læs det her (PDF - Søfartens Ledere

More documents

Recommendations

Info

Kompetencer i verdensklasse 8 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2012 Fremtidens forsyning af seniorofficerer kræver BÅDE tilstrækkelig uddannelse OG ansættelse af flere juniorofficerer. Foreløbig har de foranstaltninger, som EU-medlemslandendes regeringer har gennemført for at mindske faldet i maritime kompetencer, ikke ført til fremgang i ansættelserne. Tonnageskat og uddannelse Offentlig støtte til at eje og operere skibe – og til den maritime klynge generelt i EU – har i dag to forskellige former: Tonnageskat og statsstøttet uddannelse og træning. Men den potentielle mulighed for at sikre, at tonnageskatten forbedrer ansættelse af EU-søfolk, er undermineret af manglen på et obligatorisk krav til rederierne om uddannelse og ansættelse. Denne obligatoriske sammenhæng eksisterer i nogle lande; men i mange lande har rederierne mulighed for at vinde konkurrencefordele ved at have de favorable vilkår under tonnageskatten, samtidig med at de udelukkende ansætter søfolk fra lande uden for EU. Denne situation opstår blandt andet, fordi rederierne nemt kan flytte skibene mellem forskellige EU-flag og til bekvemmelighedsflag uden for EU. World Careers forventer igen i år at nå målet på 200 skibsofficersstuderende. ”Det bliver dermed for 6. år i træk”, siger Martin Fyrst Jakobsen, der er kampagneleder for Danmarks Rederiforening. A.P. Møller Maersk er – fortsat – det rederi, der tager flest aspiranter, og deres mål på 114 er allerede opfyldt for i år. Her ud over er det Torm, Norden, J. Lauritzen, DFDS, Scandlines, RAL og herning shipping, der er hovedaftager af aspiranterne. Endelig er der en del rederier, der tager et mindre antal aspiranter. - Vi ved, at en del efter endt uddannelse til søs vil søge en karriere i land, og det, at der er brug for maritime kompetencer i land, er naturligvis en god rekrutteringsmæssig løftestang, siger Martin Fyrst Jakobsen. Som kampagneleder er det hans opgave at ringe rundt til rederierne og holde styr på, at det samlede indtag af aspiranter nås. - Udover de store rederier, er vi altid opmærksomme på at søge at involvere så mange af de små spillere Rapporten er skrevet i et samarbejde mellem University of Groningen, The London Metropolitan University og University of Nantes og er udarbejdet til European Transport Workers’ Federation (ETF). se mere her: www.etf-europe.org Resultatet er, at den EU-ejede internationale flåde af handelsskibe giver færre og færre muligheder for EUsøfolk. Således har støtteordningerne – så som tonnageskat – vanskeligt ved at opfylde målet med mindre, at adgang til støtteordningerne sammenkædes med ansættelsesforpligtigelser. Uden omgående handling på EU niveau, vil rederiernes aktuelle strategi med at flytte rekrutteringen af arbejdskraften østpå fra Europa til Sydøstasien fortsætte; og dermed vil vanskelighederne med at finde kvalificerede skibsofficerer til maritime landjobs også forværres. Rapporten konkluderer, at manglen på maritim ekspertise i Europa vil føre til en tilbagegang i EU-baserede maritime klynger; da disse funktioner forventeligt vil blive flyttet til de nye områder i Asien, hvor det er muligt at finde den maritime ekspertise. n rapporten peger på, at manglen på maritim ekspertise i europa vil føre til en tilbagegang i eU-baserede maritime klynger; da disse funktioner forventeligt vil blive flyttet til de nye områder i Asien, hvor det er muligt at finde den maritime ekspertise. 200 nye skibsofficerer i pipelinen som muligt i uddannelsesopgaven, fortæller Martin Fyrst Jakobsen: - Fx er der en del nye rederier, der umiddelbart synes, at det lyder kompliceret med ansvar for uddannelse af aspiranter. I de tilfælde hjælper jeg gerne med kontakt til Søfartsstyrelsen, med at få formalia i orden og så videre. Oftest kombineres det også med hjælp til rekruttering af det ønskede antal elever gennem World-careers, som jo er til rådighed for hele branchen.
