Tekster i edb-kulturen - KnowWare

At finde de rigtige ord
At ord kan formidle information er ikke nyt,
og det er heller ikke nyt at det kan være særdeles
svært at finde de rigtige ord.
Skriftens udvikling har strakt sig over et par
tusinde år, og i en ikke ringe del af den tid har
man, især retorikere, diskuteret og filosoferet
over hvordan ord kan vælges og sættes sammen
for at bevæge læseren på en hensigtsmæssig
måde. Veltalenhed, elokvens, er én af
den klassiske retoriks centrale discipliner. Der
er imidlertid ingen grund til at underholde
med pudsige eller farlige misforståelser af ord
på dette sted. Edb-kulturens udfordring er at
forstå koderne og bruge dem til en ny form
for “veltalenhed”.
At forstå hvad der er koder
Jeg selv - og de af mine læsere som har benyttet
tekstbehandling fra dengang man benyttede
“skrivemaskineskrift” - har måttet
ændre vaner, f.eks. brugen af mellemrumstasten.
Da hvert bogstav havde samme bredde
på skærm og papir, da kunne vi benytte
mellemrumstasten til indrykninger og således
laves smukke tabelopstillinger.
Selvfølgelig vidste vi at man egentlig skulle
indstille et antal tabulatorer til indrykning og
tabelopstillinger, men dels var det besværligt,
dels var det svært at huske hvordan, og det
var trods alt ikke hver dag man fik brug for
dem.
Med proportionalskriften var der imidlertid
ingen vej udenom. Tabulatorerne skulle
indstilles og benyttes, ellers kom der ingen
fine tabeller ud på printeren.
Mellemrum er en kode
Årsagen er at mellemrum egentlig ikke er et
tegn, men en kode, og ikke en kode som betyder
det man ville have den til at betyde.
Mellemrum indikerer helt præcist og logisk
en adskillelse mellem ord, og det har det altid
gjort siden det blev almindeligt engang i
middelalderen (ældre skrifter havde ikke altid
mellemrum mellem ordene, i mange tilfælde
benyttedes dog et antal prikker, én,
Tekster i edb-kulturen
© Ivan Norling - Tekster i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56
12
to:eller:tre:prikker:over:hinanden, til at adskille
ord).
Mellemrum betyder således ikke en bestemt
størrelse tomt, hvidt areal på papiret. Nej,
størrelsen kan variere afhængig af ordenes og
linjernes længde, og hvis der er linjeskift
mellem to ord, så erstattes mellemrummet
med et linjeskift. Hvis det er tid at skifte side,
så erstattes mellemrummet med en ny side.
For mange mellemrum
En moderne uvane er i øvrigt at sætte mellemrum
før udråbstegn og spørgsmålstegn, som
dette !
Betyder det noget? Ja, sommetider, og efter
gennemgangen af de ovenstående principper
skulle det være klart at man ikke på forhånd
kan sige hvor og hvornår! En eller anden dag
ser en sagesløs læser disse udråbstegn og
spørgsmålstegn straks i indledningen på en
linje eller øverst på en side, og det har næppe
været forfatterens hensigt.
Den eneste grund til at sætte et overflødigt
mellemrum før et udråbstegn eller et spørgsmålstegn
er udseendet af teksten, men udseendet
har vi som tidligere nævnt ikke 100% styr
på.
Moralen er at koder skal bruges rigtigt og
med omtanke. Alle skrifttegn skrives desuden
retskrivningsmæssigt klos op ad det
foregående ord - bortset fra tankestregen!
Anden grundsætning om tekster i
edb-kulturen
Tekster i edb-kulturen indeholder koder. Koder
vil prøve at bestemme tekstens layout på
skærm eller papir, men kan ikke altid. En
konsekvens af grundsætningen kan uddybes i
en ny grundsætning med vide perspektiver.