Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Beregning af dødvægtstabet ved en forbrugsafgift
Boks 10. Forskellen på A og B er kendetegnet ved en bevægelse langs en
indifferenskurve.
Tilfælde A og B er begge kendetegnet ved, at forbrugeren opnår nytteniveauet efter afgiftsophævelsen,
dvs. U2., jf. figur 1. Men hvor priserne i B svarer til de initiale priser,
svarer priserne i tilfælde A til priserne efter afgiftsophævelsen. Derfor konsumeres relativt
mere is i tilfælde A.
Figur 1. Situation A og B.
Andre goder, herunder fritid
U1
U2
Is
Til fælde B: Situation med initiale priser
og forbruger, der modtager ækvivalent
variation
Tilfælde A: Situation efter afgiftsophævelse
Initial situation
Således er bevægelsen fra A til B kendetegnet ved en bevægelse langs indifferenskurven
tilknyttet nytteniveauet U2. En indifferenskurve angiver jo netop den kombination af
varebundter, der giver forbrugeren et givent nytteniveau. Dvs. hældningen angiver hvor
meget is, forbrugeren skal have for til gengæld at opgive andre goder, givet at denne
hverken stilles ringere eller bedre.
Da forbrugeren ikke stilles bedre ved bevægelsen fra A til B, har det ingen betydning for
forskellen mellem A og B, hvorledes forbrugeren ville reagere såfremt vedkommende
blev stillet bedre. Dvs. indkomsteffekten har ingen betydning for, hvor meget is forbrugeren
ønsker for så til gengæld at opgive andre goder, når nytteniveauet ikke ændres.
Da indkomsteffekten er nul, er indkomstelasticiteterne uden betydning for
resultatet – dvs. for forskellen mellem ligevægten i de to situationer. Det
betyder også, at indkomstelasticiteterne – stort set – ikke har nogen betydning
for dødvægtstabets størrelse, jf. afsnit 5.
Sammenlignes de to ligevægte ses, at forbruget af is stiger, jf. tabel 4. Det
skyldes netop substitutionseffekten: is er blevet relativt billigere.
- 39 -