Tekster i edb-kulturen - KnowWare

More documents

Recommendations

Info

idder og alligevel være velinformeret. For det andet kan redaktionssekretæren som skal skaffe plads til alle nyhederne, klippe bidder væk nedefra uden at gøre nyhederne ulæselige. • Kronologien. Den kronologiske oversigt er en systematik der ofte anvendes i historiefortælling eller i cv’er (cv: curriculum vitae, den korte levnedsbeskrivelse kendt fra stillingsansøgninger). De enkelte bidder tidsfastsættes her indledningsvis. Ofte benyttes en omvendt kronologi. • Mødereferatet. Mødereferatet er et eksempel på en af mange tekstmodeller der benyttes i arbejdslivet: notater, indstillinger, dagsordener, kontrakter osv. Mange fag har desuden deres helt specielle tekstmodeller: lægejournaler, domsafsigelser, slutsedler, edb-kontrakter, videnskabelige afhandlinger osv. I mødereferatet skal som hovedregel medtages en række klassiske tekstbidder som mødeemne, tid og sted, deltagernes navne, dagsordenens punkter og deres behandling samt beslutninger truffet på mødet, gerne med angivelse af ansvarlige for udførelse af beslutningerne. Tekstmodellers funktion Tekstmodellerne består således hver for sig af en række kategorier af informationer og nogle vedtagelser om hvordan kategorierne skal placeres i forhold til hinanden - i “fisken” skal indledningen f.eks. først, fremstillingen dernæst og afslutningen til sidst, måske efterfulgt af en litteraturliste. Som læser af en “fisk” vil man erfaringsmæssigt forvente at blive motiveret til emnet i indledningen. Hvis man vil se konklusionen, må man derimod gå til afslutningen. Hvis man vil forstå hvorfor konklusionen er som den er, må man ty til fremstillingen. På denne måde har de fleste af os lært at forstå en “fisk”. Tekstmodellerne forærer os råskitsen til et slags geografisk kort over teksten. De fortæller os om vi er i åbent hav, i skærgården, Udformning af hypertekster © Ivan Norling - Tekster i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56 30 eller i et snævert stræde - om vi er på bjergvandring, ørkenvandring eller markvandring. Med denne råskitse af et kort over teksten pejler man sig lettere frem end i helt ukendte tekster hvor man billedlig talt må famle i mørke. Når man - måske ubevidst - genkender en tekstmodel, ved man således noget om hvad der kan forventes i det følgende, dvs. man ved noget om strukturen. I velkendte tekstmodeller finder man hurtigt ud af hvor man skal finde det interessante. Man kender vejene i landskabet, dvs. teksten, og man ved hvilke informationer der må befinde sig under bestemte typer kendetegn som indledninger, dagsordenspunkter, fodnoter osv. Man kender også til mulige farlige steder - undersøiske klippeskær som “det der står med små bogstaver allernederst”. Egnede tekstmodeller De ovennævnte modeller er ikke lige egnede i edb-kulturen, i særdeleshed er fisken stort set uanvendelig; den er udpræget beregnet til papirmediet. “Fisk” kan godt cirkulere på datanettene, men de bør ikke læses på en skærm. Derimod er nyhedsrubrikken en nyttig model at have i baghovedet i edb-kulturen: Det vigtigste først, det mindre vigtige sidst. Også den omvendte kronologi er nyttig - måske fordi den seneste begivenhed altid er den vigtigste i edb-kulturen? (Men i et view man kan jo ofte selv sortere en kronologisk oversigt i omvendt rækkefølge hvis det passer bedre til den aktuelle opgave!). Hvad de øvrige typer angår, må man forvente at de tilpasser sig skærmen med tiden: et mødereferat kan eksempelvis opbygges hierarkisk som hypertekst uden større problemer. Derimod mangler der værktøjer til nemt at følge samme sag gennem flere møder (både under skrivning og læsning). To slags information Mødereferatet som type er et godt eksempel på en problemstilling der er gennemanalyseret
31 og har fundet en løsning i en bestemt tekstmodel. Det er fyldt med pejlemærker. Hvis man kigger nærmere på tekstbidderne, kan man inddele dem i to grupper: navigeringsinformation og sagsinformation. I den første gruppe hører emne, tid og sted samt dagsordenens punkter (der enten fremgår indledningsvis eller som overskrifter undervejs). I den anden gruppe hører navne, dagsordenspunkternes behandling og de trufne beslutninger. De to typer information modsvarer de to læseformer i orienteringslæsningen: pejlingen og den lineære læsning. Navigeringsinformation Formålet med navigeringsinformationen er jo netop at give hurtig besked om hvilket møde der er tale om, og hvad der blev talt