Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

- 127 -
Aktuelle skattepolitiske initiativer
5. Andet
Aftale om beskatning af Nordsøolien
Den 29. september 2003 indgik økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne
(A.P. Møller – Mærsk A/S og Mærsk Olie og Gas A/S) en
aftale om de nærmere vilkår for en fortsættelse af eneretsbevillingen med
30 år frem til 2042.
Til grund for aftalen ligger en række ændringer i skattereglerne. Disse
ændringer er indeholdt i lovforslag L 62. Ændringerne i skatteforholdene
skal gælde fra 2004.
I tabel 1 er den samlede provenuvirkning af aftalen vist.
Som det fremgår af tabel 1, sker der ændringer i kulbrintebeskatningen.
Den mest betydningsfulde ændring i kulbrintebeskatningen er, at kulbrintefradraget
nedsættes væsentligt. Kulbrintefradraget er i dag på 250 pct.
(25 pct. i 10 år). Det nedsættes til 30 pct. (5 pct. i 6 år). En så kraftig beskæring
medfører isoleret set et merprovenu til staten, idet skattegrundlaget
for kulbrinteskatten forøges. Det får dog ikke fuld effekt de første år,
idet der er overgangsregler for investeringer foretaget før 1. januar 2004.
Kulbrinteskatten nedsættes fra 70 pct. til 52 pct. Dette skal ses i lyset af, at
skattegrundlaget for kulbrinteskatten bliver større, når kulbrintefradraget
nedsættes. Nedsættelsen har isoleret set en negativ virkning på statens
provenu, jf. tabel 1.
Feltafgrænsningen ophæves. Det betyder, at kulbrinteindkomsten fremover
skal opgøres for alle felterne under ét. Dvs. underskud i et felt modregnes
i overskud fra et andet felt i samme år. Det har den provenumæssige
konsekvens for staten, at skat af overskudsgivende felter udskydes til
senere. Dette er parallelt med en situation, hvor et selskab udenfor kulbrintesektoren
har to aktiviteter, hvoraf den ene giver overskud og den anden
underskud.