Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

More documents

Recommendations

Info

76 TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed vægt på, at identitet er noget, vi gør, dvs. noget vi aktivt konstruerer og transformerer i sociale interaktioner, og som kommer til udtryk i vores sprog om os selv og de andre. Det har nogle konsekvenser for, hvordan vi tilrettelægger uddannelser, og hvordan vi kvalificerer professionsudøvere, der skal arbejde sammen på tværs af faggrænser. Dels peger det på et behov for at udvikle mere komplekse identiteter hos professionsudøverne, så de kan agere og kommunikere mere frit og differentieret. Dels peger det på vigtigheden af at give både læger, sygeplejersker og studerende mulighed for at sætte ord på deres forestillinger om ansvar og rollefordelinger i det tværfaglige samarbejde. Den grundlæggende tanke er, at en større bevidsthed om identiteter og om muligheden for at forandre identiteter sker gennem en sprogliggørelse af erfaringer og holdninger. Det kan opnås gennem systematiske, faciliterede møder, hvor den enkeltes personlige fortællinger og genfortællinger af oplevelser i klinikken kommer frem og drøftes. Gevinsten ved at skabe pædagogiske rum 13 af denne type kan for eksempel være, at de to faggrupper udfordres på deres selvopfattelse. Vores observationer viste, at sygeplejerskerne i deres oplæringskultur lægger stor vægt på at give deres studerende trygge rammer, og at denne omsorgsfuld viser sig i deres retorik. Som vist i resultatafsnittet, siger én af sygeplejerskerne bl.a.: ”Vi bliver oplært i hoved og røv, før vi overhovedet bliver sat til noget”. Tilsvarende bruger én af lægerne begrebet ”sygeplejerskeuddannelse” som et retorisk virkemiddel til at beskrive en uddannelseskultur, der i sin ekstremitet lærer nytilkommerne at være forsigtige og pylret om. Men der er elementer i vores datamateriale, der synes at udfordre denne opfattelse af sygeplejerskerne som afhængige og forsigtige. Vi iagttog, at sygeplejerskerne både agerede ubesværede og sikre som arbejdsgivere og rådgivere for de yngre læger, hvilket placerede dem i en relativ magtfuld position. De yngre læger var i høj grad bevidste om deres afhængighed af sygeplejerskerne og kommunikerede gerne denne erfaring direkte til de lægestuderende (jf. resultatafsnittet: ”Du skal altid huske at spørge sygeplejersken. De har set det her mange gange før”). Ligeledes så de lægestuderende med respekt og næsten ærefrygt på sygeplejerskerne som en professionsgruppe, der havde magt til at afgøre, hvilke studerende der kunne få lov og ikke få lov til at træne kliniske færdigheder. Billedet af den beskedne og uselvstændige sygeplejerske bliver dermed udfordret af et modbillede, der fremviser mere styrende og dominerende træk i professionsadfærden. Samtidig bliver lægernes selvopfattelse udfordret. Billedet af lægeuddannelseskulturen som stærk og autoritativ må nuanceres, fordi det bliver tydeligt, at dens ekstreme individualistiske form gør det vanskeligt at sikre de studerende adgang til læringssituationer og dermed sikre, at de studerende når de ønskede læringsmål. Sammenlignet med sygeplejerskernes ansvarlige og omhyggelige oplæringstraditioner præget af tæt supervision kan man hævde, at lægeuddannelseskulturen fremstår som en skrøbelig ”swim or sink”-kultur. På den anden side kan denne oplæringstradition også anskues som hensigtsmæssig, fordi lægeuddannelsen skal forberede de kommende kandidater på at kunne arbejde selvstædigt og træffe svære beslutninger, hvor der ikke altid foreligger en rigtig eller forkert vej. Sådan kan nye argumenter og synspunkter trækkes ind i en fortsat diskussion. Pointen er i denne sammenhæng, at det er den slags diskussioner, professionsudøvere jævnligt bør deltage i. Som aktive udøvere af fag – i samarbejde med andre – er det en fordel at vores professionsidentitet styrkes og udfordres. Vi bør derfor systematisk få mental massage, hvor egne og andres billeder af professionsidentitet nuanceres, modelleres og begrundes. w
TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse til sundhed ENDNOTES 1 Mccallin, A. Interdisciplinary practice - a matter of teamwork: An integrated literature review. Journal of Clinical Nursing. 2001; 10(4): 419-428 2 Tværfaglighed i strategisk forskning. Forsknings- og innovationsstyrelsen. Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling. 2009. http://www.fi.dk/publikationer/2009/ tvaerfaglighed-i-strategisk-forskning/ 3 Jacobsen, F. Fink, AM. Marcussen, V. Larsen, K. Hansen, TB. Interprofessional undergraduate clinical learning: results from a three year project in a Danish Interprofessional Training Unit. J Interprof Care. 2009 Jan;23(1):30-40. 4 http://www.plan.aau.dk/uddannelser/sundhedsinformatik/ 5 Wichmann-Hansen G. Praktik i lægeuddannelsen. Et kvalitativt studie om læring og vejledning i klinikken. Ph.d. afhandling ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 2004. 6 Holm S, Schmidt L. Analyse baseret på ”Gronded Theory”. I: Lunde IM, Ramhøj P. (red.) Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag, 1995 (s 225) 7 Kuzel AJ. Sampling in qualitative inquiry. In: Crabtree BF & Miller WL (Eds.) Doing Qualitative Research. California, Newbury Park: Sage Publications. Research Methods for Primary Care Series, 1992; 3:31-44. 8 Patton MQ. Qualitative Evaluation and Research Methods. Sec. Edit. Newbury Park: Sage Publication, 1990. 9 I pilotfasen blev følgende læringsaktiviteter identificeret som typiske og gen- nemgående for de studerende i klinikken: stuegang, ambulatorium, konferencer, journalskrivning, operationsgang, vagtarbejde, bedside. 10 Gold R. Roles in sociological field observations. I: Denzin NK (ed.) Sociological Methods: A Sourcebook. London: Butterworth, 1970. 11 Miles MB, Huberman AM. Qualitative Data Analysis. London: Sage Publications, 1994. 12 Monrouxe LV. Identity, identification and medical education: why should we care? Medical Education 2010; 44: 40-9. 13 Atkinson P. Medical Talk and Medical Work. London: Sage Publications 1995; 1-164. 77
Page 1 and 2:
Gjallerhorn Tidsskrift for professi
Page 3 and 4:
TEMA: OM BIOØKONOMI OG UDDANNELSE
Page 5 and 6:
forskningsprojekter kan initieres u
Page 7 and 8:
hensyn til disse i både planlægni
Page 9 and 10:
afgive sit monopol på at formulere
Page 11 and 12:
egen vidensproduktion har ikke spre
Page 13 and 14:
viden om lærernes arbejde med det
Page 15 and 16:
var ”svage” både sprogligt og
Page 18 and 19:
18 TEMA: Om bioøkonomi og uddannel
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27: 26 TEMA: Om bioøkonomi og uddannel
Page 34 and 35: 34 TEMA: Profession, viden & Forskn
Page 37 and 38: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 51 and 52: Nye bøger fra ViaSystime Økonomis
Page 67 and 68: iBog ® Temaer fra psykiatriens his
Page 69 and 70: else, TEMA: Om bioøkonomi og uddan
Page 75: TEMA: Om bioøkonomi og uddannelse
Page 115 and 116: Nye bøger fra ViaSystime Anerkende
Page 123 and 124: de professionelles centrale positio
Page 125 and 126: Jens Thisted: Forskningsmetode i pr
Page 127 and 128:
hans forståelse af praksis-filosof
show all

Tidsskrift for professionsuddannelser • Nr. 12 • 2010 - VIA University ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?