I i tilknytning til drabet og de mulige mistænkte, er her effektivtskrællet af hovedplottet. Følelserne og dermed også demelodramatiske momenter er henvist til forløbet omkring Jens PeterRaben (Ken Vedsegaard) og hans familie (fig. 5). Her fungerer de tilgengæld i næsten klassisk udformning i forbindelse med begåeturetfærdighed og deraf følgende indespærring, <strong>som</strong> offeret ikke kankomme ud af, ligegyldigt hvad han gør. Derfor er han nødt til at ty tilselvtægt, bryde løs fra indespærringen på Psykiatrisk Hospital og selvsøge at opklare sagen i konkurrence med politiet og under stadigobservation af den egentlige gerningsmand.Den naive forbryder fra Forbrydelsen I blev her erstattet af denraffinerede, planlæggende og højt begavede type – mastermind’en,inkarneret i Lunds kollega og nærmeste samarbejdspartner UlrikStrange, gift og far til to børn, enhver svigermors drøm . Somforbrydertype og seriemorder ligger han – lige<strong>som</strong> plottet – nærmeremainstreamtraditionerne. Til gengæld gjorde aktualiteten ForbrydelsenII til en speciel oplevelse (fig. 6).Ulrik Strange (Mikael Birkkjær). Foto: DR.Fig. 6: Begyndelse og slutning afForbrydelsen II foregår i Ryvangen – medhilsen fra besættelsesperioden til nutiden.Foto: DR.Forbrydelsen III: Indenrigspolitik med globale dimensionerI Forbrydelsen III er det så statsministeren og hans stab, der er iskudlinjen på det politiske niveau. Tilsvarende er den tragedie, derudspillede sig i en ganske almindelig flyttemandsfamilie midt iKøbenhavn, rykket ud i den splittede skibsreder- og lægefamilie,placeret i de velstående forstæder. Forbrydelsen består i bortførelse oggidseltagning af Robert og Maja Zeuthens datter Emilie, men har ivirkeligheden rod i en helt anden forbrydelse – det to år gamleovergreb mod og drab på Louise. Louises skæbne bliver indkredsetefterhånden: Hun var en pige, <strong>som</strong> ingen ønskede at tage sig af; enpige, der i Centerpartiets planlagte reklamemateriale angiveligt skullefungere <strong>som</strong> rollemodel for et plejefamilie-barn, men <strong>som</strong> i stedetendte på bunden af en vestjysk havn; en pige, der havde haft kontaktmed Zeelands børnehjem. Louise repræsenterer således bunden isamfundet.Første episode refererer <strong>som</strong> nævnt til Medea. I græsk mytologi erMedea barnebarn af solguden Helios, en kvinde med særlig styrke ogtrolddomskræfter. I Euripides’ tragedie Medea (431 f. Kr.) skifter hunstatus til den krænkede, hævnende kvinde: Hun tager en gru<strong>som</strong>hævn over sin mand Jason, der har svigtet hende, ved at slå deres tofælles børn ihjel. I Forbrydelsen III hænger forbrydelserne først ogfremmest sammen med børn, der er blevet svigtet. Medea-referencenkan helt banalt forstås <strong>som</strong> et symbolsk udsagn om, at børnene er ofrei forældrenes strid eller svigt, hvad enten det drejer sig om Emilie, Carleller Louise. At der følger drab i kølvandet på Medea er helt efterantikkens drejebog: Drabene på sømændene om bord, efterfulgt afdrabene på vicestatsadvokat Schultz, den retsmediciner, derobducerede Louise og fortiede det korrekte resultat, samt den betjent,der dækkede over den manglende efterforskning af drabet på Louise.I modsætning til, hvad der var tilfældet i Forbrydelsen I og II, erDanmark 2012 et samfund i krise. Statsminister Kristian Kamper,formand for partiet med navnet Det nye Liberale (Olaf Johannesen),har udskrevet valg. Mottoet for valgkampagnen står påkampagnebussen, <strong>som</strong> vi ser i afsnit 3 og lyder: ”Vi må alle bidrage”.Også her er der ekkolyd – fra den valgkamp, der blev ført af deliberale partier i 2011. Der er skred i alle alliancer, og de politiskemuligheder står skiftevist åbne og lukker sig. Det bemærkelsesværdigeer, at det sker i takt med statsministerens håndtering af den sag, deregentlig ikke har noget med valget at gøre – bortførelsen af Emilie.Forbindelsen ligger i, at Robert Zeuthen (Anders W. Berthelsen) er denmand, der skal redde Danmarks økonomi, og han står <strong>som</strong> garant forregeringens økonomiske krisehåndtering. Hvis den outsourcing blivergennemført, <strong>som</strong> hans bestyrelse går ind for <strong>som</strong> den mest rentablestrategi rent forretningsmæssigt, er det ikke kun det gamle firmasarving Robert Zeuthen, der er færdig. Statsminister Kristian Kamper oghans kriseplan vil ryge med i købet. Derfor er det afgørende forstatsministeren at demonstrere evne til krisehåndtering oglederegenskaber i forbindelse med den konkrete bortførelsessag. Pågerningsmandens pc er der også fundet et anklageskrift – vendt modstaten og storkapitalen. Hvor det var udenrigspolitikken med dehjemlige implikationer, der udløste handlingen i Forbrydelsen II, er detindenrigspolitikken med de globale dimensioner, der udgør kittet iForbrydelsen III.Gerningsmanden er, <strong>som</strong> det ofte sker i thrillergenren, kendt forseeren. Vi har set ham i aktion, vi har hørt hans stemme. Han er her,der og alle vegne. I episode 3 figurerer han i krediteringen <strong>som</strong> GM(gerningsmand) – Thomas W. Gabrielsson. Blandt hjemløse er hankendt <strong>som</strong> ”Kattemanden”: Han har brugt kattekillinger, <strong>som</strong> Emilie erallergisk overfor, <strong>som</strong> lokkemiddel. I introen til episode 8 sætter hanet slidt foto af Louise fast i bakspejlet; vi ser hans arm, der er
