Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Beregning af dødvægtstabet ved en forbrugsafgift stedet være karakteriseret ved, at forbrugeren vælger mellem ”privat eksklusiv øvrige ikke varige forbrugsgoder ” (gode 1), ” privat forbrug af øvrige ikke varige forbrugsgoder eksklusiv juletræskæder” (gode 2) samt juletræskæder (gode 3). Kalibreringen af nyttefunktionen For at fastlægge parametrene i nyttefunktionen er det nødvendigt at kende: • Subsitutionselasticiteterne mellem de forskellige goder. • Søjlen under det enkelte forbrugsgode i input-output tabellen. • Oplysningerne om det initiale arbejdsudbud. Subsitutionselasticiteterne mellem de forskellige goder Substitutionselasticiteten mellem forbrug og fritid er afgørende for resultaterne, jf. senere. Substitutionselasticiteten mellem forbrug og fritid fastlægges udfra oplysningerne om det initiale niveau og prisforhold mellem fritid og forbrug. Den fastlægges, så den kompenserede arbejdsudbudselasticitet netop bliver 0.1. 6 Substitutionselasticiteten i det andet nest: mellem fødevarer og øvrigt privat forbrug fastlægges på baggrund af den kompenserede efterspørgselselasticitet for forbruget af fødevarer (dvs. den kompenserede efterspørgselselasticitet tilknyttet gode 2). Værdien for den kompenserede efterspørgselselasticitet for forbruget af fødevarer estimeres på baggrund af oplysninger fra ADAM, jf. boks 7. 6 Jf. Finansministeriet, (2002). - 23 -
Beregning af dødvægtstabet ved en forbrugsafgift Boks 7. Den kompenserede efterspørgselselasticitet for fødevarer. Den kompenserede efterspørgselselasticitet for fødevarer fastlægges på baggrund af oplysninger fra ADAM. Et givent godes kompenserede efterspørgselselasticitet, ζ , er en funktion af godets egenpriselasticitet, ξ godets indkomstelasticitet, φ , samt den initiale værdi af forbruget af godet i forhold til forbrugernes initiale ressourcer, Ψ : FORMEL 1 ζ = ξ + φ * Ψ Estimatet for den langsigtede egenpris- og indkomstelasticitet for fødevarer kan hentes fra ADAM. Estimatet er hhv. –0.07 og 0.12., Danmarks Statistik, (2001). På baggrund af disse oplysninger samt oplysningerne om fødevareforbrugets andel af forbrugernes samlede initiale ressourcer – opgjort inklusiv potentiel lønindkomst ved fuld beskæftigelse – kan den kompenserede efterspørgselselasticitet for fødevare fastlægges til –0.07. Det skal imidlertid bemærkes, at estimationen af elasticiteterne i forbruget i ADAM er forbundet med visse problemer. Det skyldes blandt andet, at elasticiteterne alene estimeres med udgangspunkt i prisføl<strong>som</strong>heden for forbrug på indenlandsk område. Endelig skal substitutionselasticiteten mellem forbruget af is og forbruget af andre fødevare fastlægges. Også denne elasticitet fastlægges ud fra værdien af en kompenseret elasticitet – dvs. den fastlægges ud fra den kompenserede efterspørgsel efter is (dvs. den kompenserede efterspørgselselasticitet tilknyttet gode 3). Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om den kompenserede efterspørgselselasticitet for is, der derfor fastlægges ud fra et rent skøn. Det skønnes, at forbruget af is er noget mere prisføl<strong>som</strong>t end det generelle forbrug af fødevarer. Derfor skønnes den kompenserede efterspørgselselasticitet for is at udgøre –0.5, jf. boks 4. Søjlen under det enkelte forbrugsgode i input-output tabellen Søjlen i input-outputtabellen for det enkelte forbrugsgode skal så vidt muligt modelleres med udgangspunkt i ADAM. Tanken er, at al information om forbruget skal hentes direkte (og automatisk) fra ADAM. Dermed tages udgangspunkt i det private forbrug på indenlandsk område. Det skyldes dels, at det samlede private forbrug bør indgå i modellen, jf. afsnit 2, og dels, at der ses bort fra grænsehandel. - 24 -
Page 1 and 2: Skaτ - Beregning af dødvægtstabe
Page 3 and 4: Skaτ December 2003 Udgiver: Skatte
Page 5 and 6: Tabel-, figur- og boksfortegnelse S
Page 8 and 9: Beregning af dødvægtstabet ved en
Page 46 and 47: ∆ BP ∆ NP 1 = 1 − θ θ = τ
Page 54 and 55: 1. Virksomhedernes problem I modell
Page 56 and 57: Dermed kan (4) skrives som Idet Pt
Page 58 and 59: Fra (14) og (13) fås xt 3 1 1 1
Page 60 and 61: Endvidere haves P t Y Pt 3 Pt C P
Page 62 and 63: 1 t 1 w w1168 Sub tax Lump oev
Page 64 and 65: Der gælder: YtPt y ,Pt 1 ,w1 tt w
Page 66 and 67: X 1 Yt x t 1 Y Pt E 1 Pt 1 Ct Ft
Page 68 and 69: A 1 tt w w H P t 1 D Pt 3 1 1
Page 70 and 71: BP tt ppc Pc real t C Bemærk, at
Page 72 and 73: Litteraturliste Beregning af dødv
Page 74 and 75:
Den danske selskabsskat - satsreduk
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Tabel A2. Fortsat fra forrige side.
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Litteraturliste Den danske selskabs
Page 114 and 115:
- 113 - Aktuelle skattepolitiske in
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
(L 61 er fremsat af Skatteministere
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Tidligere artikler i Skaτ Juli 200
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?