læs det her (PDF - Søfartens Ledere

More documents

Recommendations

Info

Kronik af lektor Birgit Feldtmann Juridisk Institut/Center for War Studies, Syddansk Universitet. Hvem går planken ud? – Om pirateri som en straffri beskæftigelse 30 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2012 KRONIK De mange løsladelser af mistænkte pirater har udløst en del frustrationer, ikke mindst hos de danske soldater, som risikerer deres helbred og liv under indsatsen ved Afrikas Horn, og den har ført til en debat, om de danske styrker også fremtidigt skal tilbageholde mistænkte pirater med det formål at prøve at få dem bragt for en dommer. Debatten har mange facetter, som temaet her i bladet jo også illustrerer, men kan fra mit perspektiv koncentreres på nogle centrale aspekter. Lad mig starte med at slå fast, at de somaliske pirater juridisk set er "fredløse": alle stater kan med Folkerettens regler i baghånden, groft sagt anvende ethvert nødvendigt og forsvarligt magtmiddel mod piraterne, herunder at sætte dem for en domstol, så længe dette sker i overensstemmelse med menneskerettighederne. Det er dog de færreste stater, der fuldt ud gør brug af denne ret. Modsat eksisterer der kun i begrænset omfang egentlige forpligtelser for staterne. Med andre ord findes de reelle barrierer for retsforfølgning ikke i international, men i national ret, og ofte i sammenhænge, der er indlejret i indenrigspolitiske interesser. Nogle af disse barrierer er klart nødvendige og en vigtig del af et retfærdigt strafferetssystem: for eksempel kan man ikke dømme nogen, hvis bevismaterialet ikke holder. Også somaliske sømænd mistænkt for pirateri er uskyldige, til det modsatte er bevist. Indtil videre er det dog kun i de færreste tilfælde kommet så vidt, at en domstol overhovedet har fået mulighed for at vurdere bevismaterialet, da intet land har været villigt til at gennemføre sagen. Også Danmark har valgt ikke at benytte sig af de muligheder, international ret giver os; på nuværende tidspunkt kan vi, lidt forenklet sagt, kun gennemføre piratsager, hvis sagen har en klar tilknytning til Danmark, for eksempel når piraterne har angrebet et dansk skib eller dansk besætning. Og også i sager, hvor der er en sådan dansk tilknytning, virker motivationen til at indlede en efterforskning i Danmark ret begrænset, og der er i debatten blevet sat spørgsmålstegn ved, om man virkelig burde gennemføre en straffesag i Danmark, hvis de danske styrker for eksempel kan anholde en person, som er mistænkt for at have været involveret i kapring af et dansk skib. Hvis man i denne Kan vi over for de mange ofre forsvare, at vi ikke vil bruge strafferettens midler i kampen mod pirateri?” situation ikke gennemfører en dansk straffesag, så ville dette ikke skyldes retlige forhindringer, men være begrundet i indenrigspolitiske overvejelser. Et centralt element er her frygten for, at en somalisk pirat, som har afsonet sin straf her, ikke kan sendes tilbage på grund af situationen i Somalia. Man kan diskutere, om denne frygt er særlig realistisk,men der er også et andet perspektiv i debatten: Ved at udelukke strafforfølgelse i Danmark, fratager man reelt de danske søfolk den strafferetlige beskyttelse, alle andre borgere har mod ulovlige angreb. Eller sat helt på spidsen: Ved at udelukke strafforfølgelse, gør man fra dansk side pirateri til et straffrit fortagende. Man kan selvfølgelig spørge, om straffesager mod enkelte pirater langt væk fra Afrikas Horn virkelig ville gøre en forskel: Pirateriproblemet er tæt knyttet til Somalias ulykkelige situation, og en langsigtet løsning ligger på land og hænger tæt sammen med stabilisering af situationen i landet. Desuden kan man spørge, om man ikke hellere bør bruge sine kræfter på at efterforske systemet bag pirateri: pirateri ved
Afrikas Horn er i dag (vel-)organiseret kriminalitet, og de pirater, som sejler ud og angriber skibe, er formentlig ofte kun det sidste led i en ret veludviklet ”piratindustri”. Men behøver det at være et enten eller? Et element i den danske antipirat strategi er at arbejde for at muliggøre strafforfølgelse i regionen. Og der er rigtig mange gode grunde til at arbejde på dette, men indtil videre må vi bare konstatere, at det ikke har været muligt at opbygge et regionalt system. De gentagne løsladelser af mistænkte pirater viser, at vi er langt fra at have etableret et tilfredsstillende system, som sikrer en gennemførelse af straffesagen i alle tilfælde, hvor beviserne holder. Her spiller det også en rolle, at de lande, som er i regionen og er villige til at gøre en indsats, ofte i forvejen