Tekster i edb-kulturen - KnowWare

More documents

Recommendations

Info

Dokumentinformation Inden vi helt forlader teksternes struktur, skal det bemærkes at tekster i dag er forberedt til selv at kunne indgå som poster i større tekstdatabaser. Til hver tekst kan man som regel knytte en række egenskaber eller oplysninger foruden selve navnet på datafilen med teksten. Eksempler på sådanne nyttige informationer der kan tilknyttes en tekst, er: forfatter, titel, emne og nøgleord. Figur 15. Egenskaber i Word 97 Hvis man udstyrer sine tekster med sådanne oplysninger vil man nemmere kunne finde dem på et senere tidspunkt, men det er med disse dokumentinformationer eller egenskaber som med så meget andet i tekstbehandling: Hvis man ikke kender mulighederne, kan man ikke bruge dem. Kender man dem, og vil man bruge dem, så kræver det datadisciplin, men disciplin er typisk det første der slækkes på når man skal skynde sig. Så længe man opfatter tekster som “bare” det der kommer ud på et stykke papir, så ser man ikke de mange muligheder ved at betragte teksterne som det de faktisk er, nemlig strukturerede databaser. Mulighederne er bl.a. at udnytte tekstbehandleren som dataarkiv eller journaliseringssystem over de tekster man skriver. Hypertekster Hypertekster I dette kapitel skal vi endelig se lidt mere på begrebet hypertekst. Det er i grunden ikke et nyt fænomen, men det har af årsager som snart vil være indlysende, fået en betydelig renæssance i edb-kulturen. Her blev ordet hypertekst formentlig anvendt første gang i 1965, og det første hypertekstsystem blev udviklet så tidligt som i 1968. Ideen går dog helt tilbage til computernes barndom i midten af 1940’erne. © Ivan Norling - Tekster i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56 20 Alle kender hypertekster Lyder ordet hypertekst endnu lidt sært, så er fænomenet dog kendt. Et leksikon er f.eks. en hypertekst. Det karakteristiske ved en hypertekst er kortere tekster beregnet til opslag og henvisninger mellem de forskellige tekster. Ofte læser man om et emne og bliver her henvist til et andet opslag man skal springe til, dvs. blade frem eller tilbage til. Undertiden er teksterne ultrakorte og består blot af en enkelt henvisning. Slår man eksempelvis op i mit gamle leksikon under Gravemaskine, står der blot: “Se Ekskavator under Ekskavation”. Under Ekskavation står der bl.a.: “Ekskavator, en slags Gravemaskine”. En sådan henvisning eller reference fra et opslag til et andet kaldes i hypertekster en sammenkædning eller oftere et link mellem to opslag. (Det er i øvrigt et gammelt og muntert leksikon, Allers illustrerede Konversationsleksikon, 1906 - "Ekskavatoren drives naturligvis ved Dampkraft"!). Mange lærebøger er hypertekster Også lærebøger er ofte hypertekster. En typisk lærebog i sprog indeholder små tekststykker, en gloseliste, en liste over nogle verber og deres bøjninger, andre grammatiske afsnit samt en række opgaver. Man kan ikke læse bogen som en roman, dvs. fra den ene ende til den anden. Den er heller ikke struktureret med det formål. Den er skrevet med øje for og opbygget med henblik på de talrige spring den flittige læser må foretage fra et vanskeligt ord til
21 gloselisten, fra en vanskelig bøjning til listen over verber, fra en uforståelig sætningskonstruktion til et grammatisk afsnit osv. Mange link er dog underforståede i lærebøger da læseren, den studerende, selv forventes at skulle koble relevante tekster sammen. Klassisk tekst er endimensional Hvorfra vi end kender begrebet, så læses en hypertekst ikke fra den ene ende til den anden. Det gør man derimod med andre klassiske tekster som noveller, romaner og artikler. Den slags tekster kaldes lineære eller sekventielle tekster - hvis teksten stod på én lang linje, så læste man den fra linjens begyndelse til linjens slutning. (Ovenstående er faktisk en sandhed med mange modifikationer. Langt de fleste læsere læser ikke endimensionalt - de springer, kigger i indholdsfortegnelsen, genlæser bagsideteksten på en bog, læser