Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

More documents

Recommendations

Info

54 TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed Danmark et mønster, som op gennem 1800-tallet blev mere og mere tydeligt. I sidste halvdel af 1800-tallet kom det hidtidige medicinske paradigme, der hyldede metafysiske teorier om sundhed og sygdom og herfra deduceret lægekunst, under pres. Presset øgedes langsomt, men sikkert, og de metafysiske teorier blev efterhånden erstattet af et paradigme, der hyldede eksakt såkaldt positiv eksperimentel lægevidenskab (Larsen, 2006:191-210). Med paradigmeskiftet flyttede fokus sig mere og mere fra teorier om sundhed og sygdom og patienternes faktiske subjektive sundhedsbalance, livsomstændigheder, familieforhold, boligforhold, muligheder for at få frisk luft, nærende kost og lignende til videnskabeligt bekræftede patologiske forklaringer på sygdomme. I den metafysiske medicins periode kom lægen til den syge i dennes hjem, og lægens behandling centrerede sig om genoprettelse af patientens naturlige sundhedsbalance. Med ændringen mod positiv lægevidenskab kom patienten til lægens hus, til sygehuset, og blev her et eksempel blandt mange på et patologisk sygdomstilfælde. Behandling rettede sig med denne ændring mod at reparere eller styrke det syge sted på kroppen eller det syge organ. Sygepleje, som et verdsligt fag, opstod midt i de paradigmatiske ændringer, og diskursive forhold knyttet til de stridende paradigmer kom til at spille en afgørende rolle for sygeplejerskernes faglige muligheder og betingelser. Med opkomsten af den verdslige sygepleje i Danmark i 1876 talte man endnu ikke om eksperimentel lægevidenskab, men man talte i høj grad om klinisk medicin som et, fra mange lægers side, ønsket modtræk til den metafysiske eller teoretiske medicin. En empirisk klinisk og en såkaldte numerisk metode 1 havde for alvor vundet indpas, men stadig ved siden af den metafysiske (Petersen, 1876:137-162). Nøje observationer, registreringer og rapporteringer af disse var blevet mere og mere afgørende for såvel lægens kliniske virksomhed som for hans forskning. Da lægen ikke kunne være til stede ved sygesengen døgnet 1 Numerisk metode betegner skiftet fra metafysik til empiri inden for medicinen. Alle sygdomsforhold i landet skulle iagttages, registreres, optælles og undergå beskrivende statistiske opgørelser, der skulle indberettes til den centrale medicinske instans Collegium Medicum – forløberen for vore dages Sundhedsstyrelse. rundt, opstod et behov for ’hjælpere og stedfortrædere’, der havde tilstrækkelig uddannelsesbaggrund og dannelse til at udføre observationer m.v. nøjagtigt og loyalt i lægens sted. Herudover opstod et behov for personer, der kunne lede det daglige arbejde på de efterhånden flere og større hospitaler i lægens ånd og et behov for højt kvalificerede husstyrere, der satte en filantropisk indstilling til syge højt. Disse færdigheder og indstillinger havde kvinder af den dannede borgerklasse qua opdragelse, oplæring og uddannelse ifølge de overlæger, der argumenterede for indførelse af verdslig sygepleje i Danmark (Larsen, 2006:159-188). Overlægerne ønskede at uddanne kvinder med borgerlig pigeuddannelse samt øvelse og uddannelse i at lede en større husholdning til sygeplejersker, det vil sige, at de som model for de kvinder, de så som sygeplejersker, valgte deres egne mødre, tanter og søstre. De var på det rene med, at dette kunne betyde, at sygeplejersker måske ville sætte spørgsmålstegn ved den lægelige autoritet. I denne forbindelse frygtede de på den ene side de borgerligt dannede kvinders religiøsitet og parathed til at acceptere en kirkelig autoritet frem for en medicinsk og på den anden side borgerlige kvinders tiltagende optagethed af kvindeemancipation. Overlægerne påpegede gang på gang deres egen overordnede position samt betydningen af, at sygeplejersker var loyale frem for alt mod lægevidenskaben og overlæger. De fastholdt i utvetydige vendinger kravet om monopol på medicinsk viden og på grundlag heraf den højeste magtposition i sundhedsvæsnet. Samtidig hermed accepterede de tidens metafysiske diskurser om biologisk køn som medie for forskelligartet viden, kunnen, ansvar og forpligtelser i samfundet. Denne konstellation mellem lægers ønsker til social rekruttering af sygeplejersker, monopol på medicinsk viden og magtbeføjelser på grundlag heraf samt accept af tidens metafysiske komplementære kønsopfattelser blev hovedhjørnestene i den faglige relation mellem sygeplejersker og læger (ibid.).
