Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Beregning af dødvægtstabet ved en forbrugsafgift
Nedenfor gives først en overordnet beskrivelse af og begrundelse for de
effekter, der inddrages i modellen. Dernæst følger en mere nøjagtig modelbeskrivelse.
Der lægges vægt på at forklare, hvorledes informationskravet
– fra eksperiment til eksperiment – ikke øges i dette generelle setup
sammenlignet med beregningerne i en partiel model. Endelig beskrives
resultaterne i det specifikke eksperiment. For at vurdere og sandsynliggøre
effekterne dekomponeres dødvægtstabet tilknyttet konsumisafgiften i den
del, der vedrører arbejdsudbudsbeslutningen, og den del, der vedrører forbrugsbeslutningen.
Endvidere foretages følsomhedsberegninger. Artiklen
afsluttes med en diskussion af modellens begrænsninger og indsatsområderne
i forhold til det videre arbejde.
2. Overordnet beskrivelse af modellen
Enkelhed er – som angivet – et selvstændigt mål. Derfor tages alene udgangspunkt
i de effekter, der er af afgørende betydning for dødvægtstabet
og den ækvivalente variation. I tilfældet med konsumisafgiften vurderes
dødvægtstabet at være særlig afhængigt af forvridningen af forbrugs- og
arbejdsudbudsbeslutningen.
Forbrugs- og arbejdsudbudsbeslutningen bør indgå
Nedsættes afgiften på et gode, bliver den billigere i forhold til andre goder.
Dermed påvirkes forbrugssammensætningen. Der er to grunde til, at efterspørgslen
efter et givent gode ændrer sig, når prisen falder. For det første
bliver godet billigere i forhold til andre goder. Dette trækker i retning af en
forøgelse af efterspørgslen. Effekten kaldes substitutionseffekten, fordi
prisændringen fører til, at der – i det omfang, det er muligt – substitueres i
retning af godet. For det andet forbedres købekraften af det beløb, forbrugeren
kan anvende på forbrug. Forbrugeren bliver i realiteten rigere, hvorfor
effekten kaldes indkomsteffekten. For forbruget af goder er det typiske,
at indkomsteffekten ved en afgiftsnedsættelse – isoleret set – forøger forbruget
af et givent gode 1 , jf. skatteministeriet (2002a).
1 I nogle tilfælde kan indkomsteffekten ved en afgiftsnedsættelse - isoleret set - føre til en
reduktion af efterspørgslen efter godet, idet der nu købes flere luksusvarer.
- 11 -