konklusionen først i en artikel osv. Teksterne er imidlertid tænkt endimensionale, idealet er at de skal kunne læses fra første ord til sidste ord uden svinkeærinder). Hypertekst er todimensional En hypertekst lader sig ikke gerne skrive på en lang linje. En hypertekst er snarere et rum, et lille univers, bestående af mange små tekster, hver for sig godt nok lineære tekster, men med linkene mellem teksterne tilføjes der en ekstra dimension. Det græske præfiks hyper er hentet i matematikken hvor man netop benytter dette præfiks til at markere en ekstra dimension - en kugle er således en hypercirkel, dvs. en cirkel i tre dimensioner! En hypertekst er da også karakteriseret ved at være en todimensional tekst hvor den ekstra dimension udgøres af linkene. Linkene er i sig selv tekster. Hypertekster Moderne hypertekst Det nye og anderledes ved en hypertekst i edb-kulturen - i forhold til Allers illustrerede Konversationsleksikon - er at linkene kan automatiseres! Man slår op på Gravemaskine og - vupti - havner man i Ekskavation! Eller i en fremmedsproglig lærebog: Man klikker på et ord og - vupti - havner man på ordet i ordlisten, man klikker et andet sted, og - vupti - er man tilbage igen. Man skal ikke blade frem til side et eller andet bag i en bog, pc'en henter selv teksten frem til skærmen. Når det kan gøres, skyldes det selvfølgelig koderne. Linket laves ved at man afmærker et eller flere ord med en kode for spring, og man definerer hvortil der skal springes. Det program man skriver teksten i, laver den tekniske specifikation af koden, og det program man ser teksten i, udfører koden. Hypertekstprogrammer Der skal nemlig bruges et særligt program for at kunne læse hypertekster som med de automatiserede link jo faktisk er små programmer. Et hypertekstprogram skal holde styr på linkene mellem de forskellige lineære tekstbidder, det skal kunne automatisere linkene, og det skal holde styr på hvor i hyperteksten læseren befinder sig og har befundet sig. Udviklingen af et sådant hypertekstprogram sker i princippet ligesom ved den første primitive tekstbehandling: Man laver sin kildetekst hvori koderne for de forskellige link er defineret. Derefter oversætter man kildeteksten til et hypertekstprogram, se figuren. Figur 16. Fra kildetekst til hypertekst © Ivan Norling - Tekster i den digitale tidsalder - 20-06-01 - 15:56
Page 1 and 2: 2 KnowWare Tekster i den digitale t
Page 3 and 4: 3 KnowWare Teksterne på Internette
Page 5 and 6: 5 Den nye børnelærdom De kommende
Page 7 and 8: 7 ud med en anden tekst. Med Window
Page 9 and 10: 9 der ikke mulighed for automatisk
Page 11 and 12: 11 Automatisk linjeskift Man opdage
Page 13 and 14: 13 Anden grundsætning Tekster kan
Page 15 and 16: 15 Teksters struktur Trods mange å
Page 17 and 18: 17 Dispositioner kan “eksporteres
Page 19: 19 I det "gode" firma ændrer man s
Page 23 and 24: 23 Hypertekstfunktioner Hypertekste
Page 25 and 26: 25 Videnvirksomheder Den væsentlig
Page 27 and 28: 27 Andre udviklingsværktøjer De p
Page 29 and 30: 29 Derfor er klare ord i kort form
Page 31 and 32: 31 og har fundet en løsning i en b
Page 33 and 34: 33 Det betyder på den anden side i
Page 35 and 36: 35 Med en editor og en browser er v
Page 37 and 38: 37 Internettet som én stor databas
Page 39 and 40: 39 opbygge et eller flere fælles v
Page 41 and 42: 41 Levende billeder Selvfølgelig m
Page 43 and 44: 43 En konsulent kan inddele sin dat
Page 45 and 46: 45 Projektafslutning Der er dog ét
Page 47 and 48: 47 Papir og hypermedier I de foreg
Page 49 and 50: 49 Vi har ikke hørt det sidste fra
Page 51 and 52: 51 Videnmanagement Hypermediet vil
Page 53 and 54: 53 altid er til stede når medarbej
Page 55 and 56: 55 Uddannelse Samtidig med at uddan
Page 57 and 58: 57 mere skræddersyet til den enkel
Page 59 and 60: 59 Mennesket Er det teknikken eller
Page 61 and 62: 61 Maskinstorm en mulighed Var vi i
Page 63 and 64: 63 Abstrakt tænkning, 59 ActiveX,

Tekster i edb-kulturen - KnowWare

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?