Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

More documents

Recommendations

Info

110 TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed Hummelvoll, 1998: 43). Personalets måde at optræde og være på (personlige egenskaber) lader således ikke til at indtage den samme centrale plads som i tidligere tiders lærebøger, men forekommer dog stadig pakket ind i forskellige tilgange. Springer vi afslutningsvis til en af de nyeste lærebøger inden for psykiatrisk sygepleje, virker det igen, som om sygeplejen i litteraturen har flyttet sig. Denne gang over i en forskningsbaseret og akademisk diskurs med plads til en eller flere humanistiske filosofier (Buus et al., 2009). Det er der for så vidt ikke noget galt i bortset fra, at vi stadig intet ved om, hvad der reelt kendetegner sygeplejen i praksis. Hvordan det er Denne korte historiske redegørelse har endnu ikke med et eneste ord berørt, hvad der kendetegner psykiatrisk sygepleje i praksis. Vi har derimod valgt at beskrive, hvordan den udlægges i lærebøger, og hvordan den beskrives at burde være. Vores pointe har været at få øjnene op for, hvor meget af dét, vi hører os selv og andre sige, der blot er en uendelig gentagelse af andres normative forestillinger. Valget er gjort for at understrege, at udvikling af viden om praksis nødvendigvis må tage udgangspunkt i konkret undersøgt praksis. Vi mener, det er nødvendigt at observere den empiriske virkelighed for at kunne sige noget om, hvordan psykiatrisk sygepleje konstrueres i den empiriske virkelighed. Forskere verden over har imidlertid erkendt og påtaget sig denne opgave, omend resultaterne stadig er få. Noget af det, der bliver tydeligt igennem observationer er, at psykiatrisk sygepleje er kendetegnet ved en række mellemmenneskelige strategier og rationaler, der nøje hænger sammen med den kontekst, hvori interaktionerne sker. Undersøgelsesresultater fra akut/intensivpsykiatrien peger f.eks. på, at sygeplejersker bruger bestemte måder at optræde på (personlige egenskaber) for at opnå og vedligeholde tillid. Denne relationelle strategi ser ud til at undgå at italesætte sygdom, og i stedet vægte det medmenneskelige og fælles genkendelige med henblik på at vinde og vedligeholde patientens tillid ved brugen af bestemte måder at optræde på. Denne strategi ser ud til at være nødvendig for, at personalet kan flytte tilliden over til en terapeutisk anvendelse af personlige egenskaber i relationen til patienten. Det er en strategi med tilhørende handlinger, der indeholder intentionen om at støtte og hjælpe patienten med at håndtere egen sygdomssituation (Gildberg, 2007). Brugen af disse bestemte måder at optræde på inden for området
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed finder klart støtte i den internationale forskningslitteratur. Blot for at nævne nogle få beskrives egenskaber som f.eks. at være ikke-dømmende, forstående, positiv, ærlig, venlig og empatisk (Cleary, Edwards & Meehan, 1999; Cleary & Edwards, 1999), at have selvkontrol, selvtillid (Spokes et al., 2002), at være respektfuld og lyttende (Breeze & Repper, 1998). I forskningslitteraturen beskrives psykiatrisk sygepleje sjældent abstrakt, men ofte som erfaringsbaseret. De anvendte strategier og positioner forekommer ikke faste eller evigt gyldige, men modificeres og fortolkes gentagende gange i de sociale situationer, personalet møder. Situationerne, derimod, ser ud til at indeholde særlige tilbagevendende tematikker. Situationerne er unikke, men temaer som f.eks. grænsesætning gentages i forskellige udgaver – ikke kun i Danmark, men verden over (Gildberg, 2007). Et litteraturstudie af international forskningslitteratur inden for retspsykiatrisk sygepleje peger på et spændingsfelt mellem to overordnede temaer: Parentalistic & behaviourchanging care og Relational & personal quality-dependent care (Gildberg, Elverdam & Hounsgaard, 2010). Den Parentalistic & behaviourchanging care kan sammenlignes med costodial pleje, hvor personalets sikkerhed og værn mod det syge hævdes og indrammes. Her anvendes bestemte måder at optræde på, så som grænsesætning, observation og regelhåndhævelse med intentionen om at styre patientens udeaf-kontrol-adfærd. Relational & personal quality-dependent care, derimod, handler om at anvende forskellige personlige egenskaber, sociale aktiviteter og at snakke som positivt-virkende elementer i at opnå en relation til patienten. Forskningslitteraturen inden for det retspsykiatriske område opremser 31 forskellige personlige egenskaber som eksempelvis venlighed (Schafer & Peternelj-Taylor, 2003), åbenhed (Brunt & Rask, 2007) og ærlighed (Bowring-Lossock, 2006) uden på nogen måde at tydeliggøre, hvad der kendetegner brugen af dem. Herunder findes yderligere en gruppe af personlige egenskaber med en særlig etisk dimension, som bl.a. at vise respekt, at lytte og at være ikke-dømmende i interaktionen med den retspsykiatriske patient. Egenskaberne der ser ud til at repræsentere et forsøg på en slags beskyttende humanisme (Gildberg, Elverdam & Hounsgaard, 2010). Problemet er imidlertid, at det i litteraturen kun sparsomt og sporadisk tydeliggøres, hvad brugen af egenskaber eller bestemte måder at optræde på i interaktionen med patienten vil sige, og hvad det betyder for patienterne (ibid.). Forskningen viser samtidig, at den retspsykiatriske sygepleje ikke består af svært tilnærmelig hokus-pokus-pleje, men af bestemte måder at optræde på over for patienterne og understøtter dermed den tidligere pointe om brugen af bestemte strategier og dispositioner. Særligt interessant er, at enkelte grupper af disse dispositioner optræder på tværs af kultur og dermed ikke kun forekommer lokalt. Her forekommer det imidlertid rimeligt at spørge, om det overhovedet er muligt at sammenligne en praksis med en anden, når det drejer sig om noget så individuelt som interaktionen med den psykiatriske patient. Kontekst, kontekst og atter kontekst Hvorvidt der er en forskel på ’almen-psykiatrisk sygepleje’ og en ’retspsykiatrisk sygepleje’, kan der være uenighed om. Hvor praksis muligvis vil hævde, at der er tale om en særlig sygepleje, altså ’retspsykiatrisk sygepleje’, så vil andre hævde, at der umuligt kan være tale om et speciale, idet specialiseret viden og kompetencer i undersøgelse af praksis fremstår uden dokumentation (Martin, 2001). Man kunne argumentere for, at retspsykiatrien har sin helt egen kontekst: bygninger, indretning og at sygeplejen derfor bliver anderledes. Ud fra denne argumentation vil påstanden om, at psykiatrisk sygepleje til retspsykiatriske patienter er den samme som i almenpsykiatrien, være umulig. Omvendt kunne man argumentere for, at enhver psykiatrisk sygepleje har sin egen kontekst og derfor vil være anderledes i det øjeblik, den bliver individuel i forhold til Peter, Bent og Marianne. Vi kan altså gå så langt som at sige, at al 111
Page 1 and 2:
Gjallerhorn Tidsskrift for professi
Page 3 and 4:
TEMA: OM BIOØKONOMI OG UDDANNELSE
Page 5 and 6:
forskningsprojekter kan initieres u
Page 7 and 8:
hensyn til disse i både planlægni
Page 9 and 10:
afgive sit monopol på at formulere
Page 11 and 12:
egen vidensproduktion har ikke spre
Page 13 and 14:
viden om lærernes arbejde med det
Page 15 and 16:
var ”svage” både sprogligt og
Page 18 and 19:
18 TEMA: Om bioøkonomi og uddannel
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
34 TEMA: Profession, viden & Forskn
Page 37 and 38:
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Nye bøger fra ViaSystime Økonomis
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 67 and 68: iBog ® Temaer fra psykiatriens his
Page 69 and 70: else, TEMA: Om bioøkonomi og uddan
Page 109: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 115 and 116: Nye bøger fra ViaSystime Anerkende
Page 123 and 124: de professionelles centrale positio
Page 125 and 126: Jens Thisted: Forskningsmetode i pr
Page 127 and 128: hans forståelse af praksis-filosof
show all

Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?