Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed
Udfordringer for velfærdssamfundet og sundhedssektoren
Samfundsudviklingen generelt og udviklingen i særdeleshed inden
for sundhedsvæsenet betyder, at kravene til viden, faglighed og
tværfaglighed bestandigt udfordrer sundhedsuddannelserne og
deres indhold. Den primære årsag er, at vi – som patienter og
samfundsborgere – naturligt stiller stadig større krav til kvalitet og
sikkerhed i patientbehandlingen i takt med, at vidensgrundlag og
behandlingsmuligheder forbedres og i takt med, at borgerne selv får
flere ressourcer og viden om sundhed og sygdom.
Tilrettelæggelse og organisering af behandlingsforløb ændrer sig.
Vi taler om accelererede patientforløb med kortere indlæggelser
med deraf afledte ændringer i opgavefordeling mellem sygehuse
og kommuner. Der sker en stadig stigende specialisering – konkret
udmøntet i de kommende ”supersygehuse”. Der er ændringer i
forståelsen af patientbegrebet, som skal forstås bredere og ses i et
samlet forløb fra forebyggelse til rehabilitering, og endelig er det
nødvendigt i større omfang at inddrage patienternes egne kompetencer
og ressourcer i behandlingsforløbet for at fremme såvel
omsorgen som egenomsorgen.
Dertil kommer udfordringer, der spænder fra radikale ændringer i
sygdomsmønstret over konkurrence fra et privat sundhedsmarked
til en udpræget social skævhed i sundhedsforbrug, og endelig vil
demografien på forskellig vis påvirke grundlaget for fremtidens
sundhedsvæsen. En større andel af sygeplejerskerne er i dag over
50 år og må derfor forventes at gå på pension inden for en overskuelig
årrække kombineret med, at der på længere sigt generelt
bliver færre hænder i den arbejdsdygtige alder.
Befolkningens krav til sundhedsvæsenet
”Den største udfordring til sundhedsvæsenet kommer hverken fra
de teknologiske nybrud eller krav til økonomiske rationeringer. Den
kommer fra patienternes ændrede værdier, forventninger og adfærd”.
De fleste af fremtidens patienter vil have mange ressourcer.
De vil have et meget højt uddannelsesniveau. De vil stille meget
større krav om et godt helbred, optimal funktionsevne og til psykisk
og fysisk sundhed end de patienter, der er i sundhedsvæsenet i
dag. De vil være velinformerede om forhold af betydning for deres
helbred og sygdom, og de vil have kendskab til behandlingsmuligheder
nationalt og internationalt. De vil endvidere tage medansvar
for eget helbred og behandling, og deres forventninger og krav til
sundhedsvæsenet vil være høje.
79