Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed
Arbejdsdeling på grundlag af biologisk køn
Kvinder og mænd blev på tidspunktet for det verdslige sygeplejefags
opkomst set som grundlæggende forskellige med hensyn til
egenskaber, forpligtelser, aktiviteter, interesser m.m. Manden blev
associeret med aktivitet, udadvendthed, ansvarlighed samt med
viden og kultur og betragtet som familiens overhoved. Kvinden
blev associeret med passivitet og betragtet som modtagende,
som centreret om hjemmet, de nære ting, ernæring, relationer,
reproduktion, barnepleje, opdragelse af børn og om pasning af syge
og gamle, alt sammen på grundlag af biologisk køn. Manden var
nok familiens overhoved, men det kvindelige ansvar og kvinders
forpligtelser og funktioner blev betragtet af såvel kvinder som
mænd (sygeplejersker som læger) som områder, der krævede
en særlig kvindespecifik viden og kunnen, som i alt væsentligt lå
udenfor, hvad mænd grundet deres biologi var i stand til at begribe.
I 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet frem til stadfæstelsen af
den positivistiske naturvidenskab blev metafysik betragtet som et vidensområde,
hvorfor ovenstående blev set som faktuelle kendsgerninger.
Det blev forventet, at dannede kvinde havde lært sig en vifte
af sproglige, kunstneriske, sociale og filantropiske færdigheder samt
husstyrelsesfærdigheder. Her ud over forventedes, at hun havde
lært sig selverkendelse, selvbeherskelse og selvopofrelse, havde lært
sig at styre sin natur, sine drifter herunder sin seksualitet. Endeligt
forventedes det, at hun accepterede, hvad man så som mandens
højere fysiske og åndelige niveau samt hans kulturelle, religiøse,
videnskabelige og politiske frembringelser 2 (Larsen, 2006: 211-225).
Sygeplejens dialektiske bestemmelse
De komplementære kønsopfattelser var lige fra den verdslige
sygeplejes opkomst baggrunden for, at sygeplejersker betragtede
sygeplejefaget som andet og mere end et lægeligt assistentfag,
samt for at sygeplejersker med stor styrke hævdede sygeplejefagets
selvstændighed i en form for komplementaritet til lægefaget.
2 Kvinder blev betragtet som værende nærmere natur end kultur. De borgerligt dannede
kvinder forventedes at kunne modstå deres natur, mens underklassens kvinder (og mænd) i
17-1800-tallet blev anset for uvidende, amoralsk, tøjlesløs, upålidelig, tyvagtig, grådig osv. (Se
f.eks. Engelsted, 1876 og Possing, 1997:87-106).
’Teorier om kvindekøn’ blev sammen med ’teoretisk medicin samt
klinisk og numerisk metode’ af såvel læger som sygeplejersker
betragtet som grundlag for en transformation fra en borgerlig dannet
kvinde til en sygeplejerske. Fig. 1 nedenfor er konstrueret på
grundlag af Florence Nightingales opfattelser, som fra omkring 1860
vandt indpas i England og herfra spredte sig til store dele af verden
(Nightingale 3 , 1861).
Fig. 1
Syntese
Sygeplejens væsen samt sygepleje som et
selvstændigt fag
Tese Antitese
Teorier om kvindekøn
Kvindespecifik viden, kunnen
og moral
Dannede kvinders ansvar og
forpligtelser
Teoretisk medicin samt
klinisk og numerisk metode
Lægespecifik viden, kunnen
og moral
Lægers ansvar og forpligtelser
Diskurser om sygeplejersker og sygeplejefag i Danmark var
fuldstændig entydige i forhold til, at såvel tese som antitese var
uafviselige betingelser for det verdslige sygeplejefag, samt for at
begge ophævedes i dannelsen af syntesen ’sygeplejens væsen’ og
’sygepleje som et selvstændigt fag’ (Larsen, 2006: 229-233).
For Nightingale var sygeplejersker og læger nære samarbejdsparter.
Hun så lægers og sygeplejerskers livsformer som komplementære
livsformer, og deres viden og kunnen som komplementære. Lægen
var i forhold til behandling af syge overordnet sygeplejersken, han
3 Florence Nightingales inspiration fra Hegels dialektik er tydelig i hendes argumentationer
f.eks. i Notes of Nursing – what it is and what it is not. Figur 1 er konstrueret af denne artikels
forfatter.
55