Lofotboka -09 - værøya.no

Under stormene 27de og 29de januar1880 blev der observert bølger av 7,5 m.høide og optil 180 m. længde, og der blevfortalt, at en lastet galeas av sjøen blev satop paa Leieskjæret, saa man tørskod kunnegaa rundt den.»Slik lyder altså den nøkterne beretningenom katastrofen som rammet Kabelvåg ijanuar-dagene i 1880. Det fins også enannen beretning om det som skjedde ogom de voldsomme krefter naturen haddesluppet løs.«Det var et vakkert syn før ulykken at seKabelvaags havn. Baadene, som næstenalle var nye og vakre garnbaade, fyldtehele den øvre del af havnen saa tæt, atman kunde gaa fra den ene til den andenmellem Finneset og Tollarneset. De laa iregelmæssige rekker, den ene stoltere endden anden med sine høie stævne, sineslanke toppe, vaiende fløie (flagg) ogsmagfulde maling, medens fiskerne arbeidedei gadene og gav det hele liv. Udenforbaadrækken vuggede 32 fartøier fredelig,og ingen tænkte paa en hurtig forandring.Da moloen var ødelagt, havde Vågan kirketaget en del av redskaberne i forvaring.Baade stod i ly af den, og fortøining varfæstet direkte i et av bislagene. Veien varspærret af drægfester. Det var baadene fraKirkevaagen og Nøsthalsen, som havdefunnet ly, og da disse her laa ruurt fortøide,havde de ikke lidt synderlig skade. Iskaret (Oscarskaret) saaes tidligere gjennomsundet ved Finnæset et tæt masteskog.Efter stormen saaes kun 6 masterigjen. Finnæsbroen var afkastet (det var22den gang bru over sundet mellomFinneset og Kabelvåg) og hele leren iMattisviken var oversaaet med baade. Detmeste af hvad der fløt i havnen var vrak,her laa hvelvet af en garnbaad, der et ror,en mast, en løs og fuld smaabaad, en tøvde,et garndubbel, en melsæk. Strandenrundt om var opfyldt af alle slags bjergedegjenstande, og imellem Hjeldskjæret ogSkeia laa 7 fartøier kastede op. Kun tofartøier paa havnen var uskadte, en slupgaleasog en stor jagt, ellers var mastenekappede, siderne inslaaede og baugsprydeneknækkede.Lidt over middag sled en jagt sig løs, bleforladt af mandskabet og gikk ud gjennemleden. Den naaede ud mellemLeieskjæret og Galgeneset hvorefter denstærke dragsug greb den og fartøiet forsvanthelt lige inde paa havnen. Ud paaaftenen sprang vinden om til en storm franordvest. En stor galeas drev netop da udgjennom leden. Vinden og sjøen greb dennu her, satte den lige paa land paaLeieskjæret mellem havnevæsenets pakhusog dets krudthus (omtrent hvor lyktastår) og her blev det store fartøiet kastettværs over skjæret høit nok til, at mankunde gaa tørskod rundt det.»I dag kan vi vel bare tenke oss skuffelsensom hersket i Kabelvåg over at havnevesenetsarbeid gjennom flere år ble tilintetgjorti løpet av noen timer. Ikke vet jeg hvordandet var med forsikringer i den tida, men deter rimelig å anta at båteiere og andre blepåført store tap ved det som skjedde.Siden det er referert til Kirkevåg ogNausthalsen vil jeg vise til Kabelvågkalenderen1987. Her fins et bilde nettoppfra Nausthalsen, som gir en utmerketillustrasjon hva angår de åpne båtene manbrukte på den tida.Som man vil ha sett foran, hadde Statenshavnevesen flere bygninger på Leiskjæret,eller Løktholmen som det heter lokalt.Sjøen tok alle husene, og havnevesenetsfolk som bodde på holmen, ble bergetunder dramatiske omstendigheter. I ettertidkan man nok spørre seg om det var velEt kjent bilde fra Kabelvågpollen fra dentiden seil og årer var drivkraften.Foto: Lofotmuseets billedsamlinggjennomtenkt å plassere husene akkuratder, men dette blir vel helst et spørsmåluten svar!1 1959 fortalte den gang 88 årige JakobaHansen meg om det som skjedde understorstormen i 1880. Hun var riktignokbare åtte år den gangen, men fikk et minnefor livet ettersom hun bodde på hol-23