Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Den danske selskabsskat – satsreduktion og baseudvidelse
3. Beregning af de effektive selskabsskattesatser i
Danmark fra 1970 til 2003
Metodevalg
Der findes flere metoder til beregning af den effektive selskabsbeskatning.
Ofte anvendes makrobaserede beregninger på historiske data. Disse beregninger
sætter skatteprovenuet fra selskaber i forhold til disses indkomst,
og på den måde opfanges indirekte effekter fra afskrivninger og
særregler. Blandt ulemperne ved denne metode er problemer med at få
datasættet renset til udelukkende at indeholde data fra selskaber, periodiseringsproblemer
i forbindelse med udskudt skat, konjunkturfølsomhed samt
at det ikke er muligt at vurdere betydningen af de forskellige beskatningselementer.
En anden metode er de mikrobaserede beregninger, som kan inddeles i to
hovedtilgange. Enten kan der beregnes direkte på virksomhedsdata, og det
løser selvfølgelig problemet med at få datasættet til udelukkende at indeholde
data for selskaber, men omvendt opstår der problemer mht. repræsentativitet,
ligesom der stadig vil være problemer mht. periodisering og
afgrænsning i forhold til udenlandsk indkomst. Alternativt kan den effektive
beskatning beregnes med udgangspunkt i en hypotetisk virksomhed
(eller investering) på baggrund af de gældende skatteregler (formelle skattesatser,
afskrivningsregler, beskatningsregler ved forskellig typer finansiering
mv.). Ulempen ved denne metode er, at det er nødvendigt at gøre
en række antagelser om den hypotetiske virksomhed f.eks. mht., hvad der
investeres i, og hvordan der finansieres, og disse antagelser har som regel
betydning for resultatet.
Der er således flere tilgange til beregning af den effektive skat, men det er
altså ikke muligt, at opstille eet enkelt ”korrekt” tal, der udtrykker den
samlede effektive beskatning, men kun en række forskellige indikatorer
herfor, som alle har forskellige svagheder. 8
Her er det valgt at anvende den mikroøkonomiske tilgang på baggrund af
en hypotetisk virksomhed. Metoden bygger på King og Fullertons (1984)
8
I Skatteministeriet (2000a) anvendes disse forskellige metoder til sammenligning af den
effektive selskabsbeskatning mellem lande.
- 85 -