Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

18
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed
Kommentar:
Snævert
eftersyn
Hans Jørgen Staugård, videncenterleder, ph.d., University College Nordjylland
Efter statsministerens initiativ om et såkaldt 360 graders eftersyn
af folkeskolen fremlagde regeringen i juni rapporter
fra Skolens Rejsehold, og de konklusioner, som regeringen
vil drage af eftersynet, udmøntes i løbet af dette efterår
efter fremlæggelsen af syv hovedpunkter forud for statsministerens
åbningstale i Folketinget d. 5. oktober. Både selve
initiativet, måden det præsenteres på, og måden det gennemføres
på, kan man roligt karakterisere som nyskabende,
og det er med fare for at virke reaktionær og innovationsfjendsk,
at jeg her vil fremføre et par kritiske kommentarer
i forbindelse med initiativet og fremgangsmåden.
Nyskabende terminologi
Eftersyn associerer normalt til gamle brugte ting som f.eks. brugte
biler, og baggrunden for at iværksætte et eftersyn er som regel
en indgroet mistillid til, at man fortsat kan bruge denne ting uden
risiko for brugeren eller brugerne. Forudanelsen for læseren af
en synsrapport vil derfor naturligt være, at vi her har at gøre med
et rustent vrag, som dog måske i sidste øjeblik kan reddes fra
skrothandlerens knusemaskiner. Betegnelsen for det undersøgende
team, der har koordineret opgaverne og skrevet de centrale rapporter,
passer godt til den angivne tone af mistillid: Skolens Rejsehold
leder tanken hen på Rigspolitiets Rejsehold eller Rejseafdeling, som
rykker ud og hjælper ved vanskelige og alvorlige kriminalsager.
De 360º signalerer naturligvis, at man kommer hele vejen rundt om
vraget og får set efter alting, og betegnelsen vækker store forventninger
hos læseren af de i alt mere end 800 siders rapporter.
Sammenlagt giver betegnelserne indtryk af, at nu vendes hver en
sten, så vi ender med at finde de skyldige. Vi er fra begyndelsen på
det rene med, at der er noget, der er rivende galt, men beroliget
ved, at der bliver skredet grundigt og resolut ind for at få råddenskaben
for en dag.
Nyskabende håndtering
Hvis de mange siders rapporter virker overvældende, bliver
læseren dog hurtigt beroliget: Der er rigtig mange gentagelser, og
der er mange billeder i de fleste af rapporterne. Når rapporterne
er nemme at gå til, skyldes det også, at læseren allerede på de
første sider bliver klar over, hvordan det ender. Det afsløres tidligt
i baggrundsrapporten, at Rejseholdet på forhånd ved, hvor det er
galt fat, og desuden fremhæves konklusioner og anbefalinger i en
særskilt anbefalingsrapport, som er meget hurtig at blade igennem
for travle beslutningstagere. Hvis betegnelserne ’eftersyn’, ’360º’ og
’rejsehold’ har givet forventninger om grundige undersøgelser, er
hovedindtrykket efter læsningen dog snarere, at der er tale om en
tautologisk fremgangsmåde, hvor opdagerne forudsætter det, der
skal findes frem til, så der i mange tilfælde bliver sammenfald mellem
præmisser og konklusioner.
Selv om det er folkeskolerne, der efterses, fylder læreruddannelsen
rigtig meget i de anbefalinger, som rapporterne munder ud i. Af
de i alt 10 anbefalinger fra rejseholdet drejer de tre første sig om
uddannelse af lærere og ledere. Hvor baggrundsrapporten indledes
med at konstatere, at en mangelfuld uddannelse af lærere og
ledere er en af hovedårsagerne til, at børnene ikke klarer sig som
ønskeligt i skolen, går de to første anbefalinger ud på, at læreres,
skolelederes og skolechefers kompetencer skal styrkes. Det skal
først og fremmest ske ved at gøre uddannelse og efteruddannelse
forskningsbaseret, og tredje anbefaling fremhæver i tråd hermed
styrket forskning i skoleudvikling i form af blandt andet oprettelsen
af et centerforskningsinstitut.
Danmark er et af de meget få lande, hvor der ikke er en naturlig
faglig og lovgivningsmæssig sammenhæng mellem henholdsvis
mellemlange og lange videregående uddannelser. Den manglende
sammenhæng og opsplitningen af videregående uddannelse på to