speculum boreale - Lenvik Museum

(138) Der A a r o n s - k i æ p blef tør, oc kunde ey blomstre meere,
Da maatte L i l l i e n sig oc lade lidt fixere
Oc sandelig den som kun viste Finmarchs-drift,
Hand maatte sætte det i ævig minde-schrift.
(139) Saa er Fin m a r c h e n sat igien som i disorden,
Der Iupiter kom ned med en ny Politisk-Torden,
Oc ruschet om af sin selfgiorde klogheds parc
Som af en Kildewæld i hendis Tagemarch.
(140) Thi see! ieg hører end at folchet daglig klyncher,
Jeg hører suchefuld en huer den anden yncher
Med graad at safne saa de gamble K l o g e m æ n d ,
Som nu sin asche har med jorden sammenblænd.
(141) Skulle nu E n h ø r n i n g e n oc Æ g e r n i t opstige,
Oc kun en stunds minut af jordens støf opkige,
Oc see de haarde pust, som L i l l i e n faar udstaa,
Af Iovis tordenschrald, med blade, stilch oc straa,
(142) De schulle undre sig for saadan sær forandring,
De schulle glæde sig ved deris tids henvandring
At de ey lefvede saa ynchelig en Stat,
Huor L i l l i e n trøchis maa af haardeste Climat.
(143) Enhørningen den kand med spidtzet horn modstinge,
Et Ægern svingig er, i høyeste top at springe,
For Afvindsmandens trodz, mens L i l l i e n den er Veeg
En iiskold Norden-gust kand den snart giøre bleeg.
(144) Den bedre er opvant i Sydre Warme Lande,
Oc pleyer hælst udi den grønnest dall at stande,
Oc yde der sin Luft oc yndig liflighed,
Til huers fornøyelse, som den kand tienis med.
(145) Mens her i N o r d e n er den tvungen til at kuure,
Den kaalde Clima, oc de firfød Creature,
De gansche ofuergaar den Lillies-voxestæd,
Oc derved confunder dens rætte art oc sæd,
(146) Thi de ere mange, mens see L i l l i e n er kun eene,
Derfor kand L i l l i e n ey des fremgang dem formeene,
Som de har sat sig for, Oc det er aarsag i
At landet end staar i forvirret politie.
139, 2 Jupiter etc. Allusjonen er ingenlunde tydelig, men formodentlig siktes
her til Adelaer, hvis virksomhet hverken Lilienskiold eller Paus hadde grunn
til å omfatte med sympati. — 141, 1 Enhørningen oc Ægernit, Kønningham
og Friis, lensherrer over Vardøhus 1619—61. Den førstes våbenskjold hadde
øverst på hjelmen en narhval, på den annens skjold var en tegning av ekorn.
73