Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed
hvornår arbejdsfunktioner er varetaget, og hvem der har udført
dem. Endelig benyttes redskaber til fastholdelse og systematisering
af informationer om patienter. Dokumenterne tillægges stor
autoritet, hvilket afspejles i den sociale interaktion. Dokumenterne
inddrages under møder, opbevares på særlige lokaliteter og
transporteres med omhu. På arbejdspladserne afholdes kurser for
nyansatte i brug af dokumenterne, feltnoterne viser, at nytilkomne
arbejder systematisk med at memorere dokumenterne som strategi
til at få indsigt i lokale procedurer og rækkefølger i arbejdsgange.
Dokumenter som indledende samtale og standardplejeplaner er udarbejdet
af eksterne specialister og styregrupper forankret i kliniske
forskningsenheder eller institutioner.
Klinisk arbejde kan beskrives som uforudsigeligt, og i materialet er
der talrige eksempler på, at de professionelle må skønne, justere
og tilpasse handlinger til konkrete situationer og dermed overruler
dokumenternes regelviden. Større afvigelser fra handleanvisninger
i dokumenterne, konfereres med ledere eller professionelle med
specialviden. Rutinerede klinikere og medlemmer af dominerende
faggrupper tiltager sig generelt større handlefrihed i omgang med
dokumenternes regelviden. Permanente revisioner i dokumenternes
handleanvisninger forudsætter grundige forarbejder og ledelsesbeslutninger
på højt niveau.
I det følgende præsenteres empirisk materiale, der viser en sygeplejerskes
arbejde med at modtage en patient i et sundhedscenter.
Materialet udlægges som eksemplet på dokumenters strukturerende
funktion for klinisk arbejde.
Indledende samtale i sundhedscenteret – et eksempel
Den organisatoriske kontekst er, at sundhedscenteret er etableret
som forsøgsprojekt i samarbejde mellem en kommune og lokale
hospitaler om rehabilitering af kronisk syge. Som led i evalueringen
af forsøgsprojektet er det besluttet, at alle klienter ved start skal
gennemgå en indledende samtale, og at patienter afslutter forløb i
sundhedscenteret med en afsluttende samtale. Arbejdet med samtalerne
kan beskrives som rutinearbejde. Sygeplejerskernes arbejde
under den indledende samtaler består i at indhente informationer
om patientens sygdomshistorie, fysiske tilstand, oplevelse af egen
situation samt at træffe aftaler om det videre rehabiliteringsforløb.
Evalueringen af projektet fokuserer på produktivitet og effektivitet
i centeret. Produktiviteten vurderes som det antal patienter, som
gennemfører forløb i centeret. Effektiviteten vil blive vurderet i
forhold til udgifter til drift af centeret sammenholdt med reduktion
i antal indlæggelser på de lokale sygehuse, samt i hvilken grad rehabiliteringen
har målelig effekt på patienternes adfærd og helbred.
De biologiske og adfærdsmæssige parametre, som monitoreres i
forsøgsperioden er bl.a. ændring af patienternes muskelkraft, lungefunktion,
vægt mv. samt vedvarende livsstilsændringer og selvoplevet
helbred. Alle patienter skal udfylde et spørgeskema, SF-36, et
internationalt anerkendt og patenteret måleredskab til kortlægning
af selvvurderet helbred. Patienterne skal endvidere vurdere egen
fysisk formåen i forhold til Avlunds skala, som er en standardiseret
teknologi til selvevaluering af fysisk kapacitet. I et evalueringsøjemed
lagres og sammenholdes informationerne i en database for
at vurdere effekten af indsatsen. Det er besluttet at de ansatte i
sundhedscenteret skal benyttes sig af NOVAX Lægesystemers elektroniske
patientjournal, dokumentet som benyttes som guide under
den indledende samtale er produceret af NOVAX A/S.
Nedenstående feltnoter er et udpluk fra et ca. 65 minutter langt
observationssession med samtale, fysiske tests og udfyldelse af et
relativt omfattende spørgeskema. Under casestudiet er observeret
seks indledende samtaler med i alt fire forskellige sundhedsprofessionelle.
Varigheden af samtalerne svinger fra ca. 30 minutter til
90 minutter, men samtalernes struktur og fokusområder er relativt
ensartet.
23