Tekster i edb-kulturen - KnowWare

Hypertekst som database
Hvis vi et øjeblik erindrer os at tekster i edbkulturen
er databaser, så svarer en relativ
adresse til opslagsnøglen i en traditionel
database. Det kan være et personnummer,
konto- eller telefonnummer. Nøglen fører til
oplysninger gemt i databasen.
Et link med en absolut adresse vil derimod
kunne hente oplysninger fra en helt anden
tekst, svarende til at man skifter over til, og
slår op i, en helt anden database. Et eksempel
kunne være at man i offentlig forvaltning kan
gå fra en adresseoplysning i Det centrale
personregister, CPR, til et opslag i Bygningsog
boligregistret, BBR (hvis ellers registerforskrifterne
tillader det).
Sociale tekster
De mange adresseringsmuligheder antyder
endnu en grundsætning om tekster i edb-kulturen,
nemlig at de ofte knytter sig til - eller
kan knyttes til - andre tekster ved hjælp af
link. De står ikke alene.
I den skriftlige kultur som vi har så svært ved
at slippe, er man meget ofte alene om sin egen
tekst. I edb-kulturen skal man derimod oftere
sikre sig at man kan knytte sin egen tekst
sammen med andre tekster. Altså kan vi
formulere den fjerde grundsætning om tekster
i edb-kulturen.
Fjerde grundsætning
Tekster indgår i et elektronisk fællesskab
med andre tekster.
Hvor runesten stod som smukke og ensomme
majestæter i landskabet, vil tekster fremover
blive en slags familiemedlemmer med mulige
tætte "sociale" relationer til andre tekster.
Teksterne refererer ikke bare til hinanden - de
er kædet sammen med automatiske link. Sammen
udgør teksterne store informationsdatabaser.
Konstruktion af hypertekster
Visse hypertekster kan være lidt besværlige at
konstruere, f.eks. hjælpefilerne, men det er
Hypertekster
© Ivan Norling - Tekster i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56
26
dog ikke umuligt i Windows 3.x at udvikle
sine egne hjælpefiler, og det har også været
benyttet mange steder - de såkaldte hjælpefiler
kan jo ligeså godt rumme firmaets personalepolitik
eller personlige madopskrifter som
vejledninger til et edb-program!
Hvis man vil lave hjælpefiler under Windows
3.x kræves der to ting:
1. En struktureret kildetekst gemt i det såkaldte
RTF-format (Rich Text Format,
findes også i Word)
2. Et oversætterprogram, en compiler, som
Microsoft gratis stiller til rådighed
Oversættelsen resulterer i en fil med suffikset
.hlp som er en filtype af den slags der kan
aktiveres med et dobbeltklik (undertiden
kaldes de “eksekverbare” filer, og der er ikke
mange typer: de andre har suffikserne .bat,
.com og .exe).
Den strukturerede kildetekst kan godt skrives,
eller udvikles om man vil, i Word, men ofte
benyttes et særligt program til udvikling:
ForeHelp, RoboHelp, Help Magician Pro eller
tilsvarende - der er mange muligheder. Der
skal dog stadig skaffes et oversætterprogram
fra Microsoft (en såkaldt Help Compiler; den
kan hedde hc.exe, der er flere muligheder).
Distribution af hjælpefiler
Hjælpefiler til programmer leveres med programmerne,
og de ændres sjældent. Hvis man
selv udvikler hypertekstfiler - og ikke bare til
egen brug - skal man overveje to ting:
distribution og vedligeholdelse. Hvordan får
andre adgang til dem, og hvordan sikrer man
at der altid bruges en ajourført version?
Det umiddelbare svar er at lægge hyperteksten
over på en fælles server hvorfra andre
kan kopiere den. Det betyder imidlertid at
andre kan risikere at sidde med en gammel
version. Man er derfor nødt til at lave nogle
rutiner som sikrer at ældre udgaver ikke
anvendes. Disse rutiner kan gøres automatiske,
men her er der virkelig tale om edbspecialiteter,
så det lader vi foreløbig ligge.