Danske maritime kompetencer er truede skibsofficerers viden og erfaringer er højt specialiseret – og efterspurgt i specialiserede dele af det blå danmark. Der er en fortsat diskussion om, hvor mange navigatør- og maskinmesterstuderende, der bør blive optaget på de maritime skoler hvert år. En diskussion, der bevæger sig omkring hvor mange skibsofficerer, der er brug for til at udfylde stillingerne i den maritime sektor i Danmark – det, der i daglig tale kaldes Det Blå Danmark. For blandt andet at kunne komme nærmere på et svar på den maritime sektors arbejdskraftsbehov, har lektorerne Henrik Sornn- Friese og Carsten Ørts Hansen, begge fra Centre for Shipping Economics and Innovation på CBS, gennem de sidste par år afdækket klyngestruk- Der er gennemsnitligt et flow på 2500 skibsofficerer/søfolk i Det Blå Danmark, der rokerer rundt/bliver ansat hvert år. Både rederierne og de maritime virksomheder i det hele taget ansætter årligt omkring 500 unge, der kommer direkte fra de maritime uddannelser. 9 ud af 10 af alle de, der skifter job, er fra ledelsesniveau – altså blandt andet uddannede skibsofficerer. turerne i Det Blå Danmark ud fra et kompetenceperspektiv, og herunder set på, hvordan arbejdskraften flytter rundt, og hvor mange personer med maritimt knowhow, der skal til, for at dække arbejdskraftsbehovet. - For det første kan vi se, at det, der normalt med et stort penselstrøg bliver omtalt som Det Blå Danmark, i et kompetenceperspektiv, hvor virksomhederne i Det Blå Danmark ses som gensidigt afhængige i form af medarbejderstrømme, ikke kan betragtes som en enkelt ”klynge” – men nærmere må betragtes som flere del-klynger. Inden for hver af del-klyngerne har virksomhederne en vis fælles arbejdsstyrke og efter- Rapporten anslår, at der årligt samlet set er brug for 2500 danske søfolk og 700 danske shippingfolk for at opretholde aktiviteten i den maritime sektor i Danmark – i hvert ud fra en gennemsnitsbetragtning baseret på perioden 2001-2006. Fastholdelsesraten for danske søfolk (dvs. procentandelen af søfolk, der forbliver ansat ved samme rederi over en længere periode) er i dag lav sammenlignet Tekst og foto: Lise Mortensen Høy spørger de samme kompetencer/ knowhow af deres medarbejdere. Det overraskende er, at maritim knowhow, uddannelse og kompetencer tilsyneladende er så specifikke, at de fleste er efterspurgt/finder jobs i den del af Det Blå Danmark, hvor de har haft deres tidligere job, forklarer Henrik Sornn-Friese. - Tallene indikerer, at kompetencer og uddannelser i den maritime sektor for det første er meget job-specifikke, og for det andet, at folk med maritime kompetencer er meget efterspurgte inden for eget snævre område, lyder analysen: - Ansatte i den maritime branche skifter ofte jobs (faktisk mere end i andre brancher). Det nye arbejde er stort set altid inden for den samme del af den maritime sektor, fx finder tidligere rederiansatte ny ansættelse i rederierhvervet. Når en skibsofficer forlader et arbejde i et dansk rederi, er det stort set altid for at tage arbejde i samme – eller et tilsvarende dansk rederi; og i de fleste tilfælde inden for samme branche (fx fra fragtrederi til fragtrederi.) Der sker dog også i stort med fastholdelsesraten for eksempelvis filippinske søfolk på dansk kontrollerede skibe. Ifølge Baltic and International Maritime Council (BIMCO) og International Shipping Federation (ISF) er det primært juniorstillinger, der besættes med skibsofficer fra Sydøstasien og fra Central- og Østeuropa, mens seniorofficerer fortsat kommer fra primært OECDlande. > SØFARTENS LEDERE / 3 / 2012 • 9 Kompetencer i verdensklasse
Page 1 and 2: Nr. 3 | 2012 Mærsk Seeker Store dr
Page 3 and 4: PlAsK - den gode skonnert bonavista
Page 5 and 6: Næste skridt i DIS-sagen: Rederier
Page 7: European Transport Workers’ Feder
Page 11 and 12: godkendt Forhøjet sømandsfradrag
Page 13 and 14: - Glem alt om billederne af ”bore
Page 15 and 16: Ms dAnMArK afløser sol Danmarks ma
Page 17 and 18: det essentielle er, at folk er moti
Page 19 and 20: Frivagt på kammeret Dronning Margr
Page 21 and 22: ”Jeg har stadig hylen i ørerne e
Page 23 and 24: NOTER Mere aktivitet på havnene Ak
Page 25 and 26: Af Jakob Wandel "Dansk krigsskib la
Page 27 and 28: DeT MeNeR SøFARTeNS LeDeRe I Søfa
Page 29 and 30: Stor tvivl om piratdomstol danske p
Page 31 and 32: Afrikas Horn er i dag (vel-)organis
Page 33 and 34: Fra Marstal Navigationsskole er der
Page 35 and 36: SAMMENHOLD BETALER SIG Attraktive f
Page 37 and 38: NOTER Download nip og spring Center
Page 39 and 40: Nakskov Havn har en atmosfære af g
Page 41: NOTE Nye regler i ferieloven: Ret t
Page 44 and 45: 44 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2012
Page 46 and 47: Af Per Gravgaard, faglig sekretær,
Page 48 and 49: Af Lise Mortensen Høy | Fotos: ©
Page 50 and 51: 50 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2012
Page 52: AL HENVENDELSE TIL: SøFARTENS LEDE

læs det her (PDF - Søfartens Ledere

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?