2007 # 01 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

et beløb på 350 mio. kr. Det skal ske i
konkurrence med alle andre ansøgere
til forskningsrådenes midler, og det er
derfor ikke realistisk at tro, at det vil
lykkes at skaffe midler til alle de planlagte
aktiviteter.
– Hvis den danske indsats i polaråret
overhovedet skal få nogen vægt, så
kræver det, at mindst 1/3 af de planlagte,
nationale projektidéer opnår
finansiering, siger Dorthe Dahl-Jensen,
som er formand for den danske nationalkomité
for Det Internationale Polarår.
Det betyder, at der skal bruges 100-
120 millioner kr. til danske aktiviteter i
forbindelse med polaråret i perioden
2006-2008.
Hun peger også på, at ganske mange
konsortier kæmper med tunge og
kostbare logistiske udfordringer, fordi
de foregår i øde og svært tilgængelige
områder. Det kræver, at de får tilsagn
om bevillinger i god tid, så de kan gå i
gang med at planlægge og lave bindende
aftaler.
Et rigtigt tidspunkt
Initiativet til Det Internationale Polarår
2007-08 kommer fra de internationale
Air Greenland inflight magazine 65
forskningsnetværk ICSU (International
Council for Science) og WMO (World
Meteorological Organization), og i den
korte version er formålet, at man vil
samle kræfterne om at skaffe ny viden
om polare processer og deres samspil
med det globale miljø.
Det er fjerde gang, der organiseres et
internationalt polarår. De tidligere har
fundet sted i 1882-83, 1932-33 og
1957-58, så initiativtagerne har selvfølgelig
skelet til, at det i 2007-8 er 50 år
siden, der sidst var polarår i forskerverdenen.
Men der har netop i disse år ikke
været mangel på gode begrundelser
for at sætte ekstra tryk på forskningen
i de arktiske områder. Det har vist sig,
at de er mest følsomme over for de
globale klimaændringer, og at man
tydeligst og først kan aflæse konsekvenserne
af opvarmningen her.
I løbet af de seneste 50 år har man
oplevet de kraftigste temperaturstigninger
i netop dele af Arktis. Der foregår
en kraftig afsmeltning fra Indlandsisens
randområder, havisen i det
Arktiske Ocean er de sidste 25 år
skrumpet med 15%, og oceanernes
■ Ujarassiuut Kalaallit Nunaata Avannaarsuani
2006-imi aasaagaa Peary Landimi misissuiartortut.
■ Gruppe af geologer under feltarbejde i Peary
Land i Nordgrønland sommeren 2006.
■ Group of geologists during field work in Peary
Land in North Greenland in summer 2006.
’kolde hjerte’ øst og syd for Grønland,
som pumper energien ind i Golfstrømmen
og dermed er forudsætningen for
Nordvesteuropas tempererede klima,
er reduceret med 25-30% de senere
år.
Så det er tydeligt, at der allerede er
nogle iøjnefaldende ændringer i gang i
det arktiske område. Desuden forudsiger
klimaeksperter i deres modelberegninger,
at temperaturerne i Arktis kan
stige op til 8-10 grader celcius inden
for de næste hundrede år med en
række dramatiske følgevirkninger i
kølvandet.
Samtidig er der enighed om, at klimaudviklingen
i polarområderne kan blive
en katalysator for stigende globale
temperaturer og dermed vil få konsekvenser
for hele Jordens befolkning.
Set i det perspektiv er Det Internationale
Polarår ikke blot en begivenhed
som har betydning for befolkningerne
i det arktiske område. Det vedrører os
alle.