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed Arbejdsdeling på grundlag af biologisk køn Kvinder og mænd blev på tidspunktet for det verdslige sygeplejefags opkomst set som grundlæggende forskellige med hensyn til egenskaber, forpligtelser, aktiviteter, interesser m.m. Manden blev associeret med aktivitet, udadvendthed, ansvarlighed samt med viden og kultur og betragtet som familiens overhoved. Kvinden blev associeret med passivitet og betragtet som modtagende, som centreret om hjemmet, de nære ting, ernæring, relationer, reproduktion, barnepleje, opdragelse af børn og om pasning af syge og gamle, alt sammen på grundlag af biologisk køn. Manden var nok familiens overhoved, men det kvindelige ansvar og kvinders forpligtelser og funktioner blev betragtet af såvel kvinder som mænd (sygeplejersker som læger) som områder, der krævede en særlig kvindespecifik viden og kunnen, som i alt væsentligt lå udenfor, hvad mænd grundet deres biologi var i stand til at begribe. I 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet frem til stadfæstelsen af den positivistiske naturvidenskab blev metafysik betragtet som et vidensområde, hvorfor ovenstående blev set som faktuelle kendsgerninger. Det blev forventet, at dannede kvinde havde lært sig en vifte af sproglige, kunstneriske, sociale og filantropiske færdigheder samt husstyrelsesfærdigheder. Her ud over forventedes, at hun havde lært sig selverkendelse, selvbeherskelse og selvopofrelse, havde lært sig at styre sin natur, sine drifter herunder sin seksualitet. Endeligt forventedes det, at hun accepterede, hvad man så som mandens højere fysiske og åndelige niveau samt hans kulturelle, religiøse, videnskabelige og politiske frembringelser 2 (Larsen, 2006: 211-225). Sygeplejens dialektiske bestemmelse De komplementære kønsopfattelser var lige fra den verdslige sygeplejes opkomst baggrunden for, at sygeplejersker betragtede sygeplejefaget som andet og mere end et lægeligt assistentfag, samt for at sygeplejersker med stor styrke hævdede sygeplejefagets selvstændighed i en form for komplementaritet til lægefaget. 2 Kvinder blev betragtet som værende nærmere natur end kultur. De borgerligt dannede kvinder forventedes at kunne modstå deres natur, mens underklassens kvinder (og mænd) i 17-1800-tallet blev anset for uvidende, amoralsk, tøjlesløs, upålidelig, tyvagtig, grådig osv. (Se f.eks. Engelsted, 1876 og Possing, 1997:87-106). ’Teorier om kvindekøn’ blev sammen med ’teoretisk medicin samt klinisk og numerisk metode’ af såvel læger som sygeplejersker betragtet som grundlag for en transformation fra en borgerlig dannet kvinde til en sygeplejerske. Fig. 1 nedenfor er konstrueret på grundlag af Florence Nightingales opfattelser, som fra omkring 1860 vandt indpas i England og herfra spredte sig til store dele af verden (Nightingale 3 , 1861). Fig. 1 Syntese Sygeplejens væsen samt sygepleje som et selvstændigt fag Tese Antitese Teorier om kvindekøn Kvindespecifik viden, kunnen og moral Dannede kvinders ansvar og forpligtelser Teoretisk medicin samt klinisk og numerisk metode Lægespecifik viden, kunnen og moral Lægers ansvar og forpligtelser Diskurser om sygeplejersker og sygeplejefag i Danmark var fuldstændig entydige i forhold til, at såvel tese som antitese var uafviselige betingelser for det verdslige sygeplejefag, samt for at begge ophævedes i dannelsen af syntesen ’sygeplejens væsen’ og ’sygepleje som et selvstændigt fag’ (Larsen, 2006: 229-233). For Nightingale var sygeplejersker og læger nære samarbejdsparter. Hun så lægers og sygeplejerskers livsformer som komplementære livsformer, og deres viden og kunnen som komplementære. Lægen var i forhold til behandling af syge overordnet sygeplejersken, han 3 Florence Nightingales inspiration fra Hegels dialektik er tydelig i hendes argumentationer f.eks. i Notes of Nursing – what it is and what it is not. Figur 1 er konstrueret af denne artikels forfatter. 55
Page 1 and 2:
Gjallerhorn Tidsskrift for professi
Page 3 and 4: TEMA: OM BIOØKONOMI OG UDDANNELSE
Page 5 and 6: forskningsprojekter kan initieres u
Page 7 and 8: hensyn til disse i både planlægni
Page 9 and 10: afgive sit monopol på at formulere
Page 11 and 12: egen vidensproduktion har ikke spre
Page 13 and 14: viden om lærernes arbejde med det
Page 15 and 16: var ”svage” både sprogligt og
Page 18 and 19: 18 TEMA: Om bioøkonomi og uddannel
Page 34 and 35: 34 TEMA: Profession, viden & Forskn
Page 37 and 38: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 51 and 52: Nye bøger fra ViaSystime Økonomis
Page 53: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 67 and 68: iBog ® Temaer fra psykiatriens his
Page 69 and 70: else, TEMA: Om bioøkonomi og uddan
Page 105 and 106:
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Nye bøger fra ViaSystime Anerkende
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
de professionelles centrale positio
Page 125 and 126:
Jens Thisted: Forskningsmetode i pr
Page 127 and 128:
hans forståelse af praksis-filosof
show all

Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?