvere er altså afmægtige, deindtager på forskellige tidspunkter rollen som både bødler,mellemmænd og ofre. Signatursekvensernes ikoniske funktion iForbrydelsen III er mere diffus. Vi ser et udefinerbart udsnit af etskibsskrog eller andet rustent metal. Metallet matcher den rungendelyd, som præger optakten til første episode af Forbrydelsen III.Lyddesignet betyder meget i en serie, der er så visuelt mørklagt somForbrydelsen, og her emmede det af ekkolyd. Lyden af tomhed bliversenere fulgt op i det forladte bådebyggeri i Vestjylland, hvor dengennemgående efterforsker Sarah Lund (Sofie Gråbøl) og hendes nyemakker Mathias Borch fra PET (Nikolaj Lie Kaas) bliver lukket inde.Også på Retsmedicinsk Institut (afsnit 3) og de hjemløses tilholdssted iKøbenhavn runger tomheden (afsnit 6 og 7). Emilie og Carl har skaffetsig et fristed, som de voksne ikke kender oppe på loftet, og helt i trådmed transit- og transporttemaet har de døbt det ”Mellemrummet”.Hertil trækker de sig tilbage, når de voksne skændes.At havne, fragtskibe og containere er velegnede som arnested forforbrydelser ved vi fra The Wire (HBO, 2002-08), og det er den lære,der effektfuldt omsættes i Forbrydelsen III, der fra første færdfokuserer på transittens rum. Første location – det menneskeforladte,godstømte, udrangerede fragtskib – passede uhyggeligt godt til drabetsmodus og satte stemningen for resten. At det handlede om nogetelementært, blev angivet af det nøgne menneske. At handlingen ellerdet kompleks af handlinger, drabene på skibet hang sammen med,havde mytiske dimensioner, blev indvarslet af skibets navn: Medea. Ialle tilfælde er intro-, resumé- og signatursekvenserne mørke,stemningssættende og i pagt med noir-traditionens stil og effekter. Deudpeger væsentlige faktorer, som seeren skal være opmærksom på:fingeraftrykket, der er en labyrint, identitetstegnet, der angiverforbindelseslinjer og spor, og den rungende lyd i transitrummet, derpeger mod tomheden.Forbrydelsen I: Det lokale og det hjemligeIgennem hele Forbrydelsen er thrilleren blevet sammenkoblet medkrimi og politisk drama, men med forskellige accenter. Desudenhuserer melodramaet i forskellige doser i kulissen. Sammenfletningenaf thriller- og krimigenren med det politiske drama begyndte med detlokalpolitiske borgmestervalg i København i Forbrydelsen I. Også hervar der – som i Forbrydelsen III – kampagnebiler og spindoktorerinvolveret. Også her var der personlige kriser og skeletter i skabenehos politikerne. Og følgelig var det også her vanskeligt at kortlægge deenkelte politikeres færden på de kriminelle tidspunkter, hvilketstyrkede thrillerelementet: Plottet kunne hele tiden tage nye,uforudsete vendinger. Der var hensyn og misforståede hensyn, der varsmå og store løgne og bortforklaringer, tiltro og svigt. Selv omsandsynligheden måske ikke altid kunne stå for en nærmere prøvelse,var det godt tænkt, og godt overført fra en engelsk-amerikansktradition. Kombinationen, der i sin grundlæggende form blev lanceretmed Nikolaj Arcels film Kongekabale (2004), var innovativ i en dansktv-sammenhæng.Forbrydelsen I var enestående ved sin langt udstrakte forfølgelse af etenkelt drab – drabet på gymnasiepigen Nanna Birk Larsen gennemtyve afsnit. Det mest oplagte fortilfælde internationalt set var DavidLynchs Twin Peaks (ABC, 1990-91), hvis første sæson tilsvarendeudfoldede sig over et enkelt drab – drabet på Laura Palmer. Men hvorTwin Peaks i sin anden sæson mundede ud i en kaskade af mysterierog metafysik, der bragte agent Coopers rationelle verdensbillede tilsammenbrud, er Forbrydelsen fortalt på en måde, der nok skiftermellem de forskellige spor, som de kriminelle og de politiske trådelægger op til, men som også forstår at begrænse sig. Dramaturgien