speculum boreale - Lenvik Museum

Idem in exord. hist. Longob. 1 — Huie loco ScritoFinni vicini
sunt, qvi etiam æstatis tempore nivibus non carent etc.
Magin. Geogr 2 . — Terra hæc iniqvô est cælo, frigore dira
nec minus montibus ac præruptis saxis nemoribus atque sylvis
aspera etc.
e) Udj dette tilfælde maa Arebo ihukommis pag: 85. -
Nu rinder schof af jord, nu gro de Enge grønne
Nu staar i sommer-flor Lysthafverne de schiønne
Jeg som forleden dag for Snee (i orig. vand) ey blifve kunde
Gaar nu i græs til knæ, oc mit i roosen-lunde.
f) Hafgul-Wind beschrifver os Arebo i saa maade (i orig. s. 70).
Mens det er uden tant, i Norge Tvende Winde
Fra det Stads-haf i Nord, sig aarlig lader finde.
Først kommer Hafgul frem, med Mayo warm oc blider,
Oc varer immer hen indtil Augusti tider.
Saa den af hafvet ind, Nordwest oc West til Norden
Engang (er værit got) huer dag blæs ind i fiorden
Io længer den opstaar, oc ud paa dagen triner,
Io stærchre gaar den an, oc scharp i tachel huiner,
To timer eller tre den ræt naturlig varer
Dog stundom hele sex, førend den slæt forfarer
Naar sool gaar biergegang, har Hafgul giort sin villie
Saa træder anden frem, om det ey blifver stille.
g) Nobilis observ. de Polis 3 , — Terræ ijs subjacentes Noctem
diemqve Sex Mensium habere. - - - - -
Plin. lib. 2. c. 75 4 — Solstitij diebus accedente Sole propius
verticem Mundi, angusto Lucis atnbitu, subjecta terræ continuos
1 Paulus Diaconus, Historia Longobardorum, Lib. I, 5: På samme måte i be-
gyndelsen av Longobardernes historie: I nærheten av dette sted lever Scritofinni
som selv ved sommertid ikke slipper for sneen.
2 Den av Magini redigerte Ptolemæusutgave hadde stor utbredelse i 16. og
17. årh. som geografisk håndbok. Stedet finnes i tillegget (2. del), kap. IX,
i avsnittet om Scandinavia: Dette land er med sit ustadige vær, en fryktelig
kulde, og ikke mindre på grunn av fjell og bratte stup, hei og skog et barskt land.
3 Citat fra Becmann, 1. c., cap. I, XVII, s. 13 (utgaven av 1673): Bekjent er
denne iakttagelse angående polene: de land som ligger under dem har nat og
dag av seks måneders lengde.
4 Plinius, Historia naturalis (også citat fra Becmann, 1. c. s. 14): På sommer-
solhvervsdagene, da solen nærmer sig verdens isse og lysets omkrets (solens
omløpsbane) er snever, har de jordstrøk som ligger under den vedvarende dag i seks
måneder, og omvendt vedvarende natt, når den har fjernet sig til den korteste dag
(dvs. midtvinters). Pytheas fra Massilia har skrevet at dette treffer til på øen Thule.
123
[99