speculum boreale - Lenvik Museum

(76) Oc det er mærcheligt; Jeg seer den H u i d e L i l l i e ,
At være sat i R ø d t , alt efter K o n g e n s villie;
Men S t i e r n e r s gylden pragt at schinne ofven paa,
Oc spire siden op paa H i e l m e n himmelblaa,
(77) Derved ieg slutter strax, at H i m l e n det saa lauger,
Huad Kaars oc Modgangs stød du end paa iorden hafver
Ska! blifve lindret dog ved Trøste-Stiernees safir,
At L i l l i e n ey uddør, mens staar i fulde kraft.
(78) Indtil du endelig fra iorden op schal himle,
Huor glæde-stierner schal i tusind mængde vrimle.
Da siælens L i l l i e schal foruden synd oc sorg,
Der evig blomstris i den trygge S t i e r n e - b o r g .
(79) Lad Winters knibbre-frost, Lad sluud oc Regn kun glisne,
Oc tryche L i l l i e n saa, den schulle synis visne,
Sæt kun dit Haab til G u d , oc vær din K o n g e tro
See da huor stadelig, din L i l l i e den schal groe!
(80) O! Wel groer L i l l i e n da i G u d s oc K o n g e n s naade
O! Wel gror L i l l i e n da til Lansens tarf oc baade,
O! Wel besmøchis da din Adelige S k i o l d .
O! Wel du yder da, din Wisdombs blomster-Told.
(81) O! Wel da straaler frem din adelige S t i e r n e ,
O! Wel du lægger an, din Wisdombs Kloge Hierne,
O! Wel da styrchis din T o u r n e r e - H i e l m oc schiold
O! Wel du hielmet gaar, paa L i l l i e n s blomster-vold.
(82) Oc paa det L i l l i e n ey schal staa saa blot oc aaben,
Er W e s s e l s - H o r n omsat udi dit S k i o l d e - W a a b e n
Alt mængt med H u i d t oc R ø d t , som alternerer saa,
At Lilliens-hielmet-Skiold ubrødelig schal staa
(83) Det er it erligt nafn, oc Ubesmitted røgte,
Som giør det, at du ey for Hornespids tør frøgte
Thi see, huor Hornens spitz de bugter ofven om,
Mens i sin trinde bugt, de gifver Lillien rom.
(84) Alt til den ende, om nogen ville besværge
Den schiønne L i l l i e s dyd, da vil de det afværge.
Paa begge sider med sin Horne-haarde spidts
At den schal staa Urørt, oc altid vel tilfræds.
79, 1 knibbre klapre med tennene av kulde.
66