Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

More documents

Recommendations

Info

56 TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed var at betragte som ”arkitekt og sygeplejersken som håndværker” (Nightingale i Cook, 1917: 216). Sygeplejersken skulle loyalt udføre sin gerning i henhold til lægens udkast, men sygepleje havde ifølge Nightingale to sider, en teknisk og en moralsk. Den tekniske var knyttet til lægens viden og kunnen og den moralske til kvinders, ikke blot indstilling, men viden og kunnen. Kun i forbindelse med det første område kunne der være tale om lægers overordning. Lægekunst og sygeplejekunst var grundlæggende sideordnede, idet begge kunstformer var deducerede fra metafysiske medicinske og kønskomplementære teorier, og begge anså den numerisk metode som grundlæggende væsentlig (Larsen, 2006: 234-239). Nightingale tilsluttede sig aldrig den positivistiske opfattelse af lægevidenskab, og for verdens Nightingaleinspirerede sygeplejersker, således også danske, blev hendes synspunkter afgørende. Den kvindespecifikke viden, kunnen og moral blev transformeret til væsentlige fagområder i sygeplejerskeuddannelsen, i sidste halvdel af 1900-tallet til ledelsesteori, psykologi, sociologi, pædagogik, etik og lignende, og metafysiske teorier blev ved med at spille en stor rolle for sygeplejersker (f.eks. Eriksson, 1987; Martinsen, 1994 og Scheel, 1994). Mens læger for ca. 100 år siden ekskluderede metafysisk viden fra deres fagområde, har sygeplejersker bibeholdt denne, og mens læger kun i deres uddannelse er optaget af humanistisk og samfundsvidenskabelige fagområder som et underordnet supplement til eksperimentel positivistisk lægevidenskab, er disse områder væsentlige i sygeplejerskeuddannelsen. Det er således især i relation til humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder, at sygeplejersker har kunnet transformere de traditionelle kvindeområder: omsorg, pleje, undervisning og vejledning af børn og tjenerskab, filantropisk arbejde samt koordinering af indsatser i relation hertil til fagområder. Disse forhold har siden 1876 betydet, at sygeplejersker har oplevet sig som værende i kampe med læger om anerkendelse af selvstændige områder inden for sygeplejen, mens læger kun frem til det nye positivistiske paradigmes fremkomst accepterede, at der overhovedet kunne være tale om kampe. Sygepleje var for dem en integreret del af medicinen, og da det var læger, der – i kraft af en uddannelse, der hyldede positivistisk eksperimentel videnskab – besad den højeste medicinske viden og kunnen, anså de sig som naturlige ledere også af sygeplejen, dog med accept af, at sygeplejersker i vid udstrækning selvstændigt uddannede i og ledede den praktiske sygepleje. Frem til det tidspunkt, hvor lægernes interne paradigmekampe – eksakt eksperimentel medicin kontra metafysisk – var overstået, var lægerne meget følsomme over for sygeplejerskers krav om anerkendelse af faglig komplementaritet og indflydelse relateret hertil, og de tog kampe med sygeplejerskerne også i fuld offentlighed (Larsen, 2006: 249-269). Efter 1910 støttede læger helhjertet initiativer vedrørende sygeplejerskeuddannelse, autorisation, ledelsesorganiseringer, videreuddannelse, forskning og lignende. Kun hvis de oplevede, at sygeplejersker stillede, hvad de opfattede som utidige spørgsmål til lægelige forhold, vedkendte sig andre paradigmer end det medicinske eller gjorde krav på en medicinsk viden, som de fandt, var for omfattende for sygeplejersker, protesterede de. Sygeplejersker har i vid udstrækning accepteret de lægelige betingelser, har nydt godt af den lægelige støtte og har op gennem 1900-tallet kunnet skabe et frirum for udvikling af sygeplejefaget, som læger ikke blandede sig i. Den absolutte grænsebetingelse for dette frirum var accepten af den lægelige medicinske autoritet herunder accepten af, at humanistiske og samfundsfaglige fagområder ikke på nogen måde blev sat ved siden af lægevidenskab. Sygeplejersker kunne undervise og praktisere i henhold til elementer i disse fag, men grænsen var tydelig. Den positivistiske lægevidenskab anerkendte disse fagområder som interessante, på visse områder praktisk anvendelige, men som underordnede (Larsen, 2006:293-308).
