fordi det vil give de andre stater kontrol over staten, dens vilje, våben, krig og kamp. I n<strong>ut</strong>idens verden er det en åbenbar kendsgerning, at de våbensælgende stater ikke sælger alle slags våben til andre stater, især ikke de avancerede af slagsen. Desuden sælger de kun våben under bestemte betingelser, der omfatter anvendelsesmåden. Endvidere sælger de kun en bestemt våbenmængde, alt efter egen vurdering, og ikke efter den våbenkøbende stats anmodning, hvilket giver den våbensælgende stat dominans over og indflydelse på den våbenkøbende stat. Den våbensælgende stat får dermed mulighed for at gennemtvinge sin vilje over for den våbenkøbende stat, især hvis den våbenkøbende stat er i krig. I dette tilfælde vil den få brug for flere våben, reservedele og ammunition, hvilket vil gøre den mere afhængig af og genstand for større underkastelse til kravene fra den våbeneksporterende stat. Dette vil netop give den våbeneksporterende stat mulighed for at styre staten og dens vilje, især hvis staten er i krig eller har stærkt behov for våben og reservedele. Staten vil dermed pantsætte sig selv, sin vilje, sin krigsførelse og sin entitet hos den stat, der eksporterer våben til denne. På grund af alt dette skal staten selv sørge for at fremstille sine egne våben, al krigsmaskineri og reservedele, som staten måtte have brug for. Dette kan ikke lade sig gøre, medmindre staten indfører tungindustri og i første omgang går i gang med at opføre de fabrikker, der producerer tungindustrier, både de industrier der er relateret til krig, og de industrier der ikke er. Staten skal nødvendigvis råde over fabrikker, der producerer atomvåben og rumfartøjer, og producere missiler, satellitter, fly, kampvogne, kanoner, krigsskibe, alle slags panserkøretøjer, tunge og lette våben. Staten skal ligeledes råde over fabrikker, der producerer maskiner, motorer, materialer og elektronik. Det samme gør sig gældende for de fabrikker, som har relation til den offentlige ejendom, og de fabrikker, som producerer letindustri og har relation til krigsindustrien. Beredskabspligten, der er pålagt muslimerne, nødvendiggør alt det nævnte. Allah sagde: َطَت سا ْ اّم مهَل ُ ْاوْد ِ ﴾ ةّوُ ق نِّم مُتْع عَأو َ “Og forbered mod dem al den (krigs)magt, som I formår.” [OQM. Al-Anfal 8: 60] 116 ﴿
Da den islamiske stat er en stat, der bærer den islamiske da’wah gennem metoden for da’wah og jihad, så vil den være i konstant beredskab til at føre jihad. Dette kræver, at industrien i staten, såvel let- som tungindustrien, er opført på grundlag af krigspolitikken, så det ved behov bliver let for staten, når den måtte ønske det, at omstille industrien til fabrikker, der producerer krigsindustri af enhver slags. Det er derfor wajib at bygge hele industrien i Kalifatet på grundlag af krigspolitikken, og at samtlige fabrikker opføres på grundlag af denne politik - både de fabrikker, der producerer tungindustri, og de fabrikker, der producerer letindustri – for at lette omstillingen af fabriksproduktionen til krigsproduktion, når som helst staten får brug for det. 117
- Page 1 and 2:
Kalifatets Statsinstitutioner (Styr
- Page 3 and 4:
Kalifatets Statsinstitutioner (Styr
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse FORORD ........
- Page 7 and 8:
Umma-Rådets beføjelser ..........
- Page 9 and 10:
”Profetskabet vil være iblandt j
- Page 11 and 12:
Indledning Inden uddybningen af Kal
- Page 13 and 14:
ي َو ،ْيِبَن ُهَفَل
- Page 15 and 16:
Styreformen i Islam er ikke en mona
- Page 17 and 18:
I Islam tilkommer lovgivningen ikke
- Page 19 and 20:
ophavsmænd har tillagt ordet, og s
- Page 21 and 22:
1. Kaliffen 2. Assistenterne (De de
- Page 23 and 24:
”Hvis der bliver givet bay’ah t
- Page 25 and 26:
َو َلو سّرلا ُ اوُع
- Page 27 and 28:
دَبْع م َ ِن ْب َةرْ
- Page 29 and 30:
Metoden for indsættelsen af kaliff
- Page 31 and 32:
ي ،ْيِبَن ُهَفَلَخ
- Page 33 and 34:
muslimernes holdning, hvor han spur
- Page 35 and 36:
fremdeles. Hvis de alle ønsker at
- Page 37 and 38:
til mig” … Derefter tog han ud
- Page 39 and 40:
kontraheret med ham om Kalifatet ge
- Page 41 and 42:
Så snart en person har givet bay
- Page 43 and 44:
ي ،ْيِبَن ُهَفَلَخ
- Page 45 and 46:
Hvad angår de udførlige beviser f
- Page 47 and 48:
Othman Bin Affan under Hudaybiyah-b
- Page 49 and 50:
dommeren tilfalder i dette tilfæld
- Page 51 and 52:
vedtaget, og han må heller ikke gi
- Page 53 and 54:
(ijtihad-kyndig inden for en retssk
- Page 55 and 56:
Efter Allahs Sendebud varetages Ka
- Page 57 and 58:
ubetinget og er ikke blevet betinge
- Page 59 and 60:
ude af stand til at gennemføre ind
- Page 61 and 62:
2. Assistenterne (De delegerede ves
- Page 63 and 64:
ُهرّكَذ َ ي َ ِ سَن
- Page 65 and 66: Kaliffen vil få brug for mere end
- Page 67 and 68: foranstaltninger og de udførte opg
- Page 69 and 70: ombestemme sig, fordi den delegered
- Page 71 and 72: 3. De eksekutive vesirer Den ekseku
- Page 73 and 74: 2. Militæret eller soldaterne. 3.
