Tekster i edb-kulturen - KnowWare

Hvis man sammenligner figur 16 med figur 4
så er forskellen egentlig blot at man i stedet
for at lave en fil med printkommandoer laver
en fil med pc-kommandoer, dvs. et program.
At oversætte en kildetekst til et egentligt program
kaldes at compilere, oversætterprogrammet
kaldes en compiler.
Kendte hypertekstprogrammer
Du kender allerede sådanne hypertekstprogrammer,
måske uden at vide det: Alle hjælpefilerne
i Windows-programmer er
hypertekstprogrammer.
Figur 17. Et opslag i hjælpefilen til
Microsoft Word 6.0
De automatiserede link ligger gemt bag de
understregede tekster på figuren, og ofte læser
man en sådan hypertekst ved at blade ned
eller springe ned i hierarkiet af tekster.
Læg mærke til denne vigtige pointe: En hypertekst
er typisk opbygget som et hierarki af
tekster rubriceret under passende overskrifter
- præcis på samme måde som almindelige
tekster, jf. beskrivelsen i forrige kapitel af
viewet Vis, Disposition!
Hypertekster
Todimensional læsning er orienteringslæsning
Forskellen mellem almindelige tekster og
hypertekster er som nævnt at de første er
beregnet til lineær læsning - også kaldet endimensional
eller sekventiel læsning - de
sidste til hvad man kan kalde todimensional
læsning eller måske bedre orienteringslæsning.
En sådan læsning i to dimensioner sker
ved at blande to slags læsning:
1. Pejling, dvs. en læsning for at få svar på
spørgsmålene “hvor er jeg, hvilke muligheder
har jeg her, og hvor skal jeg klikke
mig hen herfra?”
2. Lineær læsning, dvs. en “almindelig”
endimensional læsning når man et sted i
hierarkiet har fundet et svar på det man
søgte efter - eller noget andet interessant!
Forskellen mellem den endimensionale og
todimensionale læsning er som forskellen
mellem et baneløb og et orienteringsløb.
© Ivan Norling - Tekster i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56
22
Skærmlæsning
Vi vender i øvrigt tilbage til betydningen af
orienteringslæsning i næste kapitel, men forinden
er det værd at se på om man overhovedet
kan læse på en skærm?
Det kan man, men læsning er som nævnt ikke
et entydigt begreb. Alle undersøgelser peger i
retning af at den todimensionale orienteringslæsning
foregår mindst lige så hurtigt og nemt
på skærmen som på papiret!
Omvendt peger undersøgelser på at den endimensionale
lineære læsning foregår højst
lige så hurtigt på skærmen som på papiret.
Lineær læsning på skærmen foregår mellem
0% og 30% langsommere end på papiret. Der
er ikke påvist forskelle i forståelse og
tilegnelse, men de fleste foretrækker endnu
papir til længere tekster.
Ligesom læsning ikke er et entydigt begreb er
en “skærm” imidlertid heller ikke et entydigt
begreb, ej heller bogstavtyper og layout osv.
Undersøgelserne er derfor meget upræcise, og
den tekniske udvikling bringer stadig bedre
skærme.