Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

More documents

Recommendations

Info

38 TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed vi har lært af Foucault, gælder på en vis måde fortsat. Vi henter ikke vores viden fra metafysikken, men fra erfaringsvidenskaberne. Den plads, som religionen havde i de før-moderne samfund, har lægevidenskaben på den ene side tilkæmpet sig, men er på den anden side samtidig blevet tildelt af staten. Før gjaldt det menneskets frelse og håb om liv efter døden, i dag gælder det helse og håb om liv før døden. Lægerne er det nye præsteskab (Olsson, 1999). Naturligvis kan vi indvende, at siden Foucaults analyse af Klinikkens fødsel, er der hændt en del. Fx den biomedicinske behandlingsform. Men samtidig kan man mene, at de nyere behandlingsformer fortsat sker som indlejret i observation, diagnose, test, statistik osv., og på sin måde er del af den kliniske forskning. I den mening kan vi sige, at moderne hospitaler/klinikker beskæftiger sig med helbredende behandling og dertil knyttet pleje- og omsorg. Men indlejret i det kliniske, som er udgangspunkt (subjekt) og samtidig genstand (objekt) for at forklare det, som går for sig, det har ikke har ændret fokus. Det vil naturligvis kræve en grundig empirisk analyse at vise, hvad dette indebærer konkret og for Danmark specifikt, men med de tanker som Foucault (2000) sætter på dagsordenen med sit arbejde om klinikkens fødsel, kan man forsigtigt stipulere, at de gamle hospitaler også var del af fattighusvæsenet, klosterordenen/diakoni og samtidig fik vi moderne elitære hospitaler, som mere var at forstå som klinikker eller med klinisk appendiks, og det var her, den moderne syge-pleje-assistent fik sin opkomst og fødsel. Men samtidig efterlod hele denne konstruktion på sigt et fravær af sociale-politiske og institutionelle rammer, hvor pleje- og omsorgspraksisser kunne udfoldes som det primære på patienternes præmisser og ud fra deres behov. Klinikken er først af alt medicinsk orienteret og i mindre grad om overhovedet pleje- og omsorgsmæssigt orienteret. Et godt dansk eksempel på dette fravær af institutionelle pleje- og omsorgspraksisser for store og hårdt ramte patientgrupper er håndteringen af Kol- patienterne, der sikkert lige så vel som onkologiske patienter har brug for medicinske hospicelignende og diakonale tilbud (Ilkjær, 2010). Fra Sverige er tangerende problematikker berørt omkring håndtering af hjemmesygepleje i livet slutfase (Engström, 2001). Disse grupper kræver omsorg og pleje og medicinsk hjælp, men som genstand for klinisk forskning bliver de lavstatus og flyttes væk fra klinikken, og dermed fra ressourcerne, fordi klinikkens primære sigte er et andet. Klinisk pleje og omsorg er en følgevirkning af klinikkens opkomst, men sekundær. Hvad mener vi da, når vi siger klinisk sygepleje, og også i selvforståelse medtænker suveræne omsorgs- og plejepraktikker? Klinisk sygepleje – hvad mener man egentligt? Hvad er det egentlig, man mener, når man taler om klinisk sygepleje? Ja, rent ideologisk og symbolsk kan man ved at tjekke lærebøger, tidsskrifter, bekendtgørelser, studieordninger, curriculum, tale med undervisere og studerende og fagforening mv. få det indtryk, at klinisk sygepleje er det, hvorom al omsorg- og pleje af syge drejer sig, og som i moderne tid skal være dokumenteret og efterleves i praktikken som Evidens Baseret Praktik (EBP). Det er sygeplejens kerneområde (Petersen, 1995, pp. 14-28, note 13). Det er det, en professionsbachelor i sygepleje skal uddannes til på de kliniske undervisningssteder. Og i en vis mening kan vi også ved at støtte os til Foucault medgive dette synspunkt en vis fornuft. Foucault har nemlig vist, at opkomsten af den moderne kliniske medicin er det, som gør sygepleje adækvat (Martinsen, 1989). Det vil enkelt sige, at uden opkomsten af klinikken, ingen moderne sygepleje. Men i modsætning til den herskende selvfremstilling af sygepleje, så opstod sygepleje rent faktisk, fordi lægen havde brug for en assistent, når de syge skulle ligge på rad og række i klinikkerne og observeres, registreres osv. Og så opstod lægeassistenten, som blev benævnt syge-pleje-assistent. Og den assistance, der var nødvendig,