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed Dominansforhold mellem sygeplejersker og læger har naturligvis ændret sig siden 1876. Det sidste halve århundredes positivismekritik har åbnet for muligheder, som sygeplejersker i nogen udstrækning har kunnet udnytte. Afslutningsvis diskuteres eventuelle brud med historiske forhold, i forbindelse med sygeplejerskers fortællinger om deres fag i et nutidsperspektiv på grundlag af en empirisk undersøgelse foretaget i årene 2008-10 (Larsen, 2010). Brud med historiske dominansforhold – eller? I den empiriske undersøgelse blev der sat fokus på sygeplejerskers professionelle liv over tre generationer. Undersøgelsen søgte at belyse, hvorledes danske basissygeplejersker 4 oplevede deres opgaver, funktioner, faglige muligheder og betingelser samt deres professionelle status. Videre, hvorledes forhold i relation hertil havde forandret sig over en periode svarende til tre generationer. Undersøgelsens empiriske grundlag blev fremskaffet ved hjælp af interviews og spørgeskemaer. Fem af de interviewede basissygeplejersker havde været uddannet i mindre end fem år; fem var midt i karrieren, og fem havde været pensioneret eller på efterløn i mindre end fem år på undersøgelsestidspunktet. Blandt disse 15 inkluderedes en mandlig basissygeplejerske fra hver af de tre generationer. Informanterne repræsenterede henholdsvis somatiske afdelinger, psykiatriske afdelinger og hjemmeplejen. Hver informant blev interviewet to gange. Det første interview havde karakter af et åbent interview vedrørende informanternes sygeplejerskeliv, det andet af et semistruktureret interview, hvor temaer fra det første blev uddybet. Ved hjælp af et spørgeskema blev der indsamlet data vedrørende informanternes alder, familiebaggrund, civilstand, skole- og uddannelsesbaggrund samt karriereforløb. Informantudsagnene blev tematiseret, og der blev foretaget kontekstuelle analyser, hvor temaerne blev relateret til informanternes sociale baggrund, professionsrelaterede uddannelsesforhold 4 Betegnelsen basissygeplejerske anvendes som udtryk for erhvervsaktive sygeplejersker, som kun i kortere perioder har haft ledelsesansvar. Ansvar vedrørende undervisning, vejledning, kliniske specialer o.l. er inkluderet i betegnelsen. og forandringer i den danske velfærdsstat i perioden 1960-2010 (Bourdieu, 1997; Jacobsen, Kristiansen, & Prieur, 2002). En selvfølgelig sygeplejerske-læge relation Undersøgelsen viste, at sygeplejersker fortsat er optaget af sygeplejerske-lægerelationen. Denne blev af informanterne omgærdet med stor selvfølgelighed. Ingen stillede spørgsmålstegn ved lægers ordinationsret og behandlingsmæssige autoritet. Relationen blev dog set som problematisk, når informanterne oplevede, at læger betragtede dem som først og fremmest deres hjælpere og især, hvis de oplevede at blive betragtet som lægelige oppassere. Det var de ældre informanter, der var mest optaget af relationen, og dem, der tilsyneladende i deres karriere havde kæmpet mest med deres rolle set i forhold til lægers. De yngre fortalte om en større ligeværdighed end de ældre, men uanset alder oplevedes en professionel relation, hvor sygeplejen var i en konstant risiko for degradering fra lægelig side. Dette blev af informanterne fra den ældre generation oplevet som en alvorlig forhindring for den patientorienterede helhedssygepleje, som de ønskede at udføre, mens informanterne fra den yngre generation oplevede det som et urimeligt irritationsmoment, som engang imellem blev problematisk, men som man med tiden kunne slippe fri af, hvis sygeplejersker forstod at udvikle faget. Informanterne så sig som professionelle inden for et autonomt felt for pleje og omsorg, som de betragtede i en form for komplementaritet til lægens behandlingsfelt. De syntes ikke at have besvær med at betragte sygeplejerskeprofessionen som selvstændig, samtidig med at den lægelige behandlerautoritet blev anerkendt, men de beklagede, at læger ikke så dette således. De ændringer, der op mod nutiden måtte være sket, synes således ikke revolutionerende. Fra repræsentanter for alle tre generationer og arbejdsområder var der udtalelser som: Læger ”giver os nu lov til”, ”lytter mere til os”, ”opfatter nu sygeplejersker som værd at diskutere med” og 57
Page 1 and 2:
Gjallerhorn Tidsskrift for professi
Page 3 and 4:
TEMA: OM BIOØKONOMI OG UDDANNELSE
Page 5 and 6: forskningsprojekter kan initieres u
Page 7 and 8: hensyn til disse i både planlægni
Page 9 and 10: afgive sit monopol på at formulere
Page 11 and 12: egen vidensproduktion har ikke spre
Page 13 and 14: viden om lærernes arbejde med det
Page 15 and 16: var ”svage” både sprogligt og
Page 18 and 19: 18 TEMA: Om bioøkonomi og uddannel
Page 34 and 35: 34 TEMA: Profession, viden & Forskn
Page 37 and 38: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 51 and 52: Nye bøger fra ViaSystime Økonomis
Page 55: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 67 and 68: iBog ® Temaer fra psykiatriens his
Page 69 and 70: else, TEMA: Om bioøkonomi og uddan
Page 107 and 108:
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Nye bøger fra ViaSystime Anerkende
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
de professionelles centrale positio
Page 125 and 126:
Jens Thisted: Forskningsmetode i pr
Page 127 and 128:
hans forståelse af praksis-filosof
show all

Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?