Tekster i edb-kulturen - KnowWare

Hypermedier
Det er ingen hemmelighed at billeder og
tekster ofte blandes. Så talen om hypertekst
som tekst er noget snæver. Forlængst har man
da også fundet på at kalde disse nye
teksttyper i edb-kulturen for hypermedier.
Et hypermedie eller hypermedium er således
betegnelsen på en udvidelse af hypertekst
med billeder og lyd og andre slags finurligheder
(flertal: hypermedier eller hypermedia).
Ordet er dannet som pendant til det beslægtede
multimedie som rent bogstaveligt betyder
mange medier, men her sigtes der som regel
til den blanding af tekster, som regel hypertekster,
billeder og lyd der findes i programmer
som spil eller leksika der leveres på cdrom.
Forskellen mellem begreberne hypermedie og
multimedie er ikke stor, men sondringen plejer
bl.a. at gå på om “det” leveres som webside
eller på en cd-rom, desuden på graden af
brugerens kontrol. I de fleste multimedier skal
man følge allerede fastlagte spor. Man kan
ikke springe frit som i hypermedier.
Hypermedier kan fremstilles med en almindelig
tekstbehandler, de større multimedier
udvikles oftest med særlige forfatterværktøjer
(Authorware, IconAuthor, Director eller
andre, ganske kostbare værktøjer).
Billeder
Billeder er teksters klassiske mediemix, hvad
enten der er tale om tegninger, malerier eller
fotoer. Da man jo hverken kan tegne, male
eller fremkalde billeder direkte i edb-kulturens
tekster, må man gå andre veje.
De andre veje hedder tegneprogrammer,
scannere og digitale kameraer. De to sidste er
mest udbredt da tegne- og maleprogrammer
endnu er meget begrænsede - og begrænsende
for tegnerne.
Scannerne laver det modsatte af printere: De
omsætter billeder til datafiler som uden større
problemer integreres i tekstfiler. De digitale
kameraer springer hele den klassiske fremkaldeproces
over: De billeder man tager, lagres
Hypermedier
© Ivan Norling - Tekster i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56
40
som billedfiler på en diskette der umiddelbart
kan bruges på en pc.
Desværre findes der en meget lang række
forskellige formater for billedfiler, men de
fleste moderne værktøjer kan oversætte
billeder mellem disse formater. Til web-sider
benyttes især to formater der kendes på
suffikserne .gif (bedst til tegninger) og .jpg
(bedst til fotoer).
Billedet på figur 21 er således lagt ind med
følgende koder:
Billedet er altså en “gif-fil”, og billedet er
højrestillet på web-siden (ALIGN = RIGHT).
Størrelsen er også specificeret.
På nettene drejer det sig endnu først og fremmest
om at minimere størrelsen af datafilerne,
herunder billedfilerne, uden at miste for
meget præcision i gengivelsen. De to nævnte
formater er netop stærke i kompression af
billeder, dvs. omkodning af en stribe data til
så få data som muligt.
Lyd
I forhold til papirtekster er det afgørende nyt
at tekster i edb-kulturen også kan indeholde
lyd. I Microsofts Encarta, som er et verdensatlas,
kan man f.eks. få små smagsprøver på
folkemusik fra alverdens lande - fra grønlandsk
trommedans til mauritisk séga.
(Danmark er repræsenteret med Knud
Jeppesens vals spillet af Dronningens Livstykke
- så kan man tænke derom hvad man
vil).
Lyde integreres på web-siderne på samme
måde som billeder. Man angiver navnet på
lydfilen, typisk en fil med suffikset .wav for
wave - (lyd)bølge (andre formater er mulige).
Lyde kan optages direkte på pc med mikrofon.