Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Den danske selskabsskat – satsreduktion og baseudvidelse
Af figur 8 fremgår det, at varelagernedskrivningen især lettede marginalskatten
i den højinflationære periode. Dens betydning siden slutningen af
1980’erne og frem til dens aftrapning var marginal. Figur 9 viser, at investeringsfondsordningen
kraftigt lettede den marginale selskabsbeskatning.
Dog er det i beregningerne antaget, at 30 pct. af alle egenkapitalfinansierede
investeringer i såvel driftsmidler som i bygninger var forlods afskrevet
med henlæggelser fra investeringsfonds.
Figur 9. Effektiv marginal selskabsskattesats med og uden investeringsfondsordning
fra 1970 til 2003.
Effektiv marginal skattesats
20
15
10
5
0
1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003
Indkomstår
Effektiv marginal skattesats
Effektiv marginal skattesats - uden investeringsfondsordning
Anm.: Denne figur skal tolkes med særlig stor forsigtighed. Dels skal der gøres opmærksom
på, at forskellen mellem de to skattesatser i høj grad afhænger af, at det er antaget, at
30 pct. af alle egenkapitalfinansierede investeringer i driftsmidler og bygninger er forlods
afskrevet med henlæggelser. Dels skal det bemærkes, at investeringsfondsordningen
ophører efter 1989 for selskaber. I praksis er der dog mulighed for at anvende tidligere
henlæggelser til forlods afskrivninger i op til 6 år efter henlæggelsen. I beregningen er det
antaget at al henlæggelse anvendes året efter – og dermed stopper ordningen i beregningerne
endeligt i 1990.
Kilde: Egne beregninger.
Det indekserede afskrivningsgrundlag fik kun en kort levetid, men som det
fremgår af figur 10, medvirkede ordningen til en betydelig lettelse af den
marginale beskatning. Figur 10 overvurderer imidlertid den reelle effekt af
indekseringen, dels fordi det i beregningerne er antaget, at den ved anskaffelsestidspunktet
gældende inflation fastholdes i hele indekseringsperioden,
og dels fordi indekseringen er fastholdt til aktivet er fuldt nedskrevet.
- 91 -