Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Den danske selskabsskat – satsreduktion og baseudvidelse
En mulighed kunne dog være at lade de eksogene vægte variere med en
indikator for den gennemsnitlige fordeling på de tre aktiver over tid. Dog
vil udviklingen i vægtene dække såvel skattemotiveret adfærd som strukturelle
skift som følge af den teknologiske og økonomiske udvikling, og
det ville ikke være muligt at adskille de to effekter. I dag er fordelingen på
driftsmidler og bygninger nogenlunde ens for landbrug, mens industrien
har en overvægt af driftsmidler med en faktor tre, mens det modsatte er
tilfældet for finansieringsvirksomhederne – og der er sket betydelige skift
over tid. Det indikerer, at det kunne være interessant at videreudvikle beregningerne
med varierende vægte – især hvis disse dekomponeres på
brancher.
Den effektive marginale selskabsskat
Den effektive marginale selskabsskat er et udtryk for den skat, som selskabet
skal betale af afkastet fra yderligere een investering. Den effektive
marginale skat har således afgørende betydning for, om det enkelte selskab
beslutter at foretage den ekstra investering eller ej – og er dermed
afgørende for den samlede investeringslyst i landet. En investeringsneutral
selskabsskat vil således indebære en effektiv marginal skattesats på nul.
Figur 6 viser den beregnede effektive marginale selskabsskattesats fra
1970 og frem til 2003 sammenholdt med udviklingen i den formelle skattesats.
Det fremgår, at den effektive marginale beskatning er langt lavere
end den formelle sats. Dog skal selve niveauet ikke tillægges den store
værdi, da niveauet er relativt følsomt over for de gjorte investerings- og
finansieringsantagelser, jf. figur 7. 10 Der er en vis sammenvariation med
ændringer i den formelle sats, men også ændringerne i afskrivningsreglerne
afspejles. Det gælder f.eks. de midlertidige lempelser i midten af
1970’erne og i begyndelsen af 1980’erne samt det indekserede grundlag
fra 1982. Men det fremgår også, at den marginale effektive skattesats i
2003 ikke er markant lavere, end den var i 1980’erne, om end der er sket
et fald siden midten af 1990’erne. Det indikerer, at udviklingen fra midten
af 1980’erne til i dag mod bredere base og lavere sats i grove træk har
ladet den effektive marginale beskatning uændret.
10 Niveauet ligger i samme størrelsesorden som det beregnede niveau for 2000 i Skatteministeriet
(2000a), der anvender samme investerings- og finansieringsantagelser.
- 88 -