læs det her (PDF - Søfartens Ledere
læs det her (PDF - Søfartens Ledere
læs det her (PDF - Søfartens Ledere
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Af Lise Mortensen Høy | Fotos: © itsfoto<br />
Nede i Fru Barners kælder<br />
Hvis der på et tidspunkt er nogen, der vil til at producere ’de gode<br />
gamle dage’ igen, kan de hente inspirationen i Herluf trolles Gade,<br />
hvor sejlmager Hansens efterfølger findes i nr. 3 i kælderen.<br />
48 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2012<br />
Helle startede sin karriere i sejlskibe som elev på "Georg<br />
Stage" i 1982, og tog sin skibsførereksamen i 1990.<br />
Hun har sejlet på en række kendte skoleskibe som "Sørlan<strong>det</strong>"<br />
og "Statsraad Lehmkuhl", på skonnerter og også på<br />
almindelige handelsskibe.<br />
Samtidig har Helle også været medarbejder og medejer i riggerfirmaet<br />
ITSTAR sammen med faren Børge Barner Jespersen,<br />
og har dermed haft en enestående mulighed for at<br />
erhverve sig indgående kendskab til de mange finurlige <strong>det</strong>aljer<br />
og hemmeligheder i sejlskibsrigge, store som små.<br />
Hos Sejlmager Hansens Eftf. er tiden<br />
skruet 50 år tilbage. Mindst. Turen<br />
ned ad trappen går direkte ned i<br />
en tidslomme – <strong>her</strong> har tiden stået<br />
stille, mens verden blev moderne<br />
lige oven for på fortovet.<br />
Faktisk er <strong>her</strong> rigtig mange ting<br />
fra 1934, hvor værkste<strong>det</strong> i sin tid<br />
åbnede, de gamle symaskiner ligner<br />
noget, der er stukket af fra et arbejdende<br />
museum, fotos, knobtavler,<br />
skibsmodeller, sejldugsruller, værktøjstavler,<br />
plakater, mere værktøj og<br />
sejlmagerbænke – <strong>her</strong> er ting alle<br />
vegne, og alt er gammelt, slidt, frønnet<br />
– på den ægte måde, hvor tingene<br />
tydeligvis er i brug.<br />
Sejlmagerværkste<strong>det</strong> har kun<br />
haft tre ejere. Det blev startet af<br />
Andreas Hansen i 1934 – han var ud<br />
af en sejlmagerfamilie fra Helsingør,<br />
der syede sejl til lodsbådene.<br />
Niels Hansen (der ikke var i familie<br />
med den gamle Hansen) kom<br />
i lære i 1956, og han overtog forretningen<br />
i 1962. I svære perioder<br />
overlevede forretningen på at sy losseslæng<br />
og presenninger til Royal<br />
Artic Line. Senere fik den traditionelle<br />
sejlsyning en renæssance, da<br />
blandt an<strong>det</strong> Lilla Dan og Elinor som<br />
nogle af de første blev rigget op – og<br />
i 70’erne kom flere gamle træskibe<br />
til. Samtidig blev Vikingeskibsmuseet<br />
og Nationalmuseet faste kunder.<br />
Sidemandsoplæring<br />
Niels Hansen når at sy sejl i 50 år,<br />
men sidste år blev han syg og kunne<br />
ikke mere.<br />
Men værkste<strong>det</strong> – og håndværkstraditionen<br />
– er red<strong>det</strong>, for i mellemtiden<br />
er Helle Barner Jespersen<br />
kommet til. Som overstyrmand fra<br />
Georg Stage har hun stor erfaring<br />
både med at sejle for sejl – og med<br />
diverse reparationer af sejl. På Georg<br />
Stage har de ellers fået syet sejl af et<br />
større sejlmageri, men da de ikke er<br />
tilfredse, finder Helle frem til Sejlmager<br />
Hansens Efterfølger i 2005, hvor<br />
de skal have syet nye råsejl. Helle<br />
får lov til at sy sejlene sammen med<br />
Niels, og siden har hun været med<br />
på værkste<strong>det</strong> hver vinter, når Georg<br />
Stage ikke sejlede.<br />
- Det var sidemandsoplæring. Det<br />
første år fik jeg kun lov til at sy baner<br />
sammen – mens han lavede alt <strong>det</strong><br />
’sjove’ håndarbejde. Senere er jeg<br />
blevet oplært i alle dele af håndværket,<br />
fortæller Helle.<br />
Helle tager over<br />
I 2010 blev Niels Hansen syg, og han<br />
siger til Helle, at han vil afhænde<br />
sejlmagerværkste<strong>det</strong>.<br />
”Det kan du da ikke”, er Helle<br />
reaktion, og <strong>det</strong> ender med, at hun<br />
køber <strong>det</strong> gamle værksted og overtager<br />
<strong>det</strong> i marts måned sidste år.<br />
Egentlig kendte Helle ikke til sejlmagerværkste<strong>det</strong>s<br />
kundekartotek,<br />
men <strong>det</strong> skulle snart vise sig, at der<br />
er masser af interesserede kunder til<br />
godt, gammeldags sejlmagerhåndværk.<br />
Allerede <strong>det</strong> første forår bestiller<br />
Nationalmuseet en klyver til Anna<br />
Møller; og Helle må sidde hver aften<br />
og sy, samtidig med at hun er med til<br />
at rigge Georg Stage op om dagen. Så<br />
kommer der en ordrer på vindmøllesejl<br />
til Præstø, og siden er ordrerne<br />
kommet i en lind strøm – både på<br />
sejlmagerarbejde og riggerarbejde.<br />
Lærling<br />
I efteråret sidste år ansætter Helle<br />
så Tor – der er hendes nevø, og<br />
uddannet, arbejdsløs tømrer. I første<br />
omgang er <strong>det</strong> meningen, at Tor skal<br />
hjælpe med på rigningen på Nationalmuseets<br />
fyrskib, men ordrerne<br />
fortsætter med at regne ned over<br />
værkste<strong>det</strong>, så der er basis for at fastansætte<br />
Tor.<br />
Selve lokalerne er lejede, og Helle har<br />
fået værkste<strong>det</strong> til en god pris og har<br />
fået et godt lejemål: