Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

More documents

Recommendations

Info

86 TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed “A profession was an occupational group with some special skill. Usually this was an abstract skill, one that required extensive training. It was not applied in a purely routine fashion, but required revised application case by case. In addition, professions were more or less exclusive” (Abbott, 1988). Tilstedeværelsen af professioner kan i meget grove træk i forskellige tilgange ses enten A) Som en sikring af faglig standard og viden – til glæde for de klienter og det samfund, de faglige ydelser gives til (jf. funktionalistiske tilgange som fx Parsons’). B) Som en måde at ekskludere andre relaterede faggrupper – og dermed sikre prestige og høj løn (jf. magtbaserede tilgange som Freidson, Berlant og Larson i Abbott, 1988). C) Som et resultat af konkurrence om arbejdsområder, jurisdiction (jf. Abbott, 1988). Og D) Som en måde at opretholde faglighed på – i en form, der er svær at ændre udefra. Her sikres professionens kognitive legitimitet (jf. Scott, 1995). Senere er hospitalet også karakteriseret som arenaer for forskellige professioners arbejde (Brunsson and Sahlin-Andersson, 1998), som en samling af arbejdssteder (Strauss et al., 1997) og som udgørende forskellige organisationer i hospitalsorganisationen hver præget af forskellige typer af aktiviteter, organisationsformer og særegne tankegange (Glouberman & Mintzberg, 1996). Hospitaler er således både inden for organisationsstudier og professionssociologien samt den medicinske sociologi blevet anset for at være et klassisk eksempel på, hvordan en organisation kan ses som stærkt professionsopdelt, hvor hver profession ikke bare har deres egne domæner, men også har fået status af selvstændige kulturer med hver deres værdisystem og hver deres styringslogik (Melander, 1999). . Eksempelvis sygeplejerskernes omsorgslogik, lægernes medimedicinske logik og den økonomiske logik (Blomgren, 1999a; Blomgren, 1999b). Professionsstudier antager, at professionernes kulturelle sammenhængskraft består i en fælles prægning på et mere strukturelt niveau. Professioner og faggrupper tænkes således at dele symboler og tænkemåder qua deres socialisering og indplacering i et stratifikations- og klassifikationssystem. De kan således ifølge dette perspektiv tænke mere eller mindre ens på en række områder, uden nogen sinde at have mødt hinanden. Der er tale om grupper, der, via deres separate uddannelser, modtager: ”En dybtgående faglig programmering og socialisering af aktører til institutionaliserede roller og funktioner” (Borum, 1999). Professionerne er dels en kilde til konflikt qua deres forskelligheder, dels en kilde til stabilitet på sygehusene qua den skoling, de modtager i deres teoretiske og praktiske uddannelser: ”Den måske vigtigste kilde til ensretning af sygehusfeltet er det uddannelsessystem, der forsyner feltet med dets nøgleaktører: læger, sygeplejersker og administratorer etc.” (Borum, 1999). Professionstilgangen bygger således på forestillingen om, at der kan være en sammenhængskraft mellem individer, blot fordi de tilhører den samme profession. At de professionelle af denne årsag på nogle områder opfatter forhold ens og deler ’værdier’. De tre mest anvendte kategoriseringer af professioner i sygehusfeltet er: læger, sygeplejersker og administratorer. Billedet af sygeplejerskerne Det har i professionslitteraturen ikke været entydigt, hvorvidt sygeplejen rent faktisk opfattes som en fuldgyldig profession på lige fod med lægeprofessionen. Sygeplejen er således også blevet betegnet som en semiprofession (Etzioni, 1969; Freidson, 1983; Petersen, 1998) eller ligefrem som en ’would be’ profession (Freidson i Aiken & Sloane, 1997). Ifølge Anselm Strauss hænger sygeplejerskernes
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed eventuelle manglende status som profession blandt andet sammen med deres hierarkiske indplacering og deres underordnelsesforhold i relation til lægerne og deres medicinske specialer (Strauss, 2001). Man kan under alle omstændigheder hævde, at det ikke er muligt at forstå udviklingen af eksempelvis sygeplejerskeprofessionen uden samtidig at forstå relationer til dennes signifikante andre som fx lægeprofessionen: ”the pair which includes the nurse and which strikes the most powerful resonance in contemporary western medical practice is that of doctor and nurse” (Littlewood, 1991). Den medicinske sociologi indeholder ligesom professionssociologien og den medicinske antropologi en antagelse om, at der eksisterer et over- og underordnelsesforhold mellem læger og sygeplejersker (Aiken & Sloane, 1997; Blomgren, 1999b; Borum, 1976; Katz, 1969; Muff, 1988; Samuelson, 1991; Star & Strauss, 1999; Strauss, 2001). Nogle gange forklaret ud fra forskellen i køn – læger har traditionelt været mænd, sygeplejersker har traditionelt været kvinder (Gamarnikow, 1991; Hallam, 2002; Littlewood, 1991; Lupton, 1994; Muff, 1988; Strauss, 2001; Wiener, 2000), nogle gange forklaret som en forskel i arbejdsteknologier – læger er specialiserede, og sygeplejersker er generalister (Freidson, 1970 og Strauss 1966 i Aiken & Sloane, 1997; Halpern 1992) og endelig som en følge af den samtidige udvikling af den stærkere lægeprofession (Wiener, 2000). Ifølge både Tine Rask Eriksen og Torunn Hamran har lægeprofessionens udvikling blandt andet resulteret i, at det er lægeverdenens medicinske rationalitet, der dominerer sygehusverdenen, mens den omsorgsrationalitet, der knytter sig til sygeplejerskernes plejearbejde, er trængt i baggrunden (Eriksen, 1986; Hamran, 1887). Sygeplejen har været at betragte som ’det udifferentierede andet’ – ”the undifferentiated other” (Bowker & Star, 1999) – – alt alt det, det, lælægerne ikke gør i behandlingen af patienter. Sygeplejen er det, der får ting til at hænge sammen (Svenningsen, 2003). På ledelsesområdet er sygeplejeledere ligeledes af Hanne Sognstrup blevet betegnet som ”barbapapa”-ledere. Det vil sige nogle, der tilpasser sig deres lægelige kolleger og tager de ledelsesopgaver på sig, der bliver til overs (Sognstrup, 2003). Andre undersøgelser viser, at sygeplejerskerne selv har svært ved at beskrive præcist, dels hvad der er kerneaktiviteterne i deres arbejde (Muff, 1988; Snelgrove & Hughes, 2000), dels hvori deres særlige viden består (Holm-Petersen et al., 2006). Forklaringen herpå kan være, at sygeplejerskens opgaver i høj grad handler om at opretholde patienternes dagligdag, hvilket involverer en masse forskellige, udefinerbare arbejdsopgaver (Annandale, 1985), samt at meget af den viden, en sygeplejerske trækker på i udførelsen af sin sygeplejegerning, ikke er sprogliggjort (Muff, 1988) og dermed fremstår som tavs viden (Hamran, 1887:3). . Sygeplejen er i tråd her- herhermed traditionelt blevet anset for usynligt arbejde (Blomgren, 1999b; Bowker & Star, 1999; Star & Strauss, 1999). I forlængelse af bl.a. ovenstående har professionaliseringen af sygeplejen i en del år været sat på dagsordenen i Danmark og har medført bestræbelser på at formulere og definere, hvori sygeplejefaget adskiller sig fra andre faggrupper (Eriksen, 1986; Sahlin-Andersson, 1997; Samuelson, 1991). Professionaliseringen af sygeplejen har som noget centralt indeholdt en ligestillingskamp med lægerne, fx en kamp om at vinde ligeværdighed og opnå en del af den autonomi, lægerne traditionelt har haft samt en kamp om ledende stillinger (Sognstrup, 2003) og dermed et forsøg på at ændre den historiske tilknytning til lægerne som en servicerende hjælpegruppe. Wenche Sommervold peger på, at sygeplejens ledelsesudvikling i Norge primært har haft fokus på professionsudvikling og herunder 87
Page 1 and 2:
Gjallerhorn Tidsskrift for professi
Page 3 and 4:
TEMA: OM BIOØKONOMI OG UDDANNELSE
Page 5 and 6:
forskningsprojekter kan initieres u
Page 7 and 8:
hensyn til disse i både planlægni
Page 9 and 10:
afgive sit monopol på at formulere
Page 11 and 12:
egen vidensproduktion har ikke spre
Page 13 and 14:
viden om lærernes arbejde med det
Page 15 and 16:
var ”svage” både sprogligt og
Page 18 and 19:
18 TEMA: Om bioøkonomi og uddannel
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
34 TEMA: Profession, viden & Forskn
Page 37 and 38: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 51 and 52: Nye bøger fra ViaSystime Økonomis
Page 67 and 68: iBog ® Temaer fra psykiatriens his
Page 69 and 70: else, TEMA: Om bioøkonomi og uddan
Page 85: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 115 and 116: Nye bøger fra ViaSystime Anerkende
Page 123 and 124: de professionelles centrale positio
Page 125 and 126: Jens Thisted: Forskningsmetode i pr
Page 127 and 128: hans forståelse af praksis-filosof
show all

Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?