Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

More documents

Recommendations

Info

98 TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed Hvidbogen definerer begrebet e-patient således: e-Patients represent the new breed of informed health consumers, using the Internet to gather information about a medical condition of particular interest to them. The term encompasses both those who seek online guidance for their own ailments and the friends and family members who go online on their behalf. e-Patients report two effects of their online health research - ”better health information and services, and different (but not always better) relationships with their doctors” (Tom Ferguson, 2007). Dette indikerer, at der er tale om en hidtil uset ressource med stort potentiale for ændringer. Som en del af denne bølge dukker nye forskningsmiljøer med tilhørende tidsskrifter op. Disse initiativer efterlever selv den åbne tilgang. Tidsskrifterne er peer reviewed, de er tilgængelige for alle, ligesom de er gratis. De bekender sig også til åbne ophavsretsprincipper beskrevet i “Creative Commons”. 13 Blandt de kendte eksempler er Journal of Participatory Medicine 14 og Journal of Medical Internet Research. 15 Disse online forskningsfællesskaber og tidsskrifter er med til at give legitimitet til området og dermed også med til at sætte sundhedsfaglig fokus på de meget omfattende konsekvenser web2 og nyere teknologier har og fremover vil få på sundhedsvæsenet. Hvidbogens syv preliminære konklusioner er tankevækkende læsning, der fylder mere end denne artikel kan rumme. Her gengives de på dansk med en meget kort begrundelse (Tom Ferguson, 2007 s. 22 -37). 13 http://www.creativecommons.dk/om/ 14 http://www.jopm.org/ 15 http://www.jmir.org/ ”ePatienter er værdifulde bidragydere, og sundhedsvæsenet skal anerkende dem som sådanne”. Når klinikerne anerkender og støtter deres patienters rolle i selvadministration, erfarer de færre symptomer, udviser bedre resultater og kræver mindre professional pleje. 2. ”At gøre patienterne mere selvhjulpne (empower) er mere problematisk, end vi troede”.At gøre patienter selvberoende kræver en ændring i deres engagementsniveau. Fraværet af sådan en ændring gør, at nok så megen information fra klinikerne har ingen eller kun få positive effekter. 3. ”Vi har undervurderet patienters evne til at bidrage med værdifulde online ressourcer”. Et lille forsøg illustrerer dette. En ekspert i mental sundhed fik til opgave at identificere de 16 bedste websider om mental sundhed gennem et anonymt setup. Det viste sig, at de 10 var udarbejdet af patienter, 5 af professionelle og 1 af en gruppe kunstnere og forskere fra Xerox PARC! 4. ”Vi har overvurderet farerne ved ufuldstændig og ikke perfekt online sundhedsinformation”. The Institute of Medicine estimerer antallet af hospitalsdødsfald pga. medicinske fejl i USA til et sted mellem 44.000 og 98.000 årligt ” … [andre forskere anslår tallet mere end dobbelt så højt ]. Der er kun rapporteret om et tilfælde, hvor patienten er død som følge af forkert information fra internettet. Kan man dermed konkludere, at det potentielt er meget farligere at indtage en traditionel passiv patientrolle end at lære om ens egen medicinske tilstand via internettet?
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed 5. ”Sundhedsvæsenet bør komme til patienten hvor og hvornår, det er muligt”. Sundhedsvæsenet skal ikke skabe nye tjenester, som patienterne skal komme til – sundhedsvæsenet og de sundhedsprofessionelle skal bringe sig derhen, hvor patienterne allerede mødes online. 6. ”Klinikerne kan ikke løse opgaven alene”. Der er kommet så meget ny information gennem det sidste århundrede, at det ikke længere er muligt for den enkelte kliniker at overskue det. Hvorimod den patient, der lider af en alvorlig sygdom, har masser af tid til at gå i dybden og få fat i al den information og viden, han kan. Brugerens forventninger til sundhedspersonalet skifter over tid. 7. ”Den mest effektive vej til at forbedre sundhedssektoren er at gøre det mere collaborativt”. Vi kan ikke skiftet den gamle læge-centrerede model ud med en ny patient-centreret model – bare sådan. Et sådant paradigmeskifte må ske over tid, og vejen dertil gennem udvikling af en ny collaborativ model, der trækker på styrkerne i begge modeller. På denne baggrund kan man undre sig over, at man satser så voldsomt og investerer milliarder på at bygge mastodonthospitaler i Danmark, og meget mindre på at skabe sammenhængskraft og synergi i den virtuelle del af sundhedssektoren. Danske patienternes netadfærd er på vej i den retning som ovenstående eMedicine2/eHealth2-paradigme angiver. I undersøgelsen Danskernes brug af sundhedsydelser på internettet (Voss & Ravn, 2007) blev 1000 tilfældigt udvalgte danskere i aldersgruppen 15-80 spurgt, om de brugte nettet til at søge sundhedsrelateret information, og hvad de fik ud af det. 60 % af de med høj uddannelse, kvinder, mennesker med dårligt helbred og mennesker med børn brugte nettet til det formål. Hver fjerde oplevede, at de blev lettede eller beroligede af den information, de fandt om deres sygdom, hvilket er tre gange så mange, som de der blev mere bekymrede over det de læste. Det skal påpeges, at disse søgninger blev foretaget, før borgeren tog kontakt til sundhedsvæsenet. 3 % oplyste, at de selv havde ændret på den ordinerede medicin efter at have læst om medicinen på nettet, og det skete udenforudgående kontakt til egen læge. 8 % havde konsulteret deres læge over nettet, og 58 % ville, hvis de fik muligheden for det, gerne have adgang til at læse deres egen journal på nettet. Konklusionen var, at det for mange danskere er en almen praksis at anvende internettet til at finde sundhedsrelateret information, men også at danskerne anvender internettet som et supplement til deres læge, ligesom mange – særligt kvinder – anvender internettet i dialogen med deres læge (Voss & Ravn, 2007). Hvor er sygeplejeprofessionen? Ovenstående undersøgelse fokuserer på kontakten til lægen, men hvis man googler eNursing, som pendanten til eMedicine, så bliver man forbavset. Her finder man stort set intet, der afdækker, hvordan det nye paradigme påvirker sygepleje, eller hvordan sygeplejersker forholder sig til dette. Begrebet eNursing anskues mest som et firmanavn eller navnet på et edb-system og behandles ikke med samme overgribende betydning som eMedicine – dette er tankevækkende! Der findes dog organisationer, der har arbejdet med eNursing. En 99
Page 1 and 2:
Gjallerhorn Tidsskrift for professi
Page 3 and 4:
TEMA: OM BIOØKONOMI OG UDDANNELSE
Page 5 and 6:
forskningsprojekter kan initieres u
Page 7 and 8:
hensyn til disse i både planlægni
Page 9 and 10:
afgive sit monopol på at formulere
Page 11 and 12:
egen vidensproduktion har ikke spre
Page 13 and 14:
viden om lærernes arbejde med det
Page 15 and 16:
var ”svage” både sprogligt og
Page 18 and 19:
18 TEMA: Om bioøkonomi og uddannel
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
34 TEMA: Profession, viden & Forskn
Page 37 and 38:
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 51 and 52: Nye bøger fra ViaSystime Økonomis
Page 67 and 68: iBog ® Temaer fra psykiatriens his
Page 69 and 70: else, TEMA: Om bioøkonomi og uddan
Page 97: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 115 and 116: Nye bøger fra ViaSystime Anerkende
Page 123 and 124: de professionelles centrale positio
Page 125 and 126: Jens Thisted: Forskningsmetode i pr
Page 127 and 128: hans forståelse af praksis-filosof
show all

Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?