Tekster i edb-kulturen - KnowWare

More documents

Recommendations

Info

funktionaliteten findes stadig i de fleste tekstbehandlere, men det er efterhånden sjældent man har adgang til en egentlig kildetekst i almindelige tekstbehandlere. Første grundsætning om tekster i edb-kulturen Allerede på nuværende tidspunkt har jeg berørt nogle af de vigtigste principper ved tekster i edb-kulturen. Ved disse tekster forstås som sagt tekster der skrives på en datamaskine, gemmes som datafil og vises på en skærm, eventuelt efter at være sendt rundt i datanet. Her er ikke tale om den tekst man ser på et stykke papir. Som alle andre grundlæggende principper er de helt banale! Første grundsætning Alle tekster indeholder både ord og koder! Ordene er tiltænkt mennesker, koderne er rettet mod maskiner. Læserne vil læse og fortolke ordene alt efter deres forudsætninger, og på samme måde vil maskinerne - alt efter deres forudsætninger - læse og fortolke koderne. Som ordenes formål er at bevæge læseren, er det kodernes formål at bevæge maskinerne til at præsentere ordene for læseren på en måde som forfatteren havde tænkt sig. Defaultkoder Selvom du ikke ser nogen koder, så er de der alligevel! Hvis du ikke bruger nogen koder overhovedet, så gør maskinen det! Der er altid koder som er defaults! Defaultene benyttes når der ikke er specielle angivelser. Man har eksempelvis tøj på når man i Danmark bevæger sig uden for hjemmets fire vægge. Tøj er default, og der er sjældent specielle krav til påklædningen selvom sådanne findes på enkelte arbejdspladser (uniformer, sikkerhedssko, hjelm etc.). Med defaultkoder vil en tekst altid blive udskrevet med en eller anden - af programmører valgt - skrifttype, skriftstørrelse, linjelængde etc. Tekster i edb-kulturen © Ivan Norling - Tekster i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56 10 Man kan derfor sagtens skrive tekster i edbkulturen uden store anstrengelser ved formateringen. Der vil som regel altid komme et læseligt resultat ud af anstrengelserne fordi tekstbehandlerne og printerne er “sat op” med defaults, dvs. parametre som papirstørrelse, skrifttype og skriftstørrelse, margener osv. er fastlagt. Faktisk gør man ofte klogt i at undgå formatering, eller rettere man gør klogt i at bruge allerede fastlagte “opsætninger”, defaults. Det første møde med grundsætningen De fleste har oplevet det: Man begyndte at skrive i en tekstbehandler, og da første linje var ved at være fyldt ud på skærmen, trykkede man på tasten “Knækket pil” (Enter eller Return) for at komme ned til starten på næste linje. Det kom man også! Og man skrev frejdigt videre; Enter fungerede fint som pendant til skrivemaskinens vognretur. Nu er det tid at skifte linje, og det gør jeg så med Enter! Figur 6. Ny linje med Enter - går fint Imidlertid skete det at man ville tilføje et par ord i første linje, og så opdagede man at programmet selv sørgede for at placere ordene på en linje så længe der var plads på linjen. Når der ikke var plads, skiftede programmet selv linje. Derfor så resultatet af tilføjelserne ikke så godt ud: Første linje var fyldt ud, de sidste ord på den gamle første linje var flyttet ned på en ny anden linjen som ellers var tom! Tredje linje og de følgende linjer lignede sig selv. Nu er det endelig tid at skifte linje, og det gør jeg så med Enter! Figur 7. Ny linje med Enter - gik alligevel ikke fint!
11 Automatisk linjeskift Man opdagede kort sagt at automatisk linjeskift er en af tekstbehandlernes finesser, og langsomt dukkede den erkendelse op at Enter sætter en kode i teksten, en kode som betyder tvungen ny linje på dette sted i teksten i alle tilfælde, og det var jo sjældent meningen. En skrivemaskinevane med vognreturen var forsøgt båret ind i edb-kulturen, men det gik ikke. Det har taget flere tusinde år at udvikle skriftkulturen så langt som til skrivemaskinernes finesser. Nu skulle der pludselig indøves nye vaner og nye erkendelser: Man skriver ikke bare ord, man sætter også koder i skriften! Ordenes formål Lad os udbygge første grundsætning en smule: Ordene i teksten har til formål at videregive information eller oplysning til læseren. Ordene er forfatterens valg af udtryksmåde, og ordene skulle gerne viderebringe forfatterens opfattelse af ordenes mening til læserne, men som tidligere nævnt læser hver læser ordene ud fra sine egne forudsætninger! Forfatteren kan ikke bestemme hvordan læseren fortolker ordene. Han kan kun gøre sit bedste. Han