Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Beregning af dødvægtstabet ved en forbrugsafgift
Tabel 5. Dødvægtsgevinsten ved afgiftsophævelsen.
Mio. kr.
1. Nettogevinst offentlig sektor (2+3) -151
Heraf
2. Provenutab ved uændret adfærd -165
3. Gevinst ved ændret adfærd (sum af 3a, 3b og 3 c) 14
Heraf
3a. Indirekte varetilknyttede skatter 1
3a1. Is 16
3a2. Fødevarer ekskl. is -15
3a3. Privatforbrug ekskl.. fødevarer 0
3b. Direkte beskatning af arbejdskraft 10
3c. Indirekte ikke-varetilknyttede skatter 3
4. Nettogevinst skatteyder (5+6) – ækvivalent variation 169
Heraf
5. Bruttogevinst for forbruger uændret adfærd (svarer til provenutab ved
uændret adfærd)
165
6. Yderligere gevinst ændret adfærd 4
7. Samfundsmæssig gevinst (1+4) 18
Kilde: Egne beregninger.
Dødvægtstabet tilknyttet konsumisafgiften – dvs. dødvægtsgevinsten ved
ophævelsen af afgiften – svarer til summen af henholdsvis det offentliges
og skatteydernes nettogevinst, jf. tabel 5.
Gevinsten ved afgiftsophævelsen opstår, fordi det offentliges og det privates
nettogevinst (numerisk set) afviger fra det umiddelbare provenutab:
Hvis ikke adfærden ændres, vil det privates nettogevinst svare til det offentliges
nettotab, der netop vil være lig provenuet tilknyttet afgiften. Således
opstår dødvægtsgevinsten, fordi der er forskel på 1) brutto- og nettobevægelserne
i det offentlige provenu – forskellen svarer netop til gevinsten
ved ændret adfærd ( jf. punkt 3 i tabel 5) samt 2) netto- og bruttogevinsten
for skatteyderen. Igen svarer forskellen til gevinsten ved ændret
adfærd, jf. punkt 6 i tabel 5. Således kan dødvægtsgevinsten også opgøres
som summen af punkt 3 og 6 i tabel 5.
Forskellen på brutto- og nettobevægelserne i det offentlige provenu tegner
hovedparten af dødvægtstabet ved konsumisafgiften. Forskellen på brutto-
og nettobevægelsen i det offentlige provenu er 14 mio. kr. Således kan
- 41 -