Tekster i edb-kulturen - KnowWare
Tekster i edb-kulturen - KnowWare
Tekster i edb-kulturen - KnowWare
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
printerne befandt sig fysisk langt væk, så<br />
lignede udstyret i det ydre dagens pc’er.<br />
Skrivningen foregik i en såkaldt editor, et<br />
program som almindeligvis blev brugt til at<br />
skrive programmer i. Til denne editor blev der<br />
imidlertid knyttet nogle specielle udskrivningsfaciliteter<br />
som bevirkede at man<br />
kunne få teksterne ud med andet end lutter<br />
store bogstaver - og på andet end leporellolister.<br />
Man aktiverede editoren og navngav et dokument.<br />
Var det et nyt dokument fik man en<br />
blank skærm, og nu kunne man begynde at<br />
skrive, men man skulle samtidig skrive et passende<br />
antal koder. Koderne indledtes altid<br />
med et punktum og en forkortelse for arten af<br />
den efterfølgende tekst. Derefter skulle man<br />
lave et mellemrum.<br />
Koderne kunne være disse:<br />
Kode Teksttype<br />
.o Overskrift<br />
.t Almindelig tekst<br />
.a Afsnit<br />
.f Fed tekst<br />
Figur 1. Eksempler på koder<br />
Efter at have lært koderne kunne man f.eks.<br />
skrive følgende:<br />
.o Morgen i Danmark<br />
.a<br />
.t Det er sommetider .f surt .t at stå op om<br />
morgenen.<br />
Figur 2. Hvad jeg skrev på skærmen<br />
Når ovenstående tekst var sendt til print, kunne<br />
jeg kort efter afhente følgende tekst på et<br />
A4-ark:<br />
Morgen i Danmark<br />
Det er sommetider surt at stå op om<br />
morgenen.<br />
Figur 3. Hvad jeg fik ud på papiret<br />
<strong>Tekster</strong> i <strong>edb</strong>-<strong>kulturen</strong><br />
Fra skærm til papir<br />
Det skulle være indlysende hvad der sker,<br />
men bag den klodsede enkelthed i denne<br />
fremgangsmåde er der alligevel nogle vigtige<br />
forhold man bør forstå:<br />
1. Til tekstbehandlingen fastlægges et antal<br />
koder og deres brug (f.eks. at der skal<br />
være mellemrum efter koden, eller at<br />
koden .f betyder at den efterfølgende tekst<br />
skal skrives med fede typer indtil koden .t<br />
forekommer)<br />
2. Brugeren skriver teksten og benytter<br />
koderne til at formatere tekstens udseende<br />
3. Tekstbehandlingsprogrammet (i dette<br />
tilfælde var der som sagt blot tale om en<br />
række udskrivningsprocedurer) fortæller<br />
computeren hvordan den skal omsætte<br />
blandingen af koder og tekst til kommandoer<br />
der skal videresendes til printeren<br />
4. Printeren har derudover sin egen fortolkning<br />
af hvordan den skal benytte computerens<br />
kommandoer! Man kan f.eks. forestille<br />
sig at en printer som ikke kunne<br />
skrive med fede typer, i stedet lavede en<br />
modtagen kommando om fede typer om til<br />
understreget tekst.<br />
På grund af det fjerde forhold så havde brugeren<br />
aldrig den fulde kontrol over det endelige<br />
udseende af teksten. På min arbejdsplads<br />
kom der desuden adskillige printere som<br />
skrev eller kunne skrive med forskellige<br />
skrifttyper: Courier, Century Schoolbook,<br />
Bodoni osv. Man vidste sjældent præcist hvad<br />
der kom ud af ens anstrengelser. Jeg vil<br />
senere vende tilbage til dette problem som<br />
mange givetvis må have oplevet.<br />
Tekstbehandling som programmering<br />
Det virker i dag som en overdrivelse at kalde<br />
ovenstående eksempel for tekstbehandling.<br />
Der er snarere tale om en beskeden form for<br />
programmering, og vi kan lære et par begreber<br />
fra processen som senere kommer os til<br />
gavn.<br />
Teksten på skærmen er som sagt skrevet i en<br />
speciel “tekstbehandler” som kaldes en editor.<br />
En editor udmærker sig ved nogle primitive,<br />
men sommetider nyttige egenskaber, f.eks. er<br />
© Ivan Norling - <strong>Tekster</strong> i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56<br />
8
Change language