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed var at assistere lægen i lægens klinik med lægens observationer og med lægens sprog, og den autorisation, syge-pleje-assistenten siden tildeltes, var en legitimeret ret til at få arbejde i lægens klinik, når man var uddannet under lægens mandat. I en vis forstand er der sket en bevægelse med metoden at se: fra symptomer i hjemmet før klinikkens opkomst til at se på kroppen i klinikken på forskellige måder, så på tal og statistik til i dag også at se: på tekster, referee bedømte videnskabelige artikler skrevet af forskere ud fra forskningsverdenens metodiske værktøj, som en moderne professionsbachelor i sygepleje forventes at forvandle til metodiske teknikker for at kunne udøve moderne sygepleje i den medicinske klinik på moderne vilkår. En moderne sygeplejeassistent er i dag forvandlet til en moderne forskerassistent i den medicinske klinik. Så hvad er det, en professionsbachelor i sygepleje rent metodisk skal kunne? En professionsbachelor i sygepleje skal være translatør for kliniske forskningsmetoder til tekniske redskaber for moderne omsorgs- og plejepraktikker? Hun skal være forskerassistent. Refleksioner over studier om pleje og omsorg Det, som fortsat er mindre fremherskende, men eklatant nødvendigt, hvis omsorg og pleje af de syge skal kunne påberåbe sig sit eget videns- og kundskabsfelt er, at noget er på spil, som det var værd at udforske nærmere og efterprøve. Klinisk viden i betydningen empiriske human- og samfundsvidenskabelige studier af pleje- og omsorgsfeltet er påtrængende og alt for få, fordi man – måske af historiske grunde – har fastholdt en gøgeredeposition (Petersen, 1999, p. 90), også når man tager ordet forskning og videnskab ind over pleje - og omsorgsfeltet, og fastholdt, at kun de, som er uddannet og legitimerede i den medicinske klinik, det vil sige i regi af den dominante lægevidenskab, kan legitimeres som forskere (og undervisere) med bidrag til det, som retorisk kaldes klinisk sygepleje, som om det vidensproducerende forskningsfelt er underlagt samme fagpolitiske spilleregler som et praktikerfelt kan være det. Klinisk sygepleje og omsorgsforskning bliver først evident, når forskere slippes løs og de facto begynder at analysere de kliniske pleje- og omsorgspraktikker, som de udfolder sig ved at stille spørgsmål, som: • Hvordan kan det være, at vi har en given pleje- og omsorgspraksis? • Hvoraf kommer denne praksis? Hvordan virker det, at vi har en sådan praksis? Og så lader praktikkerne være praktikere, der med hverdagens kunstfulde indsigter formår at reflektere og filosofere over pleje- og omsorgspraksis i klinikken med stor erfaring og med henblik på at udøve denne bedst muligt og med størst mulig indsigt. Opsamlende om kliniske metoder i sygepleje Klinisk betyder en bestemt form for rationalitet, som er empirisk funderet og afgrænset. Det er opkomsten af den moderne lægevidenskab. At behandle og tage hånd om de patienter, der har været udsat for klinik, er en anden sag og en stor opgave for medicinere, pleje- og omsorgspersonaler. At reflektere over, hvordan det kan gøres bedst og mest effektivt, er en opgave for medicinere og politikere og omsorgs- og plejepersonaler. Men at studere og analysere alle disse praktikker er en legitim opgave også for human- og samfundsvidenskabelige forskere, som kun beskæftiger sig med det og ikke blander praktikerens kyndighed eller politikerens eller medicinernes eller pleje- og omsorgspersonalernes overvejelser ind i de nødvendige kritiske analyser af klinik. Det vil sige: forholder sig kritisk til sagen, ikke i hverdagsordets betydning ’at være negativ’, men i videnskabelig mening: at udskille et fænomen fx et klinisk pleje- eller omsorgsforhold, og derfra undersøge, komme med 39
Page 1 and 2: Gjallerhorn Tidsskrift for professi
Page 3 and 4: TEMA: OM BIOØKONOMI OG UDDANNELSE
Page 5 and 6: forskningsprojekter kan initieres u
Page 7 and 8: hensyn til disse i både planlægni
Page 9 and 10: afgive sit monopol på at formulere
Page 11 and 12: egen vidensproduktion har ikke spre
Page 13 and 14: viden om lærernes arbejde med det
Page 15 and 16: var ”svage” både sprogligt og
Page 18 and 19: 18 TEMA: Om bioøkonomi og uddannel
Page 34 and 35: 34 TEMA: Profession, viden & Forskn
Page 37: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 41 and 42: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 51 and 52: Nye bøger fra ViaSystime Økonomis
Page 67 and 68: iBog ® Temaer fra psykiatriens his
Page 69 and 70: else, TEMA: Om bioøkonomi og uddan
Page 89 and 90:
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Nye bøger fra ViaSystime Anerkende
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
de professionelles centrale positio
Page 125 and 126:
Jens Thisted: Forskningsmetode i pr
Page 127 and 128:
hans forståelse af praksis-filosof
show all

Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?