Læringsbog for inklusionsvejledere i Folkeskolen (pdf 7 ... - Aarhus.dk

27LæringsugenEn uge med det nærvær og den dybde, der skaberforandring langt ind. Hvad er det, der får en procesansvarligtil at beskrive en læringsuge i FolkeskolensFællesskaber således?For to år siden kendte vi ikke til begrebet ’en læringsuge’. Vi arbejdedemed kendte rammesætninger for læring og udvikling,og vi etablerede kurser, temadage, workshops, seminarer ogkonferencer. I forbindelse med den politisk udstukne opgave: atkompetenceudvikle lærere og ledere i Folkeskolen i forhold tiløget inklusion, opstod der et behov for et alternativ til eller enintensivering af de kendte kursusrammer. Fordi opgaven medøget inklusion allerede var der, og så mange professionelle sommuligt så hurtigt som muligt og så effektivt sommuligt skulle understøttes i fortsat at have mod påog føle sig yderligere kompetente til at arbejde medøget inklusion.Ingen var ej heller i tvivl om, at skulle effekten ses,mærkes og høres så hurtigt som muligt, skulle indsatsenvære praksisnær. Og netop her var der behovfor at finde et alternativ til begrebet ’kursus’, når detprimære fokus skulle være på besøg i praksis ogrefleksion i og over praksis. Forudsætningen for besøgi praksis er afklaring og udveksling af det menneskesyn, denteori, metodik og praksis, der forbundet med inklusionsbegrebet.Ligesom etikken ved besøg og den reflekterende samtale er gennemgåendepå en læringsuge.På læringsugen er balancen mellem input og output central: Hvergang du ’får’, skal du ’give’. Efter et oplæg og efter et besøg skalder tænkes, overvejes, reflekteres, spørges, lyttes, samtales, udvekslesog nytænkes både i forhold til: hvad så jeg, hvad hørte jegog hvordan klinger det an i forhold til min praksis, i forhold til dinpraksis, i forhold til vores praksis, og hvad giver det inspirationtil at gøre mere af, mindre af, helt holde op med, eller prøve forførste gang. Blikket vendes i kortere stunder op mod det fællesfor efterfølgende igen at vende sig væk fra det fælles fokus og nedblandt deltagerne på læringsugen. Disse tilbagevendende refleksionsog nytænkningsprocesser varetages af en procesansvarlig,der har det fulde ansvar for den dialogiske setting og for rammen,men ikke for indholdet. Det er deltagernes.Ingen deltagere på læringsuge kan derfor alene forholde sig lyttende.Alle bliver kontinuerligt og tilbagevendende inviteret ind.Tyngden i en læringsuge ligger på den strukturerede indholdsdialogmellem deltagerne og de lærere, der har haft besøg og mellemdeltagerne indbyrdes på læringsugen. Derfor bliver deltagernekompetente bidragsydere i et fagligt fællesskab, og derfor nåren læringsuge andre steder. Steder hen, hvor handlingstilliden,modet og lysten til faglig udvikling har gode vilkår.LæringsugenDet røde modul kan flyttes, så det passser med målgruppenDe faglige søjler, kompetenceudviklingen skulle hvilepå, var ingen i tvivl om, hverken forskerne eller praktikerne:den professionelles ledelseskompetence,relationskompetence, didaktiske kompetence og ensærlig opmærksomhed på forældreperspektivet sombetydningsfuldt for den inkluderende praksis i netopden klasse, på netop den skole, med netop den elevogforældregruppe.Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag FredagTema:Inklusion og fællesskabOplæg fra lederen somhar værtskabetPerspektiver på inklusionBesøgsetikTema:LedelseskompetenceOplæg fra ledere ellermedarbejdereBesøg i praksisRefleksioner over praksisTema:RelationskompetenceOplæg fra ledere ellermedarbejdereBesøg i praksisRefleksioner over praksisTema:Didaktisk kompetenceOplæg fra ledere ellermedarbejdereBesøg i praksisRefleksioner over praksisTema:ForældreOplæg fra ledere, medarbejdere,forældreForældreperspektiverOplæg fra procesansvarlig Oplæg fra procesansvarlig Oplæg fra procesansvarlig Oplæg fra procesansvarlig Oplæg fra procesansvarligSkabe et fællesskab Videndeling Videndeling Videndeling VidendelingLogbog Logbog Logbog Logbog Hjem igenEvalueringOpfølgningsmodul(er): Besøg i egen praksis af inklusionsvejleder