2007 # 01 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

mindre iskappe ikke langt fra Station
Nord. Her lykkedes det boreholdet
– trods modgang i form af mange
dages hård snestorm – at bore 430
meter iskerne op.
Boringen er ikke mindst blevet udnyttet
til at finpudse isboreholdet til fremtidens
store satsninger:
– Vi har brugt boringen på Flade
Isblink til at afprøve en ny miljøvenlig
og biologisk nedbrydelig borevæske,
som kan afløse den væske, vi hidtil har
brugt til boringerne fra Indlandsisens
top, fortæller Jørgen Peder Steffensen
fra Is- og Klimagruppen. Den nye
væske er baseret på kokosnøddeolie,
og vores erfaringer fra sommerens
boring er så positive, at ikke blot vi,
men også andre store internationale
boreprojekter, uden tvivl vil gå over til
at bruge den nye væske.
Det videnskabelige mål var at undersøge
iskappens klimahistorie, som kan
aflæses af den iskerne, der blev boret
Air Greenland inflight magazine 63
op. Jørgen Peder Steffensen, som er
ansvarlig for logistikken bag boringerne,
fortæller, at kappen sandsynligvis
ikke er særlig gammel. Han vil ikke
blive forundret, hvis de næste måneders
analyser viser, at iskappen har
været smeltet helt bort under middelaldervarmen
for kun 1000 år siden.
Jagten på gammel is
Grønland kan godt forberede sig på et
større rykind i løbet af Det Internationale
Polarår i 2007 og 2008. Ikke
mindre end 138 af de 406 internationale
forskningskonsortier er knyttet til
forskning i Grønland. 300 danske,
grønlandske og færøske forskere har
en aktie i 80 af disse konsortier og står
i spidsen for 24 af de internationale
forskningskonsortier. Samlet anslås
det, at Polarårets aktiviteter vil trække
5-6000 forskere, logistikere, teknikere,
flypersonale og andet godtfolk til
Grønland.
Et af de store internationale, dansk
ledede projekter i Grønland er en ny
■ Nunani issittumiittuni ilisimatusassaagaanni
misissuiffimmut anngunniarnissamut timmisartut
qulimiguullillu pisariaqarajuttarput.
■ Forskning i de arktiske egne kræver ofte både
fly og helikopter for at nå frem til undersøgelsesområdet.
■ Planes and helicopters are often required during
research in the Arctic to get to the study areas.
iskerneboring på den nordlige del af
Indlandsisen. De hidtidige iskerneboringer
i 1989-92 og 1999-2003 har
givet sensationelle og banebrydende
viden om klimaudviklingen mere end
100.000 år tilbage i tiden. Men man
mangler stadig en kerne, som dækker
hele den forrige mellemistid – Eemtiden
– der strakte sig fra 130.000 til
110.000 år siden. NordGrip-iskernen
fra 1999-2003 dækker overgangen fra
mellemistiden til sidste istid for
115.000 år siden, men fik kun fat på
halvdelen af Eem-tiden, fordi bunden
var smeltet væk.
En iskerne, som dækker hele Eemtiden,
står derfor meget højt på iskernefolkets
ønskeseddel.
– Det er en periode, som vi håber, kan
give vigtig viden om vores egen mellemistid
og det aktuelle klima og om de
koblinger mellem nord og syd, som
man mistænker for at være aktive i
forbindelse med de grundlæggende
klimaskift mellem istider og mellemis-