kan gøre sit yderste for at udrydde misforståelser, præcisere, gentage med andre ord osv., men om læseren er modtagelig eller ej, glad eller sur, vidende eller uvidende, har forfatteren ingen indflydelse på. Derfor bestemmer ordene ikke læserens opfattelse af meningsindholdet, ordene prøver at bestemme læserens opfattelse af meningen, og det lykkes heldigvis ofte, men ikke altid. Kodernes formål På lignende måde er det formålet med koderne at bestemme udseendet af ordene, deres placering på papir eller skærm, deres størrelse, skrifttype osv. Hvis forfatteren skriver målbevidst til papir, så har han eller hun stadig visse muligheder for at bestemme udseendet. Jo tættere på printeren forfatteren (og især hans eller hendes pc) befinder sig, jo bedre Tekster i edb-kulturen kan forfatteren bestemme udseendet. Men tekster sendes i stigende omfang rundt i interne datanet eller på Internettet som tekstbehandlingsfiler eller som e-poster (eller som filer vedhæftet e-poster, dvs. filer der sendes sammen med e-poster, og som man kan klikke sig frem til inde i e-posterne). Andre får ikke hvad du ser Resultatet er at forfattere “på nettet” har meget ringe kontrol over udseendet af deres ord. Hvis forfatter og læser har præcis samme udstyr (både maskiner og programmer), og hvis der ikke er sket nogle ændringer undervejs på nettet - det kan nemlig også forekomme! - så er der en pæn sandsynlighed for at begge parter kan få samme output på papir eller skærm, men der gives ingen sikkerhed. Koderne prøver altså at bestemme udseendet af teksten, men kan sjældent gøre det hundrede procent. Printere er forskellige, og de er ofte udstyret med forskellige skrifttyper (såkaldte fonte). De samme programmer findes desuden i forskellige releases, som tilmed kan være installeret forskelligt, og datanettene kan hakke datafiler i småstykker, pakke dem ind og ud og oversætte dem undervejs efter mystiske protokoller. Sikkerhed for at en læser af en tekst i edbkulturen ser det samme som forfatteren, er derfor mere et fromt ønske end en realitet. Nogle skridt på vejen mod sikkerhed er brug af udstyr med begrænset variation, og ikke mindst brug af standarder, firmastandarder, nationale og internationale standarder. Eksempelvis er der enighed om visse skrifttyper som giver (næsten!) samme resultat på alle printere. De kaldes True Type, og de er forsynet med et TT foran navnet. Der er også koder som forsøger at fastlægge standarder for formatering af tekster. Lad mig allerede her nævne HTML-koderne som vil blive meget mere omtalt senere: HTML, eller HyperText Markup Language, er en samling koder som benyttes globalt på Internettet til formatering af tekster der skrives til skærmmediet. © Ivan Norling - Tekster i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56
Page 1 and 2: 2 KnowWare Tekster i den digitale t
Page 3 and 4: 3 KnowWare Teksterne på Internette
Page 5 and 6: 5 Den nye børnelærdom De kommende
Page 7 and 8: 7 ud med en anden tekst. Med Window
Page 9: 9 der ikke mulighed for automatisk
Page 13 and 14: 13 Anden grundsætning Tekster kan
Page 15 and 16: 15 Teksters struktur Trods mange å
Page 17 and 18: 17 Dispositioner kan “eksporteres
Page 19 and 20: 19 I det "gode" firma ændrer man s
Page 21 and 22: 21 gloselisten, fra en vanskelig b
Page 23 and 24: 23 Hypertekstfunktioner Hypertekste
Page 25 and 26: 25 Videnvirksomheder Den væsentlig
Page 27 and 28: 27 Andre udviklingsværktøjer De p
Page 29 and 30: 29 Derfor er klare ord i kort form
Page 31 and 32: 31 og har fundet en løsning i en b
Page 33 and 34: 33 Det betyder på den anden side i
Page 35 and 36: 35 Med en editor og en browser er v
Page 37 and 38: 37 Internettet som én stor databas
Page 39 and 40: 39 opbygge et eller flere fælles v
Page 41 and 42: 41 Levende billeder Selvfølgelig m
Page 43 and 44: 43 En konsulent kan inddele sin dat
Page 45 and 46: 45 Projektafslutning Der er dog ét
Page 47 and 48: 47 Papir og hypermedier I de foreg
Page 49 and 50: 49 Vi har ikke hørt det sidste fra
Page 51 and 52: 51 Videnmanagement Hypermediet vil
Page 53 and 54: 53 altid er til stede når medarbej
Page 55 and 56: 55 Uddannelse Samtidig med at uddan
Page 57 and 58: 57 mere skræddersyet til den enkel
Page 59 and 60: 59 Mennesket Er det teknikken eller
Page 61 and 62:
61 Maskinstorm en mulighed Var vi i
Page 63 and 64:
63 Abstrakt tænkning, 59 ActiveX,
show all

Tekster i edb-kulturen - KnowWare

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?