Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Beregning af dødvægtstabet ved en forbrugsafgift Boks 5. Effektive skatterater. Effektive skatterater Værdi Indhentes fra Gennemsnitlig be- 39 pct. Gennemsnitlig beskatning af erhvervsaktive 2002. skatning af arbejds- Skatteministeriet: www.skat.dk. Denne sats har ingen kraft. betydning for resultatet. Indirekte ikke- 12,5 pct. Estimeres på baggrund af input-output-tabel. Udgør: varetilknyttet skat pr. indirekte varetilknyttede skatter, varetilknyttede skat- arbejdskraftsenhed. ter betalt i produktionen, varetilknyttede skatter tilknyttet investeringer, samt selskabsskat pr. arbejdskraftenhed der anvendes til produktion af eksport, jf. afsnit 3. Indirekte varetilknyttet skat pr. producent pris enhed på gode 1. Indirekte varetilknyttet skat pr. producent pris enhed på gode 2. Indirekte varetilknyttet skat pr. producent pris enhed på gode 3. 22,8 pct. Estimeres på baggrund af input-output-tabel.. 26,1 pct. Estimeres på baggrund af input-output–tabel.. 39,9 pct. Denne oplysning fastsættes i det konkrete eksperiment. Først beskrives modelleringen af husholdningernes beslutninger. Dernæst følger en beskrivelse af produktionen. Til sidst beskrives modelleringen af den offentlige sektor. Husholdningernes beslutninger Husholdningerne bestemmer arbejdsudbuddet og forbrugssammensætningen ud fra de givne priser og lønninger. Forbrugs- og arbejdsudbudsbeslutningen forudsættes beskrevet via én repræsentativ forbruger. Nyttefunktion forudsættes beskrevet ved hjælp af nestede CES-funktioner, jf. boks 6. - 19 -
Beregning af dødvægtstabet ved en forbrugsafgift Boks 6. CES-funktionen. onselasticiteten beskriver effekterne af en prisændring i det tilfælde, hvor der renses for indkomsteffekten, dvs. når forbrugeren forudsættes at modtage et beløb, så denne netop er i stand til at opretholde nytteniveauet og dermed alene reagerer på substitutionseffekten. CES-funktionen er kendetegnet ved, at substitutionselasticiteten er konstant. Substituti Mere konkret er substitutionselasticiteten mellem goderne 1 x 1 og 2 x 1 udregnet under forudsætning af et konstant nytteniveau og defineret som det procentvise fald i forholdet 1 2 mellem x 1 og x 1 ved en procentvis stigning i det såkaldte marginale substitutionsforhold, MRS. MRS er – ved frit forbrugsvalg som regel – lig prisforholdet, jf. formel 1. Formel 1 ∂ β = x 1 x1 2 x1 1 1 2 1 x ⎡∂MRS ⎤ × ⎢ MRS ⎥ ⎣ ⎦ −1 ∂ = x 1 x1 2 x1 1 1 2 1 x - 20 - ⎡ ⎢∂ ⎢ × ⎢ ⎢ P ⎢ ⎣ P Der er ofte en række praktiske fordele ved at tage udgangspunkt i CES-funktionen. For det første er det ofte praktisk at beskrive nyttefunktionen med en funktion, der er kendetegnet ved en konstant substitutionselasticitet. Dette fordi, det ofte er CES-funktionen, der er søgt estimeret i empiriske undersøgelser. For det andet har funktionen en række hensigtsmæssige matematiske egenskaber: Den er f.eks. homogen af første grad, og efterspørgselsfunktionen kan – givet priserne på andre goder – skrives som en konstant gange indkomsten. Det er hensigtsmæssigt, når de forskellige forbrugeres efterspørgsel skal summeres. Fordelen ved CES er endvidere, at den bevarer sine kvalitative matematiske egenskaber globalt: Selv ved meget store numeriske eksperimenter kan der ikke opstå problemer med indifferenskurvernes konveksitet. På den anden side er der også en række ulemper ved funktionen. Eksempelvis er indkomstelasticiteterne én. Funktionsformen betyder, at forbrugeren – givet uændrede relative priser – altid anvender en given andel af indkomsten på et givent gode – dvs. andelen er uafhængig af indkomstniveauet, jf. afsnit 5. Modelleringen implicerer blandt andet, at uniform varegodebeskatning er den mest optimale beskatningsform: Dvs., det forudsættes, at skattemæssig forskelsbehandling af forskellige goder er uhensigtsmæssig. Det er blandt andet forudsætningen om, at forbrugeren først vælger mellem fritid og et aggregeret bundt af alle private forbrugsgoder, der giver dette resultat. Denne modellering medfører, at alle forbrugsgoder udgør et substitut til fritid, der ikke kan beskattes. 5 Dvs. skal forbrugeren opgive fritid, kan 5 Ud fra en ”ren” dødvægtstabsbetragtning er et af de grundlæggende problemer ved den direkte og indirekte beskatning af arbejdskraft, at fritid ikke beskattes. Fritid udgør jo et nært substitut til forbrug: Forbrugeren kan substituere forbrug med fritid, jf. Skatteministeriet (2002a). 1 P1 2 P1 1 1 2 1 ⎤ ⎥ ⎥ ⎥ ⎥ ⎥ ⎦ −1
Page 1 and 2: Skaτ - Beregning af dødvægtstabe
Page 3 and 4: Skaτ December 2003 Udgiver: Skatte
Page 5 and 6: Tabel-, figur- og boksfortegnelse S
Page 8 and 9: Beregning af dødvægtstabet ved en
Page 46 and 47: ∆ BP ∆ NP 1 = 1 − θ θ = τ
Page 54 and 55: 1. Virksomhedernes problem I modell
Page 56 and 57: Dermed kan (4) skrives som Idet Pt
Page 58 and 59: Fra (14) og (13) fås xt 3 1 1 1
Page 60 and 61: Endvidere haves P t Y Pt 3 Pt C P
Page 62 and 63: 1 t 1 w w1168 Sub tax Lump oev
Page 64 and 65: Der gælder: YtPt y ,Pt 1 ,w1 tt w
Page 66 and 67: X 1 Yt x t 1 Y Pt E 1 Pt 1 Ct Ft
Page 68 and 69: A 1 tt w w H P t 1 D Pt 3 1 1
Page 70 and 71:
BP tt ppc Pc real t C Bemærk, at
Page 72 and 73:
Litteraturliste Beregning af dødv
Page 74 and 75:
Den danske selskabsskat - satsreduk
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Tabel A2. Fortsat fra forrige side.
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Litteraturliste Den danske selskabs
Page 114 and 115:
- 113 - Aktuelle skattepolitiske in
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
(L 61 er fremsat af Skatteministere
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Tidligere artikler i Skaτ Juli 200
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?