om under mødet. Læseren kan hurtigt se om der er tale om et møde der har interesse, og hvis punkt syv er det eneste interessante, kan læseren hurtigt slå op under punkt syv. Til navigeringsinformationen hører i øvrigt også sidenumre og fodtekster mv. kendt fra papirmediet siden begyndelsen af 1500-tallet. Sagsinformation Formålet med sagsinformationen er at viderebringe konkrete oplysninger om hvad der foregik på mødet. Sådanne oplysninger tilegnes normalt lineært selvom referatet kan være et kort beslutningsreferat. Oftere er der dog tale om en gengivelse af synspunkter og eventuelle løsningsforslag som blev diskuteret, foruden selve beslutningerne. Indkøbscentret som generel tekstmodel I edb-kulturen er navigeringsinformation præcis lige så vigtig som sagsinformation, og en velegnet tekstmodel for hypertekster i edbkulturen bør derfor indeholde begge dele. I mangel af bedre kan man bruge indkøbscentret som en tekstmodel for hypertekster: • Der er mange specialiserede butikker (afsnit), og selv i supermarkederne (de Udformning af hypertekster store afsnit) er varerne (underafsnit) sorteret efter type • Man kan let fare vild, men der er flere steder - ved indgange og torve, samt inde i de store butikker - placeret oversigter over færdselsveje, butikker og varer. På større oversigtsplancher er oplysningerne ofte både navnesorteret og varesorteret! Indkøbscentret som tekstmodel har desuden den fordel at den tvinger forfatteren af en hypertekst til at tænke på læseren som en person der shopper rundt i informationerne, sagsinformationerne. Derfor skal sagsinformationerne gøres indbydende, appetitlige og nemt tilgængelige. Det nytter ikke at gemme de gode tilbud under en stak almindeligheder. Da sagsinformationerne skal være lette at finde frem til, skal der være masser af navigeringsinformation til stede: oversigterne over veje og butikker i indkøbscentret samt ikke mindst tydelig skiltning når man nærmer sig. (Det sidste er butikkerne altid overdrevent gode til). Den praktiske fremgangsmåde Det foregående kan samles i følgende seks anbefalinger til en praktisk fremgangsmåde for hypertekstforfattere: 1. Skriv “rene” tekstbidder 2. Brug overskrifter 3. Sortér bidderne 4. Brug hierarkisk disposition 5. Læsbarhed frem for logik 6. Lav navigeringsinformation 1. Skriv rene tekstbidder Skriv først og fremmest små tekstbidder med en størrelse på mellem 20 og 200 ord! Det er vigtigt at tekstbidderne er “rene” i den forstand at de ikke blander forskellige typer af oplysninger. Hold f.eks. økonomiske oplysninger for sig selv, bland dem ikke unødigt med regler, sproglige vejledninger eller personoplysninger. Der findes kommercielle metoder, f.eks. Information Mapping, som træner forfattere i © Ivan Norling - Tekster i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56
Page 1 and 2: 2 KnowWare Tekster i den digitale t
Page 3 and 4: 3 KnowWare Teksterne på Internette
Page 5 and 6: 5 Den nye børnelærdom De kommende
Page 7 and 8: 7 ud med en anden tekst. Med Window
Page 9 and 10: 9 der ikke mulighed for automatisk
Page 11 and 12: 11 Automatisk linjeskift Man opdage
Page 13 and 14: 13 Anden grundsætning Tekster kan
Page 15 and 16: 15 Teksters struktur Trods mange å
Page 17 and 18: 17 Dispositioner kan “eksporteres
Page 19 and 20: 19 I det "gode" firma ændrer man s
Page 21 and 22: 21 gloselisten, fra en vanskelig b
Page 23 and 24: 23 Hypertekstfunktioner Hypertekste
Page 25 and 26: 25 Videnvirksomheder Den væsentlig
Page 27 and 28: 27 Andre udviklingsværktøjer De p
Page 29: 29 Derfor er klare ord i kort form
Page 33 and 34: 33 Det betyder på den anden side i
Page 35 and 36: 35 Med en editor og en browser er v
Page 37 and 38: 37 Internettet som én stor databas
Page 39 and 40: 39 opbygge et eller flere fælles v
Page 41 and 42: 41 Levende billeder Selvfølgelig m
Page 43 and 44: 43 En konsulent kan inddele sin dat
Page 45 and 46: 45 Projektafslutning Der er dog ét
Page 47 and 48: 47 Papir og hypermedier I de foreg
Page 49 and 50: 49 Vi har ikke hørt det sidste fra
Page 51 and 52: 51 Videnmanagement Hypermediet vil
Page 53 and 54: 53 altid er til stede når medarbej
Page 55 and 56: 55 Uddannelse Samtidig med at uddan
Page 57 and 58: 57 mere skræddersyet til den enkel
Page 59 and 60: 59 Mennesket Er det teknikken eller
Page 61 and 62: 61 Maskinstorm en mulighed Var vi i
Page 63 and 64: 63 Abstrakt tænkning, 59 ActiveX,

Tekster i edb-kulturen - KnowWare

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?