Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Den danske selskabsskat – satsreduktion og baseudvidelse
og dels fordi pristalsregulering i et ellers nominelt skattesystem ikke var
hensigtsmæssig. Ordningen indebar, at realinvesteringer blev lempeligere
beskattet end alternative placeringer i f.eks. obligationer, hvorved investeringsbeslutningen
blev skævvredet.
Fra og med indkomståret 1985 blev selskabsskattesatsen hævet til 50 pct.
som led i bestræbelserne mod en proportional og neutral kapitalafkastsbeskatning.
Ved at have ens skattesats på renteindtægter og selskabsoverskud
(begge 50 pct.) og ingen skat på udbyttebetalinger tilstræbtes en mere
neutral beskatning af indenlandske placeringer, uanset om disse var af
realøkonomisk eller rent finansiel karakter. Modellen viste sig dog at blive
kortvarig. Den stigende internationalisering betød nemlig et stigende pres
på den danske selskabsskat, da den nominelle og effektive selskabsskattesats
er stærkt afgørende for selskabernes beslutning mht. investeringsomfang,
lokalisering og placering af overskud (gennem brugen af forkerte
transferpriser og skattemotiveret tynd kapitalisering), jf. boks 1. Derfor
blev den høje selskabsskattesats på 50 pct. kun fastholdt i fem år.
For indkomståret 1990 blev selskabsskatten nedsat til 40 pct. og fra 1991
til 38 pct. Som finansiering af sidstnævnte skete der en indsnævring af
investeringsfondsordningen, således at selskaber ikke længere var omfattet.
Indtil da havde man kunnet henlægge op til 25 pct. af overskuddet og
fradrage hele henlæggelsesbeløbet i den skattepligtige indkomst. Henlæggelsesbeløbet
kunne herefter anvendes til forlods afskrivninger på afskrivningsberettigede
aktiver. Ordningens økonomiske virkninger var stærkt
udskældte, da den medvirkede til at gøre urentable investeringer fordelagtige
at gennemføre (pga. investeringstilskuddet). I forbindelse med 1994skatteomlægningen
besluttede man derfor helt at afskaffe ordningen over
de følgende fire år.
Fra 1992 blev den formelle sats nedsat yderligere til 34 pct 2 . Denne nedsættelse
indebar dog ikke en reel lettelse, da selskabsskatten i samme omgang
blev ændret fra at blive svaret i året efter indkomsten (skatteåret) til
at blive svaret i samme år som indkomsten. I praksis skete dette ved indførsel
af en acontoskat, der skulle betales af to lige store rater henholdsvis
senest 20. marts og 20. november.
2 1992 var et overgangsår. Det var først fra 1993, at satsen formelt hed 34 pct.
- 77 -