Tekster i edb-kulturen - KnowWare

Linjeafstande defineres i typografierne, og en
ekstra linjeafstand sat med Enter er det samme
som at sætte en afsnitskode, dvs. brugen
af Enter-tasten resulterer i et tomt afsnit.
Betyder det noget? Nej, hvis man “bare” skal
have sin tekst ud på et stykke papir. Ja, hvis
man vil skrive sig ind i edb-kulturen.
Word holder styr på hvor mange afsnit der er
i en tekst, og hvilke kategorier af afsnit der er.
Heldigvis er Word ofte klog nok til ikke at
medregne tomme afsnit, men det er ikke
sikkert at en anden tekstbehandler eller
viewer er fiffig nok til det, og med tomme
afsnit er det ligesom med overflødige mellemrum:
Man ved aldrig om - og i givet fald
hvornår - de får en utilsigtet virkning.
Typografi og kategori
Word fortæller kun den ene halvdel af sandheden
med sin definition af typografier. Som
nævnt er en typografi også en kategorisering
af en bid tekst, og når samlinger af data -
f.eks. tekstbidder - er kategoriseret, så kan
computerne arbejde med disse data, f.eks.
lave optællinger og anden statistik. Ikke alle
muligheder udnyttes i tekstbehandlerne i dag,
men der er muligheder som kun få benytter.
F.eks. er man med funktionen Søg i stand til
at søge efter typografier. Det kan bruges af en
videnskabelig forfatter til at søge efter typografien
Citater - forudsat forfatteren benytter
en sådan typografi og anvender den konsekvent,
eller man kan søge efter billedtekster,
lovtekster, satser vedr. rejsegodtgørelse osv. -
alt forudsat en konsekvent brug af passende
typografier.
Datadisciplin
Konsekvens i brugen af typografier betyder
datadisciplin, og datadisciplin er hermed
blevet en nødvendighed i tekstbehandling!
Den bagvedliggende årsag er at tekstbehandlere
reelt er blevet til databaseværktøjer,
selvom det ikke lige er til at se det. Det bliver
imidlertid mere og mere tydeligt at der ikke er
større principielle forskelle mellem en
tekstbehandler og et databaseværktøj, mange
Teksters struktur
© Ivan Norling - Tekster i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56
16
tekster udskrives da også fra databaser:
prislister, kontooversigter, køreplaner etc.
En tekst består i databaseforstand af en række
tabeller (typografierne med tilhørende afsnit)
og med hierarkiske relationer mellem
tabellerne. Det lyder indviklet, men vi skal
straks prøve at gøre det indlysende.
Disposition
Den vigtigste mulighed for at udnytte kategorierne
ligger som antydet i disponeringen af
en tekst. Fra edb-alderen er vi pludselig
tilbage i et af den klassiske retoriks andre
grundlæggende emner, dispositio, der handler
om hvordan man opbygger en tekst. Redskabet
ligger i dag i tekstbehandleren, og det
bygger på at der traditionelt kun er én brugbar
måde at disponere en tekst på: hierarkisk!
Til opbygningen af en hierarkisk disposition
benyttes overskrifttypografierne: Overskrift 1
til øverste niveau, Overskrift 2 til næste
niveau osv. For at se dispositionen på skærmen
(eller udskrive den) anvendes viewet Vis,
Disposition. Her ses afsnit og overskrifter
indrykket efter deres placering i hierarkiet;
man kan desuden selv vælge hvor dybt i
hierarkiet man vil kigge (i figuren ved at vælge
niveau 1, 2, 3 osv.).
Figur 8. Eksempel på disposition
Plusserne i dispositionen betyder at der er
tekst gemt under overskriften. Dobbeltklikker
man på plusserne vil teksten åbne sig, og man
kan redigere almindeligt i denne tekst. Det
kan ofte være nyttigt at skrive en tekst i dette
view som bevirker at man kan nøjes med at se
overskrifterne i den tekst der ligger rundt om
det afsnit man aktuelt skriver i. Ifølge min
erfaring er det dog kun få der benytter dispostionsviewet
i praksis.