Gem/Ã¥ben hele nummeret som PDF - 16:9

Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt EnglishStort drama på den lille skærm: Interview med SørenSveistrupAf JAKOB ISAK NIELSENDer florerer mange historier om Forbrydelsens tilblivelsesprocesog inspirationskilder. Er det sandt, at Sveistrup ikke ved, hvemgerningsmanden er, når holdet går i gang med at optage? HarClint Eastwood virkelig været et forbillede for Sarah Lundskarakter? Vi talte med Søren Sveistrup onsdag den 14.november – dagen efter, at han lagde sidste hånd på lydmixetaf tiende og sidste afsnit af tredje og sidste del af Forbrydelsen.Sveistrup tager os med ind i maskinrummet og fortæller ærligtog engageret om såvel Forbrydelsen I, II og III.Fig. 1: Søren Sveistrup. Hovedparten afdette interview blev optaget den 14.november 2012, mens interviewet blevafrundet tirsdag den 20. november. Foto:DR.Lad os begynde med Forbrydelsen III. Hvad har I villet holde fast i, oghvad har I villet ændre ift. Forbrydelsen I og II?Man kan sige, at hver eneste gang vi er gået i gang medForbrydelsen, så har min målsætning været at forny os i en elleranden forstand. Dels i forhold til nogle af karaktererne, men også iforhold til de samfundsmæssige forhold, som drages ind. I II’erenudskiftede vi jo stort set hele persongalleriet, og det havde jeg detrigtig godt med. Også med III’eren er der kommet mange nyekarakterer. Og når man så havde lavet tre historier, så skulle dergerne være en fornemmelse af, at nu har vi nået et nogenlunde bredtspektrum af et samfund og en tid. Derudover har vi i hvert fald forsøgtat lave noget, der var bedre end sidst, så ambitionsniveauet kunne gåden rigtige vej.Lunds udviklingDet virker som om, at Sarah Lunds udvikling også har været en nøgle iforhold til bevægelsen fra Forbrydelsen over i Forbrydelsen II ogvidere over i Forbrydelsen III.Ja, på den ene side kan man selvfølgelig sige, at der er en grundsuppei en thriller, som i og for sig er den samme, idet du har enhovedkarakter, som du udsætter for en række farefulde forløb, mender er også nødt til at være en variation. Og ja, det første spørgsmåljeg har stillet mig selv, da vi skulle i gang med II’eren og III’eren harværet, hvor er Sarah Lund nu, og hvilke modstandere og udfordringervil være interessante at stille hende over for, som hun ikke har ståetover for før? Og så kan man gå igennem x antal modstandere, somman synes er interessante, og så kan man eliminere dem, som manikke synes har nogen samfundsmæssig vigtighed med det samme, fordet vil være uaktuelt og ligegyldigt at beskæftige sig med dem. Lundseget samfundsmæssige sigte har sådan set aldrig været specielt bredteller fokuseret på en bestemt politisk hårdknude. Hun har altid holdtnæsen i gruset og holdt sig til den ene ting, som hun var god til, mener så stødt ind i fx militær intervention og finansiel krise. Noget somhun egentlig ikke i forvejen har en masse meninger om. Og så i tilgifthar jeg forsøgt at lede efter måder, hvor jeg kunne finde størrehistorier i de små dramaer, sådan at jeg kunne få nogle temaer op atkøre, der havde med en moralsk eller gammeltestamenteligproblemstilling at gøre, som jeg er lidt forfalden til.Når man ser de snart tre dele af Forbrydelsen, så er én af deforandringer, der sker med Sarah Lund, at hendes intimsfære blivermere og mere affolket.Nu foregriber vi en måde at arbejde på, som jeg gerne ville medI'eren. Men det er rigtigt set, for ét parameter var at se på Lund somen Job-karakter, som havde noget fra start, og så pille det væk (fig.2). Det var en del af hendes karakters skæbne. Qua sit job behøverhun egentlig ikke at involvere sig mere end det, der er påkrævet, men