har problemer i deres retssystem og ikke nødvendigvis har ressourcer til at løfte opgaven alene. Og det er måske også lidt vanskelig at arbejde på etablering af strafforfølgningsmuligheder i regionen, hvis man ikke selv er villig til at tage sin del af ansvaret? Det bliver i debatten nogle gange også påpeget, at en strafforfølgelse i Danmark ville være meningsløs, da et ophold i et dansk fængsel ikke ville have afskrækkende virkning. En sådan påstand er af mange grunde problematisk og overser, bare for at nævne et eksempel, at det er ganske belastende at være frihedsberøvet langt væk fra sin familie og kultur og i et system, man slet ikke forstår – selv om alternativet er et vanskeligt og farligt liv i Somalia. Men selv, hvis man antager, at et fængselsophold i Danmark ikke påvirker dømte pirater særligt meget, så har debatten også et andet perspektiv: formålet med straffen er ikke alene rettet mod lovovertræderen, men også mod samfundet og særligt ofrene. Pirateri er typisk en ret voldelig forbrydelsesform, som har store konsekvenser for de personer, der er berørt. Det gælder ikke kun de søfolk, som bliver taget som gidsler og oplever et enormt, umenneskeligt pres under deres tilbageholdelse, men også deres pårørende, som over flere måneder – eller i en aktuel sag sågar i over et år – må leve med en umenneskelig usikkerhed om deres familiemedlems skæbne. Kan vi over for de mange ofre forsvare, at vi ikke vil bruge strafferettens midler som et (af flere) redskaber i kampen mod pirateri? Et andet perspektiv i denne sammenhæng er, hvad der egentlig sker, hvis strafferetten ikke anvendes, og samfundet derfor oplever, at der ikke gribes ind over for en alvorlig form det ville, efter min mening, være en falliterklæring, hvis vi møder piraternes lovløshed med ”lovløshed” fra vores side.” for kriminalitet? I forbindelse med udviklingen af pirateriproblemet er der sket en udvikling hen imod øget privat beskyttelse af skibe, hvilket i dag ikke sjældent indebærer brugen af væbnede vagter. Lad mig sige det helt klart: der er gode grunde til at bruge væbnede vagter i den nuværende situation, og der findes maritime sikkerhedsfirmaer, som løser denne opgave ganske ansvarsfuldt. Men udviklingen hen imod øget brug af private vagter har også sine skyggesider. På den ene side kan man spørge, om staten lever op til sit ansvar, hvis den ikke selv kan/vil yde tilstrækkelig beskyttelse af egne skibe og samtidig heller ikke vil sikre en strafforfølgelse af mistænkte pirater. På den anden side kan man frygte, at ikke alle udbydere af maritime sikkerhedsydelser har helt styr på deres opgave, og særligt at en opfattelse af at føle sig svigtet fra statslig side kan bidrage til former for selvtægt på det åbne hav. Det er i hvert fald ikke i de søfarendes (og nok heller ikke i andres) interesse, at det åbne hav udvikler sig til et område med, hvad man kan betegne som ”wildwest-justits”. Pirateri ved Afrikas Horn er en kriminalitetsform, som opstod i tæt sammenhang med den ”lovløse” (og ulykkelige) situation i Somalia. Det ville, efter min mening, være en falliterklæring, hvis vi møder piraternes ”lovløshed” med ”lovløshed” fra vores side..n SØFARTENS LEDERE / 3 / 2012 • 31
Page 1 and 2: Nr. 3 | 2012 Mærsk Seeker Store dr
Page 3 and 4: PlAsK - den gode skonnert bonavista
Page 5 and 6: Næste skridt i DIS-sagen: Rederier
Page 7 and 8: European Transport Workers’ Feder
Page 9 and 10: Danske maritime kompetencer er true
Page 11 and 12: godkendt Forhøjet sømandsfradrag
Page 13 and 14: - Glem alt om billederne af ”bore
Page 15 and 16: Ms dAnMArK afløser sol Danmarks ma
Page 17 and 18: det essentielle er, at folk er moti
Page 19 and 20: Frivagt på kammeret Dronning Margr
Page 21 and 22: ”Jeg har stadig hylen i ørerne e
Page 23 and 24: NOTER Mere aktivitet på havnene Ak
Page 25 and 26: Af Jakob Wandel "Dansk krigsskib la
Page 27 and 28: DeT MeNeR SøFARTeNS LeDeRe I Søfa
Page 29: Stor tvivl om piratdomstol danske p
Page 33 and 34: Fra Marstal Navigationsskole er der
Page 35 and 36: SAMMENHOLD BETALER SIG Attraktive f
Page 37 and 38: NOTER Download nip og spring Center
Page 39 and 40: Nakskov Havn har en atmosfære af g
Page 41: NOTE Nye regler i ferieloven: Ret t
Page 44 and 45: 44 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2012
Page 46 and 47: Af Per Gravgaard, faglig sekretær,
Page 48 and 49: Af Lise Mortensen Høy | Fotos: ©
Page 50 and 51: 50 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2012
Page 52: AL HENVENDELSE TIL: SøFARTENS LEDE

læs det her (PDF - Søfartens Ledere

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?