Tekster i edb-kulturen - KnowWare

View kan tilpasses flere formål
Afhængig af viewerens evner og teksternes
art og oprindelse så vil man ofte kunne gøre
mere med en tekst end bare forstørre eller
formindske bogstaver og linjelængder. Hvis
der er tale om tabelopstillinger, vil man f.eks.
kunne sortere rækker og flytte rundt på søjler
uden større besvær, ligesom man billedlig talt
kan slå visse oplysninger til eller fra.
Principperne kan enhver forvisse sig om ved
at udforske f.eks. Stifinder-programmet i
Windows 95 eller den tilsvarende Filhåndtering
i tidligere Windows-udgaver. De er
begge viewere, specielt beregnet til den tekst
der indeholder oplysninger om samtlige filer
på harddisken.
I Stifinder eller Filhåndtering kan man f.eks.
sortere filerne efter navn, efter størrelse eller
dato. Kolonner kan ændres eller udelades mv.
Alt i alt indeholder de fleste viewere en række
forskellige funktioner med hvilke man kan
tilpasse view til forskellige konkrete opgaver:
finde de seneste tekster f.eks., eller finde de
længste tekster.
I mange tekstbehandlere kan man også sortere
afsnit. En nyttig funktion til små tabeller,
lister eller oversigter.
Synet er ikke den eneste sans
Lad os afslutte dette kapitel med en konstatering
som vi alt for ofte glemmer: Synet er
ikke den eneste sans at opleve tekster med!
Oprindelig var den anden grundsætning
udformet således: Tekster kan altid ses på
flere måder! Men virkeligheden er jo en
anden. Blinde ser ikke tekster; de kan føle en
tekst hvis den er skrevet ud på en blindskriftprinter,
og det har længe været muligt.
Endnu lettere er det at høre en tekst, selv hvis
den læses op af nok så maskinel en stemme.
Talende maskiner er ikke noget nyt. Hvad vi
venter på er gode dansktalende maskiner med
diktion som skuespillere og med forståelse for
tekstens indhold.
Den nøgterne konstatering om synet har langt
videre perspektiver end jeg kan redegøre for,
og det rummer i sig nogle spændende
muligheder for fremtidens kunstnere.
Tekster i edb-kulturen
Computeren gør det jo muligt at oversætte
data fra én sans til en anden, tilmed så godt
som simultant. Du hører hvad du ser, føler
hvad du hører - eller ser hvad du føler - er
gode udgangspunkter for nye kunstarter.
© Ivan Norling - Tekster i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56
14
Skriftlighed og mundtlighed
Men al omstilling og nytænkning er vanskelig.
Selv i dag - efter flere hundrede års litterære
traditioner - er der romanforfattere som
kalder sig fortællere! Derved udviskes de
enorme forskelle mellem fortællinger i den
forhistoriske mundtlige kultur, oraliteten, og
tekster i den nutidige skriftlige kultur, litteraliteten.
Ikke mindst den forskel at fortællinger
altid forandres under indflydelse af tid
og sted, fortælleren og tilhørerne, mens
nedskrevne tekster altid er uforandrede.
Forskellene mellem den forhistoriske og den
nuværende historiske kultur, mellem oraliteten
og litteraliteten, er næppe forstået til
bunds i dag. Det vil ikke mindst derfor være
svært at opremse alle forskelle mellem den
nuværende kultur, litteraliteten, og den fremvoksende
edb-kultur, digitaliteten, som vi kun
lige har taget hul på. Jeg vender dog tilbage
til forskellene i de sidste kapitler.
Edb-kulturen
Lad os foreløbig nøjes med at slå fast at i edbkulturen,
digitaliteten, kan tekster både ses,
høres og føles! Tekster kan også forandres -
af både forfatter og læser (tilhører eller
beføler!).
Den verden der kan komme ud af det, vil jeg
foreløbig overlade læseren at fundere over.
Sikkert er det at litteraliteten medførte omfattende
forandringer i samfundene - lovgivning,
magtforhold og uddannelse blev radikalt
ændret.
I processen blev de gamle mundtlige fortællinger
nedskrevet - fastholdt for eftertiden! De
døde af det. På fortællingernes kirkegård gror
i dag en rig litteratur, men hvor længe? Computerspillene
synes at vokse sig modne på steder
hvor litteraturen kan være begravet.