- Page 75 and 76: ْي ِ … لَع اَي بُتْ
- Page 77 and 78: Badr-dagen fik sejr med mindre udru
- Page 79 and 80: hvor skriveren var hans tjener Hamr
- Page 81 and 82: 4. Guvernørerne Guvernøren (wali)
- Page 83 and 84: ikke blot at lede folk som en imam
- Page 85 and 86: Kaliffen skal føre tilsyn med guve
- Page 87 and 88: Jihad Jihad er Islams spydspids og
- Page 89 and 90: Abu Bakr gav Khalid flaget (liwaa
- Page 91 and 92: fra Profeten . Bemærk udtalelsen i
- Page 93 and 94: en departementschef til at stå for
- Page 95 and 96: plejede I også tidligere at beklik
- Page 97 and 98: fjenden angriber os eller ej. Heraf
- Page 99 and 100: ّنِإ ِهّللا باَت ُ
- Page 101 and 102: Dette skyldes, at Kalifatet er en g
- Page 103 and 104: 6. Departementet for Intern Sikkerh
- Page 105 and 106: Blandt disse hører frafald fra Isl
- Page 107 and 108: eller at deres hænder og modsatte
- Page 109 and 110: mod muslimerne på grund af sharia-
- Page 111 and 112: ”At Allahs Sendebud sagde: Hvis
- Page 113 and 114: Skønt disse beviser gjaldt for Qur
- Page 115: 8. Industridepartementet Industride
- Page 119 and 120: dømme”. Berettet af imam Al-Tirm
- Page 121 and 122: handle med fragtgods i Medina, hvor
- Page 123 and 124: fortsatte indtil Abdulmalik Bin Mar
- Page 125 and 126: embedet, forøgede han hans udkomme
- Page 127 and 128: نامصخلا كيلإ سلج اذ
- Page 129 and 130: “En mand begik hor med en kvinde,
- Page 131 and 132: Tilsynsdommeren har ret til at væl
- Page 133 and 134: vandede palmetræerne, og de gik ti
- Page 135 and 136: klager over forvaltningslove, der e
- Page 137 and 138: ؟عابر نم ليقع انل ك
- Page 139 and 140: ”Islam sletter det, der var før
- Page 141 and 142: هاتأف ،امهب ينتئا ل
- Page 143 and 144: forgrenet sig. Så der vil være en
- Page 145 and 146: institutioners arbejde og varetage
- Page 147 and 148: forvaltningen af en hvilken som hel
- Page 149 and 150: رجح ضعب ىلإ ،سانلا
- Page 151 and 152: finanserne. Det er den samme betydn
- Page 153 and 154: Så sagde han: ’Hvor er Suraqah B
- Page 155 and 156: نإف مهئارقف يف ّدرت
- Page 157 and 158: Statskassen kan inddeles i to afdel
- Page 159 and 160: عناص وه ام نوردي لو
- Page 161 and 162: Han sagde: Så gik Omar ud med brev
- Page 163 and 164: 13. Umma-Rådet (Rådslagning & Ans
- Page 165 and 166: pålagt muslimerne at stille deres
- Page 167 and 168:
Han svarede ved at sige: ”En kvi
- Page 169 and 170:
provinsens forhold og behov. Formå
- Page 171 and 172:
ham bay’ah. Denne bay’ah var re
- Page 173 and 174:
anmodning om befæstning af deres b
- Page 175 and 176:
Bin Al-Mundhir, i valget af beligge
- Page 177 and 178:
Når sagen handler om et landområd
- Page 179 and 180:
for kaliffen at fremlægge for Umma
- Page 181 and 182:
hæderlighed. Men hvis Rådet ikke
- Page 183 and 184:
dem. Efter de havde diskuteret dett
- Page 185 and 186:
نم اباقع مكيلع ثعبي
- Page 187 and 188:
Flag og faner Staten vil have flag
- Page 189 and 190:
Fanen kaldes derfor for ’krigens
- Page 191 and 192:
fane (fra en administrativ vinkel),
- Page 193:
møder med statsoverhovederne. Umma