Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Beregning af dødvægtstabet ved en forbrugsafgift
Boks 8. Fastlæggelsen af de eksperimentspecifikke omlysninger.
Forbruget af is og de dertil knyttede indirekte varetilknyttede skatter skal fastlægges.
Af Statistisk årbog 2003 fremgår, at forbruget af is udgør: 2,4 pct. af forbruget af fødevarer.
Således kan omfanget af forbruget af is fastlægges udfra forbruget af fødevarer: dvs.
som 2,4 pct. af 72.980 mio. kr., hvilket svarer til 1.752 mio. kr.
Herefter skal omfanget af varetilknyttede indirekte skatter estimeres.
Konsumis er ud over moms pålagt en afgift på 3,40 kr. pr. liter. Afgiften indbringer 175
mio. kr. Der fokuseres alene på den del af forbruget, der indgår i fødevareforbruget. Forudsættes
75 pct. af provenuet – eller 131,25 mio. kr. – at stamme fra fødevareforbruget,
kan det udregnes, at der i alt indgår 38,6 mio. liter (131.250.000/ 3,4) i fødevareforbruget.
Nu kan gennemsnitsforbrugerprisen pr. liter is estimeres til 45,37 kr. pr. liter (1752 000/
38 600 000). Det betyder, at producentprisen kan fastlægges til 32,90 kr. pr. liter. ( P = (
p + 3,40)*1,25 = 45,37 kr. => p = 45,37/1,25 – 3,40 = 32,90 ).
Dermed må omsætning før indirekte varetilknyttede skatter være 1.270 mio. kr. (32,90 *
38.600.000), og provenuet fra moms og den særlige konsumafgift er på 482 mio. kr., jf.
tabel 1.
Bemærk, at det alene er dødvægtstabet tilknyttet den del af isforbruget, der
indgår i fødevareforbruget, der undersøges. En del af isproduktionen indgår
som input i restaurationsbranchen. Det private forbrug af ydelser fra
restaurationsbranchen indgår som en del af privatforbrug af øvrige tjenesteydelser
og altså ikke i fødevareforbruget, jf. tabel 1 bilag 1. Der ses i
det følgende bort fra denne del af isforbruget. Såfremt konsumisafgiften
pålagt ydelser i restaurationsbranchen forvrider forbrugs- og arbejdsudbudsbeslutning
på samme måde som den del af afgiften, der pålægges det
private forbrug af fødevarer, vil den samlede forvridnings andel af det
samlede provenu fra konsumisafgiften svare til det forhold, der fremkommer,
når det alene er isforbruget i fødevareforbruget, der betragtes. Således
kan resultatet generaliseres.
Det initiale forbrug af gode 2 – fødevarer eksklusiv is – findes derefter
residualt: Dvs. det private forbrug af is, fratrækkes det private forbrug af
fødevarer. Det samme gælder afgifterne.
De eneste eksperimentspecifikke oplysninger er omfanget af forbruget af
is, de dertil knyttede indirekte varetilknyttede skatter samt substitutionselasticiteten
mellem is og andre fødevarer. Det svarer til de oplysninger,
der er markeret med ”tætte prikker” i tabel 1 og boks 4 og 5 ovenfor.
- 26 -