overskrevet med de famøse numre på biler, der har været i nærhedenaf Louise, da hun forsvandt – og oplever med ham det forløsendespejlbillede, der viser Z <strong>som</strong> S (jf. Borberg 2012). Uden ressourcer erhan ikke; det er imponerende, hvor mange forskellige slags biler hanhar haft adgang til – lastbil, kassevogn, personvogne af forskelligslags, firhjulstrækker. Dertil kommer de både, han benytter. Transportogtransitområdet er øjensynlig hans element.Gerningsmanden er tilsyneladende drevet af ønsket om hævn over deneller de personer, der er skyld i mishandlingen af og drabet på Louise,og det er han, fordi han er hendes far. Han vil angiveligt udsætte enanden far, Robert Zeuthen, for samme type tabsoplevelse. Hanspørger, hvor meget et menneskeliv er værd og får svaret 100 mill. kr.Men spørgsmålet er retorisk, for det er ikke en klassisk gidseltagning;pengene er aldrig det primære. Selv om han er god til at iscenesættesig selv og udtænke logistik, har han dog på ingen måde gjort sithjemmearbejde ordentligt, før han gik i gang med sit hævntogt, ogderfor kan Sarah Lund, der er bedre til politiarbejde, undertiden nåham via mobilen. Han er både irrationel og mastermind. Bag hamgemmer der sig da også en helt anden gerningsmand med tætterelationer til Zeelandkoncernen.Sarah Lund, der fremhæves så stærkt i den internationale presse,optræder igen <strong>som</strong> modspiller. Som sædvanlig skal hun hentes ind fraet retrætejob. I begyndelsen er hun træt og uoplagt – ikke indstillet påat vise den indædte energi og råstyrke, der kan matche dentraditionelle mandige efterforsker. I takt med at hun skifter sweaters,begår hun fejl. Hun fravalgte i første del at undersøge detmistænkelige skib i havnen. Hun blev distraheret af synet af sin søn oghans gravide kæreste på perronen og missede derved sintogforbindelse, hvilket – måske – kunne have forhindretvicestatsadvokatens død.Ganske mange brikker dukker op til hendes fortid, der anfægter hendeog forhindrer hende i at være fuldt funktionsduelig og opmærk<strong>som</strong> påde forbrydelser, hun skal opklare. Hun søger kontakt til sin søn, Mark,der afviser hende. Han bebrejder hende, at han ligner hende formeget. Kærestens graviditet både glæder og plager hende. Hendesgamle flamme Matthias Borch formulerer det krystalklart: ”Du vedgodt, at når der er noget følelsesmæssigt, <strong>som</strong> du har lidt svært vedat forholde dig til, så har du en tendens til at stikke af.” Omvendt hardrabschef Brix aflagt det dubiøse og virker mere afklaret og engageret.Nu bakker han op om sine efterforskere, efterhånden <strong>som</strong> Sarah Lundkommer op i omdrejninger. Fra afsnit 6-7 har hun genoptaget sinegamle karaktertræk – den enøjede og individuelle indsats, ledet af enufravigelig intuition, parret med en vis empati med GM, der ogsåbærer rundt på traumer i forbindelse med svigtede børn.KonklusionForbrydelsen viser, at original produktion frem for adaption har sinefordele, når det gælder om at forny sig. Som den omfattendeudskiftning af skuespillere mellem første og anden del og tilsvarendemellem anden og tredje del viste, har det været muligt inden for etsamlet koncept i betydelig grad at variere føljetonen <strong>som</strong> helhed.Trods sin vekslen mellem flere spor indføjer alle dele af Forbrydelsensig i thrillergenren, og det er vigtigt for dramaturgien, der i alletilfælde er labyrintisk, præget af cliffhangere, evindelige jagter gennemregnvåde gader og dystre kældre og lagerrum på en gerningsmand,der lige netop undslipper frem til sidste afsnit. Men det er også vigtigtfor Forbrydelsens produktionsværdi, at der er forskelle. De spænderfra første sæsons cirkulære bevægelse i det lokale, hjemlige miljø overanden sæsons pendulering mellem begivenheder i Danmark ogAfghanistan til tredje sæsons genfokusering på det basaltmenneskelige i samfundets top og bund – og på et Danmark i krise.De forskellige niveauer lukker op for, at etiske og socialpolitiskeproblemstillinger <strong>hele</strong> tiden ligger bag spændingsopbygningen og giverden en ekstra dimension – helt i tråd med DR-dramas formuleredeformål (jf. Redvall 2011).Tilsvarende veksler anvendelsen af det politiske drama, hvis forskelligeniveauer af forbrydelse udforskes – fra det lokalpolitiske niveau til detlandspolitiske og koncernpolitiske. Inden for krimi-dramaet spiller deforskellige niveauer inden for politi og efterretningstjeneste en rolle<strong>som</strong> konfliktskabere, men hovedfokus ligger på Sarah Lunds intense,ihærdige og dog menneskelige rolle <strong>som</strong> efterforsker, og dermedkontinuiteten.Fig. 7: Sarah Lund fik kortvarigt enamerikansk pendant i AMCs genindspilningaf The Killing fra 2011, men serien fik ikkesamme succes <strong>som</strong> originalen, ogproduktionen af nye afsnit indstilledes iforåret 2012 – indtil videre.